2024 markerer året for Danmarks første udsendelse til Cypern. I den forbindelse har vi modtaget en række henvendelser. En af dem er fra Ib “Myren” Jensen, der har sendt sin personlige historie.
Ks. 753079 Ib ”Myren” Jensen, Dancon/unficyp 10-11-12- A-coy
Jeg var i et år køkkenmand-skytte på reccer- skytte på middeltung morter i støttedelingen. På det sidste hold var jeg våbenkammermand. Vi var det sidste hold i Nicosia, vi flyttede til Lefka oven på kobberminen på hold 12, samtidig nedlagde vi også A-coy.
Jeg afløste i officersmessen i A-coy når messemændene havde fri. En søndag aften på hold 11 var jeg i messen for at servere aftensmad og aftenkaffe for officererne, der var ikke så travlt så jeg fik fri lidt tidligere end jeg plejede. Jeg havde en Honda motorcykel, så jeg ville lige runde Nicosia inden jeg skulle tilbage til støttedelingen.
Da jeg kommer ned i nærheden af den danske købmand ser jeg en Fn-soldat fra C-coy står og parlamenterer med en græsk nationalgardist. Der havde lørdag aften været noget uro på et hotel i samme gade, derfor havde man sat en ekstra vagt op. Jeg var egentlig kørt forbi stedet, men da Fn – soldaten brugte gardistens maskinpistol som om det var en enarmet tyveknægt stoppede jeg og vendte om.
Jeg spurgte Fn-soldaten hvad han havde gang i, det skal nævnes at han var iført inderuniform, hvilket man ikke måtte færdes i om søndagen. Han sagde så at der ikke plejede at stå græske soldater her på dette sted. Jeg forklarede ham at han hellere måtte se at komme tilbage til sit kompagni, det havde han ikke lyst til. Jeg talte med den græske nationalgardist som følte sig truet, om vi kunne finde ud af et eller andet, men det kunne vi ikke i første omgang, han havde faktisk taget ladegreb og afsikret sin maskinpistol, han ville ikke finde sig i det der var ved at ske.
Selvom det var søndag aften var der kommet en del civile grækere tilstede, flere af dem havde trukket jerngardinet op til deres butikker og havde faktisk ringet efter civilpolitiet.
Jeg fik imidlertid overtalt gardisten til at sikre sin maskinpistol med stor tak. Derefter fik jeg Fn soldaten fra C-coy sat bag på min motorcykel og kørt ham til en chekpoint ved C-coy. Vagten skulle nok sørge for at kammeraten kom hjem og i seng.
Jeg kørte derefter hjem til støttedelingen og fik en tår kaffe, hvorefter jeg gik i seng.
Næste dag deltog jeg i en stor sanitetsøvelse, jeg var netop bragt til forbindplads og skulle flyves til østrigsk felthospital med helikopter. Det blev der hurtigt sat en stopper for, da to militærpolitifolk pludselig stod der og spurgte efter ejeren af en blå Honda motorcykel, jeg måtte jo erkende at det var mig, de bad mig følge med til MP politistationen til afhøring om hændelsen søndag aften. Jeg protesterede selvfølgelig da der jo ikke havde været millitærpoliti til stede søndag aften, så jeg mente at det hørte under civilpolitiet, men der blev jeg godt nok klogere, jeg blev belært om at når de bad mig om at følge med så skulle jeg bare gøre det. Som sagt så gjort, jeg fik lige lov til at køre forbi min deling så jeg kunne komme af med støvler, hjelm og våben.
Da vi ankom til millitærpolitiet var det en englænder og en canadier der skulle afhøre mig, men det ville jeg ikke, jeg bad om en dansktalende millitærbetjent. Der gik halvanden time før der dukkede en sådan op. Nå vi kom i gang og jeg kunne jo kun fortælle sandheden som jo var at Fn-soldaten havde optrådt faretruende for nationalgardisten, og at jeg godt forstod at han havde følt sig truet. Jeg fik efter flere timer lov til at gå. Jeg spurgte om jeg kunne blive kørt tilbage til støttedelingen, men nej du kan da gå. Så det gjorde jeg.
Da jeg kom tilbage til støttedelingen havde major H. Lyndorff-Hansen ringet om jeg kunne komme over i C-coy og forklare ham hvad der egentlig var sket. Det gjorde jeg så, han blev glad for at der var en der havde sørget for hans soldat.
Jeg har aldrig fået at vide hvem soldaten er og var, jeg kunne godt tænke mig en dag at møde ham, så hvis nogen ved hvem det er hører jeg gerne nærmere.
Oberstløjtnant Ib Vase som var kommander for Dancon tildelte mig ti dages orlov i Danmark, som jeg aldrig fik.
Jeg var i 2010 tilbage på Cypern efter 40 år, jeg var rundt og se stederne og tankerne kom igen i sving.
Dette var en anderledes oplevelse end den daglige tjeneste.
Hilsen ”Myren”
