C.L. Roun Sørensen sendte i 1964 ved slutningen af sin tjeneste som feltpræst i Gaza betænksomt et brev til sin efterfølger, Thomas Lauritsen. Han skulle udsendes for første gang.

Brevet er bevaret i  Lauritsens efterladte papirer, som hans søn har sendt til forsvarshistorien.dk

Introduktion af Niels-Birger Danielsen

Da den 35-årige sognepræst Thomas Lauritsen, Sørup Sogn ved Svendborg, skulle i foråret 1964 udsendes som feltpræst i Gaza, modtog han et brev fra sin forgænger C.L. Roun Sørensen. Brevet, der indeholdt en række givetvis velkomne oplysninger og råd, gengives herunder i sin fulde ordlyd. 

Den nye feltpræsts opgave var at give gejstlig betjening til det danske bidrag til UNEF – FN’s fredsbevarende styrke i Gaza/Sinai. UNEF eksisterede fra 1956-67.

—– —–

Gaza, 8-9/4 1964

Kære Thomas Lauridsen! 

Jeg vil benytte midnatstimen til at sende dig en hilsen og da først byde dig velkommen i Danor Batallionen og dernæst ønske dig tillykke med udvælgelsen. Du kan glæde dig til en stor oplevelse og en i mange henseender rig tid som feltpræst i Gaza. Her er brug for en præst – og præsten bliver brugt! Du vil forhåbentlig erfare – som jeg har gjort det – at der stilles store krav til en feltpræst, både timelige og åndelige krav. Men bliv nu ikke forskrækket på forhånd, kære kollega, for det er en taknemmelig opgave at være feltpræst. Vi skal blot fra starten være klare over, at det er en noget anden menighed end den vi kender hjemmefra, henholdsvis Sørup og Butterup-Tuse.

Med hensyn til det stof, jeg gennemgik i Jægersprislejren, håber jeg, at du allerede har stiftet bekendtskab med det fra den rapport, jeg efterlod deroppe, inden jeg forlod lejren. Ellers kan jeg da kort oplyse, at jeg først og fremmest gjorde gutterne opmærksom på, hvad en feltpræst egentlig er, og hvori hans opgaver består.

Dernæst brugte jeg nogen tid på at forberede soldaterne på mødet med vore norske kammerater:

• 1) at nordmænd har en lidt anden mentalitet end danskere,
• 2) at vi i starten må være tilbageholdende over for dem, fordi de ikke har forudsætninger for at forstå det lyse, danske humør,
• men 3) at når man først lærer nordmænd at kende, kommer man til at sætte stor pris på dem.

Jeg kunne tillade mig at tale frit ud om disse ting, fordi jeg gennem 3 år som rejseleder i Norge har lært norsk mentalitet at kende. Til ’internt brug’ vil jeg gerne sige lige ud, at samarbejdet norsk-dansk ikke er så godt, som det menes i bordtaler. Jeg har dog fået det bedste indtryk af pastor Oftestad og tror, at du vil få et godt samarbejde med ham. Han har humoristisk sans (så meget som nordmænd nu kan have), og det bærer over meget. 

Vi kommer den 20. ds.  og jeg sejler den 24. ds., så vi får rigelig tid til at drøfte alle de mange praktiske ting, men det bliver uoverskueligt at skrive om her. Jeg vil gerne trøste dig med, at jeg ikke havde læst alverden på forhånd. Der ligger en samling foredrag hernede, udarbejdet af Dørup-Jensen. De dækker i al væsentlighed de emner, du skal behandle i samtaletimerne. De er gode nok som arbejdsgrundlag, men jeg vil tro at du heller ikke kan holde en anden mands foredrag! Jeg vil råde dig til at læse bøger om Sinaifelttoget og om de politiske og kulturelle forhold i Mellemøsten. Du vil nemlig opdage, at det ikke bliver til megen privat læsning hernede. Feltpræsten er faktisk den ved hele batallionen, der har mindst tid til egen rådighed. Men det er jo sådan set kun godt, for det ville bestemt ikke være til at holde ud i 6 måneder, hvis man ikke til stadighed har noget at virke med. Og feltpræsten har gode arbejdskår hernede. Vi bliver mødt overalt med åbne arme. 

Hvad din personlige udrustning angår vil den jo i nogen måde afvige fra min pga. forskellen i temperatur. I den henseende vil du nok have større udbytte af at ringe til pastor C.M. Petersen i Fensmark, der var hernede på sidste sommerhold. En ting må du i al fald huske på: du har ubegrænset vægt på gods, når du drager herned, men der er streng vægtbegrænsning, når du skal hjem. Jeg har klædt mig med (foruden min militære udrustning) to khakiskjorter og to hvide skjorter, en habit og en jakke og et par benklæder. Du vil få god brug for privat tøj, men tag ikke dit bedste tøj med, for der slides bravt på det hernede. Desuden havde jeg et par sorte og et par brune sko med. Strax du kommer herned kan du få syet et par brune ruskindssko med rågummisåler, som alle danskere går med i tide og utide. De er fabelagtigt gode at gå i, slidstærke – og billige (2 ægypterpund, 32 kroner). Du har en batman (araber) til at gå dig til hånde med alt muligt: han ordner dit kvarter, pudser dine sko, vasker dine skjorter, pudser remtøj, syer knapper i, stopper strømper etc., etc. Han er betalt af UNEF!

Billederne herunder er et uddrag af Thomas Lauritsens private billeder fra missionen

Med hensyn til kirken, så har vi nu givet sorteper videre til dig og din kollega. Der foreligger en fuldt udarbejdet plan til ombygning af den bestående kirke, idet det har vist sig fuldstændigt urimeligt at gennemføre den oprindelige plan om bygning af en helt ny kirke. Det vil sikkert være en god idé med (utydeligt ord, red.), men sørg for, at det bliver depotofficeren, der får det med herned, der er ingen grund til, at du forøger dit gods med det. Ligervis: Hvad du vil have med af bøger, skal du prøve at få med i skrivernes bagage; det gjorde jeg, men lad vær´ at tage for mange med, for som sagt, det er småt med tiden til læsning. Jeg har haft megen glæde af Nytestamentlig Tidshistorie, en verdenshistorie samt Bind I Håndbog i Kristendomskundskab. Det er også småt med oplæsningsstof (både seriøst og humoristisk), så det vil måske være gavnligt at tænke lidt på det. 

Tjah – det var sådan lidt løst og fast, men er der nu noget (presserende), du gerne vil vide, inden vi trykker hinanden på næven hernede, så skulle vi kunne nå endnu en brevvexling. Og du må endelig spytte ud. Men lad mig slutte her, som jeg begyndte med at opmuntre dig til at tage fat. Det er alle tiders oplevelse du har foran dig. 

Venlig hilsen og på gensyn i Gaza, 
din hengivne kollega, som glæder sig uendeligt til at komme hjem til kone og børn.

C.L. Roun Sørensen
 

Ps! Hvis ikke gutterne allerede har fået udleveret Hærens Sangbog, så sørg for det; det kvikker op med en sang, inden vi begynder vore timer. Jeg havde den aftale, at sangbøgerne altid var i venstre brystlomme, når vi mødtes. Endvidere sørgede jeg for, at alle fik udleveret det grønne felttestamente inden afrejsen fra Jægerspris. Der er mange, der har været glade for ‘den lille grønne’.