spot_img

TILMELD NYHEDSBREV

KONTAKT

Forsvars- & sikkerhedspolitikGensyn med tyskerne - Forsvarsordningen 1960-65

Gensyn med tyskerne – Forsvarsordningen 1960-65

Gem artikel

Få år efter 2. Verdenskrig skulle Danmark samarbejde med Tyskland. Dette skete efter etableringen af BALTAP, der havde ansvaret for NATO-forsvaret af Danmark og Slesvig-Holsten. Beslutningen var upopulær blandt mange danskere, der stadig havde besættelsestiden stærkt i erindringen.

Vesttyskland og Enhedskommandoen

Dansk forsvar fik nærmere samarbejde med det efter 1955 opbyggede tyske Bundeswehr. Anledningen var etableringen i 1961 af Enhedskommandoen – Allied Forces Baltic Approaches (BALTAP) – på Flyvestation Karup. BALTAP fik det samlede ansvar for NATO-forsvaret af Danmark og Slesvig-Holsten. Kommandoen, der altid havde en dansk generalløjtnant eller viceadmiral som chef, bestod af styrker fra Danmark, Vesttyskland, Storbritannien og USA. Blandt de underliggende kommandoer var LANDJUT, det fælles dansk-tyske landforsvar af Jylland og Slesvig-Holsten med hovedkvarter i Rendsburg og skiftevis dansk og tysk chef. Beslutningen var dog ikke nødvendigvis populær i befolkning, da mange stadig nærede en udtalt skepsis mod Tyskland efter de 5 års besættelse under Anden Verdenskrig. Udsigten til stationering af tyske soldater på dansk jord ledte til demonstrationer og politiske diskussioner.  

BALTAP: Enhedskommandoens hovedkvarter på Flyvestation Karup. Foto: Forsvarsgalleriet

Folkestemning og forsvarsforlig

Demonstrationer mod udsigten til tyske soldater på dansk jord blot 16 år efter besættelsen faldt i tråd med tidsånden, idet 1960’ernes påskemarcher arrangeret af Kampagnen mod Atomvåben begyndte i de samme år.
Internationalt var de store sikkerhedspolitiske begivenheder opførelsen af Berlinmuren i 1961, understregningen af det sovjetiske forspring i rumkapløbet gennem opsendelsen af Jurij Gagarin i rumfartøjet ’Vostok 1’, Cubakrisen i 1962 samt USA’s indgriben i Vietnam-krigen i 1964. 
Forsvarsordningen var resultatet af et bredt forlig med deltagelse af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Det radikale Venstre og Retsforbundet. Det var første gang, at de radikale deltog i et forsvarsforlig.  
Budgettet var i perioden gennemsnitligt på 2,5 pct. af BNP. Det indebar reelt en nedskæring, fordi   våbenhjælpen fra USA og Canada faldt bort i 1964/65. Desuden måtte man justere for, at ambitionerne i 1950-loven havde været for høje til at kunne realiseres. Reduktionen fandt sted ved nedskæringer i Hæren og Flyvevåbnet samt afskaffelse Søværnets mobiliseringsstyrke.

Særlig spørgsmålet om atomvåben splittede befolkningen. Her ses Hærens raketssystem Honest John, som også kunne fremføre atomsprængladninger. Foto: Forsvarsgalleriet

Ledelsen i perioden

Forsvarsministre: Poul Hansen (S, 1956-62) og Victor Gram (S, 1962-68).
Forsvarschefer: E.J.C. Quistgaard (1950-62) og general (Flyvevåbnet) Kurt Ramberg (1962-72). 

Befolkningens holdning til NATO-medlemskab: 

 Ja NejVed ikke
1960331156
1965451936

Tallet for 1960 – det store flertal af ’ved ikke’ – var i massiv grad præget af den stemning, der var baggrund for atommarcherne.

Alle kommentarer er velkommen, men de bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse.

Kommentarer uden fulde navn vil blive slettet.

guest
0 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Niels Birger Danielsen
Niels Birger Danielsen

Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet med forsvarsstof siden 1995 og er forfatter til en række bøger om Anden Verdenskrig og Danmarks besættelse. I dag tilknyttet som freelancejournalist med fokus på forsvarets historie siden 1945.

FRA SAMME forfatter

Temaer

OPlev

Hør historierne

Mere i samme genre

Jord-til-luft forsvarets genkomst 

Flyvevåbnets NIKE- og HAWK-eskadriller var en central del af det danske koldkrigsforsvar. I år skal politikerne – 20 år efter det jordbaserede luftforsvars afskaffelse – beslutte, hvilke luftforsvarssystemer der skal købes.  

Andre læser også