Vesttyskland og Enhedskommandoen

Dansk forsvar fik nærmere samarbejde med det efter 1955 opbyggede tyske Bundeswehr. Anledningen var etableringen i 1961 af Enhedskommandoen – Allied Forces Baltic Approaches (BALTAP) – på Flyvestation Karup. BALTAP fik det samlede ansvar for NATO-forsvaret af Danmark og Slesvig-Holsten. Kommandoen, der altid havde en dansk generalløjtnant eller viceadmiral som chef, bestod af styrker fra Danmark, Vesttyskland, Storbritannien og USA. Blandt de underliggende kommandoer var LANDJUT, det fælles dansk-tyske landforsvar af Jylland og Slesvig-Holsten med hovedkvarter i Rendsburg og skiftevis dansk og tysk chef. Beslutningen var dog ikke nødvendigvis populær i befolkning, da mange stadig nærede en udtalt skepsis mod Tyskland efter de 5 års besættelse under Anden Verdenskrig. Udsigten til stationering af tyske soldater på dansk jord ledte til demonstrationer og politiske diskussioner.  

Folkestemning og forsvarsforlig

Demonstrationer mod udsigten til tyske soldater på dansk jord blot 16 år efter besættelsen faldt i tråd med tidsånden, idet 1960’ernes påskemarcher arrangeret af Kampagnen mod Atomvåben begyndte i de samme år.
Internationalt var de store sikkerhedspolitiske begivenheder opførelsen af Berlinmuren i 1961, understregningen af det sovjetiske forspring i rumkapløbet gennem opsendelsen af Jurij Gagarin i rumfartøjet ’Vostok 1’, Cubakrisen i 1962 samt USA’s indgriben i Vietnam-krigen i 1964. 
Forsvarsordningen var resultatet af et bredt forlig med deltagelse af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Det radikale Venstre og Retsforbundet. Det var første gang, at de radikale deltog i et forsvarsforlig.  
Budgettet var i perioden gennemsnitligt på 2,5 pct. af BNP. Det indebar reelt en nedskæring, fordi   våbenhjælpen fra USA og Canada faldt bort i 1964/65. Desuden måtte man justere for, at ambitionerne i 1950-loven havde været for høje til at kunne realiseres. Reduktionen fandt sted ved nedskæringer i Hæren og Flyvevåbnet samt afskaffelse Søværnets mobiliseringsstyrke.

Ledelsen i perioden

Forsvarsministre: Poul Hansen (S, 1956-62) og Victor Gram (S, 1962-68).
Forsvarschefer: E.J.C. Quistgaard (1950-62) og general (Flyvevåbnet) Kurt Ramberg (1962-72).
 

Befolkningens holdning til NATO-medlemskab: 

Tallet for 1960 – det store flertal af ’ved ikke’ – var i massiv grad præget af den stemning, der var baggrund for atommarcherne.