Besparelser på hjemmefronten
Med udløbet af den forrige forligsperiode inkasserede Danmark – i lighed med de fleste andre NATO-lande – sin såkaldte ’fredsdividende’ efter Berlinmurens fald. Forsvarsbudgettet var i denne forligsperiode nede på 1,6 pct. af BNP, svarende til et fald på 10 pct. siden 1989. Da der samtidig skulle investeres midler til udsendelse af styrker på internationale missioner og det dertil nødvendige materiel, opstod det pres på dagligdagen i det hjemlige forsvar. Et pres der har varet ved siden.
Mobiliseringsstyrken var i 1999 nede på 58.000 soldater mod 72.000 10 år tidligere, mens fastansat personel var reduceret fra 29.500 til 24.500. Antallet af regimenter i Hæren var reduceret fra 29 til 12, antallet af krigsskibe fra 71 til 56 og antallet af fly fra 131 til 104.
Forsvarsforliget blev indgået i november 1995 som led i et finanslovsforlig, som Venstre stod udenfor; Venstre tilsluttede sig dog senere.
Det internationale engagement fortsætter
Danmark deltog fra nytår 1996 i den fredsskabende Implementation Force (IFOR) under FN, der var et resultat af Dayton-fredstraktaten. I Bosnien-Hercegovina blev der indsat knap 60.000 soldater fordelt på 32 nationer. Det danske bidrag bestod af en bataljon med bl.a. en kampvognseskadron samt et hovedkvarterskompagni. Det skete inden for rammerne af Den Nordisk-polske Brigade, der fungerede frem til 2000. Den danske brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen blev brigadens første chef. I 1997 blev IFOR omdøbt til SFOR – Stabilization Force.
Efter at krigene i Bosnien og Kroatien var kommet under kontrol, eksploderede konflikten i den serbiske Kosovo-provins mellem regeringsstyrker og UCK-militsen, der havde basis i det albanske befolkningsflertal. Det førte – som et markant brud på den generelt FN-orienterede danske praksis – til dansk deltagelse i en NATO-aktion uden FN-mandat. Det drejede sig om Kosovo-krigen i 1999, hvor en bombeoffensiv fravristede Serbien kontrollen over provinsen. Fire danske F-16-fly deltog. Derefter bidrog Danmark i en årrække med en infanteribataljon til stabiliseringsstyrken Kosovo Force (KFOR). Dansk forsvar er fortsat i 2022 til stede med en bevogtningsdeling.
Polen blev i 1999 optaget i NATO, og i den forbindelse blev et fælles polsk-tysk-dansk NATO-hovedkvarter etableret i Stettin under navnet Multinational Corps Northeast (MNC NE). Det indebar, at kun en tredjedel af forsvarets personel efterhånden havde til opgave at forsvare dansk territorium. BALTAP i Karup og dermed også LANDJUT – det jysk/slesvig-holstenske landforsvar – var nu blevet overflødige og blev nedlagt.
I denne forligsperiode blev forsvaret ramt af en katastrofe, der gjorde dybt indtryk. Den 3. august 1996 blev admiral Hans Jørgen Garde, næsten nyudnævnt forsvarschef, hans hustru og syv andre ombordværende dræbt, da det Gulfstream III-fly, de var om bord på, styrtede ind i en fjeldside under indflyvningen til Vágár Lufthavn på Færøerne.
Ledelsen i perioden
Forsvarsminister: Hans Hækkerup (S, 1993-2000). Forsvarschefer: General Jørgen Lyng (1989-96), admiral Hans J. Garde (1996) og general (Flyvevåbnet) Christian Hvidt (1996-2002)
Gallup-undersøgelse om befolkningens støtte til NATO:
Ja | Nej | Ved Ikke | |
1999 | 82 | 9 | 9 |