Forsvarsforlig
Artikler
16. februar 2023
Lovgrundlaget for forsvarets virke har i langt de fleste perioder siden 1945 været baseret på brede flerårige aftaler.
3. februar 2023
I 1950 færdiggjorde Forsvarskommissionen sit arbejde, som efter debatter i folke- og landstinget blev til forsvarslovene af 1950 og 1951.
3. februar 2023
Med det nye forsvarslig hæves forsvarsbudgettet med årlige beløb stigende til 4,8 milliarder i 2023.
3. februar 2023
I midten af 1960'erne bortfaldt den amerikanske våbenhjælp, som indtil da havde bidraget med store mængder materiel udrustning til det danske forsvar.
3. februar 2023
Nye fokusområder var klimaudviklingen og udfordringerne i Arktis i lysning af iskappernes afsmeltning.
3. februar 2023
Besparelserne faldt på alle værn og det værnsfælles område. Blandt andet blev antallet af fastansatte i forsvaret reduceret med 3.600. Til gengæld forbedredes bidraget til NATO’s reaktionsstyrker.
3. februar 2023
Forsvaret blev set som symbolsk og skulle vise vilje til at forsvare landet indtil allierede forstærkninger ankom. Værnepligten blev reduceret til ni måneder, og der blev foretaget besparelser.
3. februar 2023
Efter oprettelsen af Enhedskommandoen BALTAP i 1961 på Flyvestation Karup, styrkedes samarbejdet mellem dansk forsvar og det tyske Bundeswehr. Dette mødte dog modstand hos befolkningen.
3. februar 2023
Efter krigene i Bosnien og Kroatien eskalerede konflikten i Kosovo, hvilket førte til dansk deltagelse i en NATO-aktion uden FN-mandat i 1999.
3. februar 2023
Forliget blev indgået som en såkaldt nulløsning, hvor man søgte at undgå hverken væsentlige udgiftsstigninger- eller nedskæringer. Det medførte en protest fra USA’s ambassadør.