FORSVARSHISTORIEN

Af Erik Darre

I august 1990 invaderede irakiske styrker Kuwait for at indlemme denne lille olierige stat i Irak.  USA reagerede straks på invasionen, og fem dage senere var en stor amerikansk styrke til stede i Saudi-Arabien. Sagen blev taget op i FN, som fordømte Iraks handling og stillede det ultimatum til Irak, at Kuwait skulle være rømmet senest den 15. januar 1991. Der blev vedtaget en omfattende embargo af Irak, og FN sanktionerede ligeledes opstillingen af en multinational styrke med henblik på befrielse af Kuwait.

Danmark kom til at bidrage til den internationale indsats mod Iraks invasion på forskellig vis og med et betydeligt sanitets- og sundhedsfagligt aftryk.

KORVET BIDRAGET

Ved Folketingsbeslutning af 31. august 1990 vedtog man fra dansk side at udsende korvetten ”Olfert Fischer” til den multinationale flådestyrke, som skulle deltage i FN embargoen og sikre mod våbentransporter til Irak og Kuwait. Korvetten blev sendt afsted i september 1990, og det danske flådebidrag var udstationeret i Den persiske Golf i ca. 1 år. Ombord på korvetten var bl.a. en læge fra søværnet og en sanitetskonstabel, som skulle sørge for lægebetjening af mandskabet. Den første læge, som deltog i missionen var ortopædkirurgen Jes Bruun Lauritzen, som i dag er professor, overlæge, dr.med. på ortopædkirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital og fortsat er tilknyttet forsvaret som stabslæge-2 af reserven.

Korvetten Olfert Fischer under den 1. Golfkrig
Den danske korvet ”Olfert Fischer” i Den persiske Golf 1991

ØVRIGE DANSKE BIDRAG

Irak efterkom ikke FN´s ultimatum, og på denne baggrund besluttede Folketinget den 17. januar 1991 ”Lov om humanitær bistand til ofre for den væbnede konflikt i Mellemøsten”, som klarlagde det danske bidrag til en international aktion mod Irak således:

§ 1 ”Forsvarsministeren bemyndiges til som led i humanitær bistand til ofre for den væbnede konflikt at udsende et dansk militært læge- og sanitetshold på 30-40 personer til området til støtte for britiske felthospitaler.”

§ 2 ”Forsvarsministeren bemyndiges til at bemande det amerikanske militære beredskabshospital i Holstebro med dansk personel med henblik på drift af hospitalet med indtil 500 senge til brug for behandling af sårede fra den væbnede konflikt i Mellemøsten”.

Herudover skulle der etableres mulighed for luftevakuering af sårede fra Saudi-Arabien til Holstebro. Der skulle således udrustes og bemandes et dansk ambulancefly.

Forsvarets Sundhedstjeneste blev den 17. januar 1991 pålagt at starte planlægningen af disse initiativer, herunder bl.a. organisationsudvikling og ikke mindst rekruttering af relevant personale.

Dette skulle ske i samarbejde med de operative kommandoer for hæren og flyvevåbnet.

LÆGE- SANITETSHOLDET TIL GOLFEN

Læge-Sanitetsholdet, som fik tilnavnet ”Golf-holdet” blev hurtigt sammensat og kom til at bestå af 3 såkaldte Surgical Teams (kirurg hold)

Som chef for Golfholdet blev overlæge Hans Auning-Hansen udpeget og fik tillagt midlertidig grad som stabslæge af 2. grad. Holdet blev samlet den 27. januar 1991 og efter indledende forberedelse i både Danmark og England blev det hurtigt udsendt til Saudi-Arabien, hvor det var på plads ved 33. United Kingdom Field Hospital den 2. februar.

Golfholdet vendte hjem til Danmark ultimo marts 1991 efter at have udført mere end 800 operative indgreb på det engelske felthospital i Saudi-Arabien.

Golfholdet (iklædt engelske ørkenuniformer) under ledelse af stabslæge af 2. grad Hans Auning-Hansen blev ved hjemkomsten til Danmark ultimo marts 1991 modtaget i Værløse af daværende Forsvarschef General Jørgen Lyng.
Golfholdet (iklædt engelske ørkenuniformer) under ledelse af stabslæge af 2. grad Hans Auning-Hansen blev ved hjemkomsten til Danmark ultimo marts 1991 modtaget i Værløse af daværende Forsvarschef General Jørgen Lyng.

Foto fra Forsvarets Sundhedstjenestes publikation om internationalt beredskab, juni 1994).
 

HOLSTEBRO MILITÆRHOSPITAL

BAGGRUND

I forbindelse med den kolde krig havde USA oplagt udstyr til indretning af et sygehus på Dragonkasernen i Holstebro. Det var dette, 610 US Air Force Contingency Hospital, som Forsvarsministeren jf. ”Lov om humanitær bistand til ofre for den væbnede konflikt i Mellemøsten” blev bemyndiget til at bemande med dansk personel og indrette til modtagelse af evt. sårede fra koalitionens indsættelse til befrielse af Kuwait.

Hospitalet fik navnet ”Holstebro Militærhospital” – forkortet HMH og Forsvarets Sundhedstjeneste blev den 17. januar 1991 pålagt at påbegynde planlægningen for etablering af HMH og ikke mindst rekruttering af relevant personale.

Foto af ærmemærke for Holstebro Militær Hospital
Ærmemærket til uniformen for alt personale til tjeneste ved Holstebro Militærhospital (HMH)

TILVEJEBRINGELSE AF PERSONALE

Forsvarets Sundhedstjeneste etablerede straks et rekrutteringskontor, og man kontaktede herefter primært sundhedsfaglige personer, som havde en såkaldt rådighedskontrakt med forsvaret, og denne personelkategori kom til at udgøre grundstammen i HMHs bemanding.

Rekrutteringskontoret fik i alt 1600 henvendelser – også fra sundhedspersoner, som ikke tidligere havde haft tilknytning til forsvaret. Så da iværksættelsesordren kom den 24. januar 1991 med besked om, at hospitalet skulle være klar til at modtage patienter fra den 9. februar var man allerede meget langt.

Hospitalets ledelse kom til at bestå af:

  • Hospitalschef: Stabslæge af 1. grad S. Philip Jørgensen, fra Forsvarets Sundhedstjeneste
Stabslæge af 1. grad S. Philip Jørgensen, fra Forsvarets Sundhedstjeneste
  • Stabschef og næstkommanderende: Overlæge Erik Darre, fra Antvorskov Kaserne.
  • Klinisk chef: Overlæge Bent Christensen, kirurg fra Odense Sygehus og meget erfaren rådighedslæge – blev udnævnt til stabslæge af 2. grad.
  • Oversygeplejerske: Susanne Knudsen, fra Ålborg Sygehus og meget erfaren rådighedssygeplejerske.

Den kliniske ledelse blev således tydeligt adskilt fra den rent administrative – en velvalgt beslutning, så den kliniske ledelse 100% kunne koncentrere sig om klargøring, indøvning af procedurer og senere behandling af kommende patienter.

HOSPITALETS INDRETNING

Hospitalet skulle være klar til at modtage sårede fra koalitionens indsats i Kuwait. Det måtte forventes, at de sårede forinden havde modtaget initial behandling, herunder stabiliserende operationer på felthospitalsniveau. HMH skulle således virke som såkaldt ”General Hospital”, dvs. med en specialedækning som et dansk centralsygehus. Det blev besluttet indledningsvis at gøre HMH klar som et 200 sengs specialiseret kirurgisk sygehus, som kunne foretage 30-40 operationer i døgnet. Til at varetage denne opgave kom bemandingen, ud over staben på 15 mand, til at bestå af 40 læger, 55 sygeplejersker og 150 laboranter, radiografer, sygepasseførere, portører, depotpersonel, farmaceuter m.m. Hertil kom 15 amerikanere, som forbindelsesofficerer, teknikkere mv.

Med henblik på at skabe plads til HMHs indflytning udførte Dragonregimentet en stor og meget hurtig indsats for at genhuse deres soldater og materiel.

Sikkerhedsforanstaltningerne var omfattende. Det var en helt speciel situation for HMHs personale, at arbejde på et område, som på en måde var en del af Golfkrigen, og hvor man intenst forberedte sig på at modtage krigsofre; mens alt uden for Dragonkasernens port åndede totalt fred.

Situationens alvor blev understreget af Dragonkasernens skærpede bevogtning (antiterrorberedskab) og en intensiveret adgangskontrol.
 
Foto fra HærNyt nr. 1, 1991

HOSPITALETS MATERIEL

Hospitalet skulle som udgangspunkt anvende det amerikanske udstyr, som var oplagt på Dragonkasernen. Det viste sig imidlertid, at kun 65% af det organisatoriske materiel var til stede, og det danske sundhedspersonale kunne ved deres grundige gennemgang redegøre for behovet for supplerende anskaffelser. Danske sygehuse og leverandører trådte velvilligt til med udlån af udstyr, og HMH fik også meget hurtigt mandat til akut at foretage alle nødvendige indkøb.

Narkosesygeplejersker opstiller og afprøver udstyret inden afgang

Holstebro Militær Hospital melder klar

Den 2. februar var alt personale samlet på Dragonkasernen i Holstebro. Herefter fulgte en uge med en kæmpe arbejdsindsats fra alle sider og som afslutning en godt gennemført 2 dages øvelse med modtagelse og behandling af fingerede sårede.

Herefter kunne chefen for Holstebro Militærhospital, stabslæge S. Philip Jørgensen, lørdag den 9. februar kl. 12.00 meddele Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando, at HMH som pålagt var klar til at modtage sårede soldater fra Golfkrigen.

Den endelige samarbejdsaftale mellem USA og Danmark om driften af Holstebro Militærhospital blev underskrevet af den dansk Forsvarsminister Knud Enggaard og den amerikanske ambassadør Keith Brown i Holstebro den 13. februar 1991.

HMH OPRETTER EGET SYGEHUSAPOTEK

HMH fik sundhedsmyndighedernes tilladelse til at oprette eget sygehusapotek, og det blev en stor opgave, som på fremragende vis blev løst af den nyuddannede farmaceut Lotte Råsted, som havde meldt sig under fanerne på grund af pressens omtale af det kommende militærhospital i Holstebro.

I lighed med alle andre danske apoteker fik apoteket på HMH også fremstillet sin egen receptkuvert.

Receptkuvert fra sanitetstjenesten. Sygehusapoteket
Et eksemplar af den nummererede receptkuvert fra sygehusapoteket på Holstebro Militærhospital. Motivet er Jydske Dragonregiments mærke på den ene side af en apotekervægt og et stiliseret mærke for HMHs apotek på den anden side. (helt sikkert nu en ”lækkerbisken” for samlere af receptkuverter).

KRIGEN BLEV KORT OG UDEN SÅREDE TIL HOLSTEBRO

Da FNs ultimatum til Irak og Saddam Hussein udløb den 17. januar 1991 indledte FN-koalitionen massive flybombardementer mod Irak.

Den 24. februar startede landkrigen, som blev meget kort. Efter 100 timer kapitulerede Irak og besættelsen af Kuwait var bragt til ophør.

FN-koalitionen fik meget få tilskadekomne, og Holstebro Militærhospital kom aldrig til at modtage sårede. Det var selvfølgelig meget glædeligt; men samtidigt var alt personale på HMH overbevist om, at de ville kunne have løftet en meget professionel og høj faglig indsats, hvis det var kommet dertil.

Professionalismen blev bevaret gennem den meget lange venteperiode, indtil den endelige ordre om at nedlægge Holstebro Militærhospital kom den 15. marts.

Den 22. marts kunne det rømmede hospital så igen overdrages til Jydske Dragonregiment.

AMBULANCEFLYET

Opgaven vedrørende ambulanceflyet til afhentning af patienter fra Golfen til Holstebro blev pålagt daværende Eskadrille 590 på Flyvestation Værløse. Det lykkedes at chartre et fly af typen Boeing 737-200 fra Mærsk Air til opgaven.

Flyet blev hvidmalet med Røde Kors afmærkning, indrettet til transport af 40 bårer og med medicinsk udstyr svarende til intensiv behandling af patienter.

Flyets sundhedsfaglige bemanding blev primært rekrutteret fra flyvevåbnets rådighedsreserve af læger og sygeplejersker.

I samarbejde med koalitionen blev det planlagt, at evt. patienter fra Golfen skulle afhentes i Tyskland og herfra bringes til Holstebro. Flyet samt besætning og modtageholdet på basen i Tyskland blev som pålagt klarmeldt den 9. februar 1991. Forud var gået en velgennemført afprøvning af hele evakuationskæden fra Tyskland til Holstebro Militærhospital.

Grundet de meget få sårede fra koalitionen kom flyet aldrig i operativ anvendelse.

Det danske ambulancefly under golfkrigen - her set sammen med et Draken fly

Skriv et svar

Relaterede artikler

Kenny-Anthonsen-angreb-hold-7-Operation-Storm
12. nov 2023

Bliv abonnent

Tags

Forfatter

Generallæge
avatar
Fhv. klinikchef, Ortopædkirurgisk Klinik, Rigshospitalet, fhv. generallæge Uddannet: cand.med. (...

Bliv abonnent

Vær med til at sikre forsvarshistorien og få adgang til en række fordele. Du vælger selv abonnementets størrelse

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.