Genopbygning og kommissionsarbejde
Efter besættelsen stod Forsvaret overfor store udfordringer. Den kolde krig truede i horisonten, og både materielt- og mandskabsmæssigt måtte Forsvaret nærmest genopbygges fra bunden. Indtil begyndelsen af 1950’erne var man dybt afhængig af overleveret allieret og tysk krigsmateriel til at genopbygge Forsvaret.
De to værn fungerede stadig formelt set under Forsvarsloven fra 1937, der blev vedtaget i Stauning/Munch-perioden, hvor den politiske linje var, at forsvaret skulle være et neutralitetsværn med et begrænset rustningsniveau. Forsvarsbudgettet var på ca. 1,7 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).
Den internationale situation var i 1945 forandret til ukendelighed fra førkrigstidens isolerede neutralitet, idet Danmark i 1945 havde deltaget i San Francisco-konferencen april-juni, hvor De forenede Nationer (FN) blev stiftet.
En forsvarskommission blev oprettet i 1946 med henblik på at undersøge og overveje ’ordningen af Danmarks fremtidige forsvar som suveræn stat og under hensyn til dets stilling som medlem af FN’. Formand for kommissionens 20 medlemmer var forsvarsministeren.
I 1947 sendte Danmark 4000 soldater som et bidrag til den britiske besættelseshær i Tyskland under navnet Den danske Tysklandsbrigade (senere blev det Den danske Tysklandskommando). Inden styrken blev opløst i 1958, havde ca. 45.000 danskere gjort tjeneste i den. Året efter deltog Danmark for første gang i en FN-mission, idet danskere var med på et hold observatører, der skulle overvåge våbenhvilen efter den arabisk-israelske krig maj-juni 1948, der endte med Palæstinas deling.
Den kolde krig og Atlantpagten
I mellemtiden var udbruddet af Den kolde Krig blevet italesat i Winston Churchills skelsættende tale på Westminister College i Fulton, Missouri i USA, den 5. marts 1946, med billedet af et jerntæppe som sænkede sig over Europa. Udviklingen de følgende år var dramatisk med Truman-doktrinen og Marshall-planen i 1947, det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet i 1948, den sovjetiske blokade af Berlin 1948-49, oprettelsen af Forbundsrepublikken Tyskland (BRD) og Tyske demokratiske Republik (DDR) i 1949, etableringen af NATO i 1949, Sovjetunionens første atombombe-prøvesprængning samme år samt udbruddet af Korea-krigen 25. juni 1950.
I Danmark blev forsvarsspørgsmålet akut under den såkaldte Påskekrise i marts 1948, da insisterende rygter pegede i retning af en forestående sovjetisk invasion, og frygten spredte sig i regering og befolkning. Den danske regering under statsminister Hans Hedtoft (S) arbejdede for et nordisk forsvarsforbund, men da det ikke viste sig realisabelt, var Danmark med som stiftende medlem, da NATO-traktaten blev underskrevet i Washington D.C. den 4. april 1949.
Forsvarskommissionen arbejdede til 1950, men dens analyser og konklusioner blev løbende overhalet af den hastige internationale udvikling. Der var også stridigheder og uoverensstemmelser internt i kommissionen. Blandt de centrale partier markerede Det radikale Venstre sig ud fra sin pacifistiske grundholdning i en række tilfælde med mindretalsudtalelser til kommissionens konklusioner og anbefalinger.
Ledelsen i perioden
Forsvarsminister: Ole Bjørn Kraft (K, 1945), Harald Petersen (V, 1945-47), Rasmus Hansen (S, 1947-50).
Hærchef: Generalløjtnant Ebbe Gørtz (1941-51)
Søværnschef: Viceadmiral Aage H. Vedel (1941-58)
Gallup-undersøgelse om befolkningens støtte til NATO
Ja | Nej | Ved ikke | |
1950 | 53% | 26% | 21% |