Hvis man går søndagstur på Holmen i København, er der masser af muligheder for at opleve flådens smukke historiske bygninger, men det er ikke kun gamle bygninger, man kan opleve. På Nyholm ligger Missiltorpedobåden SEHESTED som museumsskib. Bådens smukke linjer minder om dengang, hvor flåden forberedte sig på krig i de danske farvande. En krig der skulle føres med de lynhurtige torpedobåde i forreste linje.

Den var tungere bevæbnet end en fregat, fortæller kommandørkaptajn Peter Tolderlund begejstret. Han er glad for at få lejlighed til at fortælle om sine ni år som næstkommanderende og chef på forskellige missiltorpedobåde af WILLEMOES-klassen. Med harpoonmissiler med en rækkevidde på 100 kilometer, torpedoer med en rækkevidde på 25 kilometer samt en 76 mm kanon kunne missiltorpedobådene matche de fleste fregatter, når det gjaldt kamp mod overfladeskibe. Hvis den kolde krig blev varm, skulle missiltorpedobådene forsvare mod Warszawapagtens landgangsfartøjer og deres eskorte. De små hurtige både havde et tæt samarbejde med søværnets helikoptere og søværnets mobile base på land, der forsynede missiltorpedobådene med oplysninger om fjendtlige mål. Fra vi fik de første meldinger fra en helikopter, så var vi nogle af de hurtigste i verden til at kunne affyre sømålsmissiler, fortæller Peter Tolderlund.

‘A worthy opponent’

Datidens fjender – sovjetiske, polske og østtyske søofficerer tog truslen fra missiltorpedobådene meget alvorligt. Siden har vi fundet ud af, at Warszawapagten havde stor respekt for den ildkraft, der lå i de 10 WILLEMOES-klassen missiltorpedobåde. De var klar over, at der skulle gøres noget ved missiltorpedobådene. Ellers ville deres operation være ekstrem farlig, siger Peter Tolderlund. Fjendens modsvar var i en krigssituation at sætte mange små hurtige fartøjer ind mod Peter Tolderlund og hans kolleger. Det var vi forberedt på, siger han. I det hele taget viste det sig efter den kolde krig, at missiltorpedobådene havde et meget præcist billede af deres modstandere. Mottoet ”kend dig selv og kend din fjende” prægede besætningernes mentalitet. Det kunne også gælde allierede, som skulle spille modstandere på øvelser. Peter Tolderlund husker særligt en episode i Storebælt i 1989, hvor han som chef for missiltorpedobåden BREDAL satte en hurtigere tysk torpedobåd skakmat. Peter Tolderlund udnyttede, at tyskeren var langsommere til at accelerere, og forhindrede den i at komme i nærheden af en dansk minelægger, den ville chikanere.

Besætningen havde høj moral

”We break for nobody”, stod der på et skilt, som BREDALs besætning holdt op foran de slagne tyskere. De små 25-mands besætninger på missiltorpedobådene var præget af høj moral, god holdånd og en vis portion vildskab. Fornøden dristighed blev det kaldt, når missiltorpedobådene afprøvede grænserne med dristige manøvrer. Mange søkadetters drøm var at blive næstkommanderende eller chef på en missiltorpedobåd. Der var kun plads til 1-2 nye officerer hvert år, så ofte var det de hurtige drenge i klassen, der fik opfyldt ønsket om at sejle missiltorpedobåde. Officererne her fik meget hurtigt et betydeligt ansvar, og alene skibets fart gjorde, at man skulle kunne træffe hurtige beslutninger, der var rigtige første gang, siger Peter Tolderlund. Han syntes, det var spændende og udfordrende at have med de kraftige gasturbinemotorer og den moderne teknologi at gøre og at være skibschef og taktiker i en ung alder. Det er der færre muligheder for i dag, hvor søværnet satser på større skibe. Til gengæld havde WILLEMOES-klassen de små fartøjers svaghed, nemlig at den var ubehagelig at sejle med i hård søgang og på grund af den lille besætning, havde skibet en begrænset udholdenhed. Det glæder Peter Tolderlund at SEHESTED, som han selv var chef for i 1990, er blevet museumsskib. ”Ligesom fregatterne var WILLEMOES-klassen unik i sin tid. Vi kaldte den for søværnets Ferrari”.