”Velkommen til frontlinjen” er en dokumentarserie produceret for DR i seks dele, der dykker ned i Danmarks krigsindsats gennem de sidste årtier. I anledning af denne dokumentarserie bringer vi hos Forsvarshistorien løbende artikler om relevante emner fra udsendelserne og Danmarks krigsindsats.
Skrevet af Emilie Morrison Kirk
I forbindelse med afsnit 1 og 2, som blandt andet handler om FN’s fredsbevarende styrker, der første gang blev sendt til det tidligere Jugoslavien i 1992 i håbet om at skabe fred, men hvor virkeligheden viste sig at være en anden, bringer vi her en fortælling om ”Operation Allied Force”, som fandt sted i Eks-Jugoslavien i 1999.
Operation Allied Force var en luftoffensiv udført af NATO mod Serbien i det tidligere Jugoslavien. Baggrunden for operationen var et ønske om at stoppe borgerkrigen og den humanitære krise i Kosovo. Serbiens tidligere præsident Slobodan Milošević ønskede at bevare Jugoslavien, men ikke det multietniske føderale Jugoslavien, der tidligere havde eksisteret under Tito.
Milošević ønskede udelukkende at fremme den serbiske magt, i stor kontrast til de andre republikker, der ønskede større uafhængighed. Tilbage i 1987 havde Milošević overtaget magten over det kommunistiske parti i Serbien og blev herigennem talsmand for de mange utilfredse serbere, der følte sig uretfærdigt behandlet i det samlede Jugoslavien.
Den etniske splittelse
Kosovo var på daværende tidspunkt en del af republikken Serbien, men som en autonom provins. Her bestod befolkningen af albanere og serbere, hvoraf størstedelen var albanere og udgjorde op mod 90 pct. af befolkningen. Siden Titos død i 1980 havde albanerne krævet større selvstændighed i Kosovo. Dette skabte frygt hos serberne for en forening med Albanien og medførte anklager om fordrivelse og endda folkedrab mod serberne.
I 1989 ophævede Milošević Kosovos og Vojodinas (en provins i den nordlige del af Serbien) autonomi, hvilket gjorde det albanske flertal i Kosovo rasende. Det lykkedes dog at undgå borgerkrig i Kosovo trods de mange spændinger, delvis på grund af Ibrahim Rugovas strategi om ikke-voldelig modstand fra albanerne. Denne strategi dominerede det meste af 1990’erne.
Indtil Dayton-fredsaftalen, der afsluttede krigen i Bosnien i 1995, skabte det vrede blandt albanerne, at Kosovo ikke var en del af fredsforhandlingerne. Som reaktion herpå begyndte en række isolerede angreb mod den serbiske regeringsmagt, blandt andet mod bygninger, udført af Kosovos Befrielseshær (KLA), også kendt som de Kosovo-albanske guerillasoldater. De serbiske myndigheder reagerede kraftigt på disse angreb, og der opstod nu direkte kampe mellem de serbiske styrker og de albanske guerillasoldater. Kampene gik særligt hårdt ud over civilbefolkningen, og tusindvis af albanere måtte flygte fra deres hjem. Man frygtede, at angrebene ville kulminere i en direkte etnisk udrensning. Det internationale samfund forsøgte første gang i 1998 at få standset kampene, og igen under fredsforhandlingerne i Frankrig i 1999, men Milošević nægtede at overholde kravene, der skulle sikre de civiles sikkerhed i Kosovo. Det blev konstateret, at serberne havde iværksat en direkte forfølgelse af albanerne.
24 bomber fra danske fly
Trods manglende FN-mandat blev Operation Allied Force indledt den 24. marts 1999. Denne operation bestod af en række NATO-luftangreb mod serbiske militære mål, herunder i Kosovo, med det formål at stoppe forfølgelsen og drabene på civile i Kosovo. Selvom der ikke var et FN-mandat, var der stor opbakning til NATO’s indgriben. Milošević nægtede fortsat at efterkomme kravene, og flystyrken blev udvidet til cirka 1.000 fly, herunder en forøgelse af det danske bidrag fra fire til otte F-16-fly. De danske fly kastede i alt 24 bomber, hvoraf den første blev kastet af Max Vilhelmsen den 30. maj 1999. Max Vilhelmsen, som var chef for eskadrille 730, var den første danske pilot til nogensinde at bruge bomber mod et fjendtligt militært mål.
I Danmark har de danske piloter trænet i at ramme specifikke mål ved hjælp af ”forward air controllers”, men det var ikke muligt at anvende denne metode under Operation Allied Force, da NATO ikke havde styrker på jorden. Vilhelmsen overvejede alternative metoder og drøftede muligheden for ”buddy lasing”, hvor et andet fly udpeger målet med laser. Denne metode gik Vilhelmsen imidlertid imod, da de ikke havde haft mulighed for at træne strategien forinden. Det var meget vigtigt, at bomberne ramte præcist og ikke skadede civile. I stedet for ”buddy lasing” fik Vilhelmsen gennemført metoden CIIP (Continuous Computed Impact Point). Ved CIIP bruger piloten sigtet på flyets head-up display, og denne metode var de trænet i. Hans argument var, at F-16-flyene er ekstremt nøjagtige, hvis piloten følger de korrekte procedurer.
Målet i sigte
Den 30. maj indledes angrebet med missionen at bombe et kommunikationscenter i det sydvestlige Serbien. Max Vilhelmsen er taget afsted med en wingman. Vilhelmsen påbegynder angrebet med solen i ryggen for at sikre den bedste angrebsretning. Han finder angrebets initial point (IP), og CCIP-sigtet kommer frem i head-up displayet. Han trykker på den røde knap, og bomberne falder til jorden med en mærkbar effekt i hele flyet. Han kaster i alt seks bomber, efterfulgt af yderligere seks bomber fra wingmanen. I det efterfølgende angreb leverer de danske F-16-fly 12 bomber. Da de den 4. juni er i gang med planlægningen af næste angreb, bliver de afbrudt af nyheden om, at Milošević har givet efter og accepteret NATO’s krav.
Operation Allied Force sluttede officielt den 10. juni 1999 efter 78 dages bombardement. Kosovo blev erklæret som en selvstændig stat i 2008. Denne uafhængighed er anerkendt af EU-landene og USA, men Serbien anerkender fortsat ikke Kosovo som en selvstændig stat.
