Kronprinsesse Margrete – nu afgående dronning – levede i 1950’erne og 60’erne op til kongefamiliens militære traditioner i frivillig-korps tilknyttet Flyvevåbnet

Af Niels-Birger Danielsen

Selv om dronning Margrethe voksede op på en tid, da kvinder ikke kunne tage en officersuddannelse – og ikke engang blive ansat i militære stillinger – har den afgående dronning fuldt ud levet op til Kongehusets traditioner for en tilknytning til Forsvaret. Som 18-årig meldte hun sig i 1958 som frivillig til Kvindeligt Flyverkorps, et selvstændigt korps under Hjemmeværnet. Video | Facebook

Dermed blev hun en del af en udvikling i 1950’erne, der udsprang af, at det danske koldkrigsforsvar fik brug for kvinder i stort tal. Danmarks Lottekorps og Kvindeligt Marinekorps blev etableret kort efter befrielsen i 1945 fra den tyske besættelse i tilknytning til hhv. Hæren og Søværnet, og Kvindeligt Flyverkorps fulgte i 1953 i sammenhæng med, at Flyvevåbnet var blevet oprettet som selvstændigt værn i 1950. Kvindernes konfliktfyldte indmarch – Forsvarshistorien

Der var ikke mindst brug for korpsets medlemmer som en mobiliseringsreserve inden for kontrol og varsling. De fik en grunduddannelse i bl.a. signaltjeneste, førstehjælp, mekanikerarbejde og skydning med maskinpistol. Det skete sideløbende med en skrap fysisk træning med bl.a. interne konkurrencer i atletik og kampsport,

Fra 1960’erne stillede Kvindeligt Flyverkorps hvert år med repræsentanter ved Nijmegen-marcherne i Holland. Efter grunduddannelsen fik de frivillige en opgavespecifik instruktion.

Kvindeligt Flyverkorps, der var velrenommeret for et højt fagligt niveau, havde i sin levetid i alt over et stykke over 1000 aktive medlemmer. Korpset blev nedlagt i 1989 sammen med de andre særskilte kvindekorps på grund af vedtagelsen året før af loven om ligestilling i Forsvaret.

Uddannet af chefen

Kronprinsesse Margrethes virke i korpset varede i 12 år, til hun i 1970 sluttede som major. Det var korpsets chef og grundlægger Else Martensen-Larsen, der personligt planlagde hendes uddannelse.

At det netop skulle blive fru Martensen-Larsen, der havde grad af oberst, og hendes korps, der blev prinsessens indgang til den militære verden, var næppe tilfældigt. Hendes mor, dronning Ingrid var protektor for korpset.

Det havde baggrund i et personligt bekendtskab og fælles minder om en af besættelsestidens dramatiske begivenheder.

Else Martensen-Larsen var datter af oberst Svend Paludan-Müller, der var chef for Grænsegendarmeriet. Obersten var i maj 1944 omkommet efter en lang ildkamp mod en tysk styrke ved sin embedsbolig, efter at han havde modsat sig anholdelse.

Embedsboligen var nabo til Graasten Slot, der ejedes af prinsesse Margrethes forældre, kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid, der boede her en del af året. Parret, der blev regentpar i 1947,  havde i en årrække været gode bekendte med Paludan-Müller familien.

Britisk æresoberst

Ud over fortiden i det danske Forsvar har dronningen en særlig tilknytning vil enkelte enheder i det britiske forsvar. I 1972 blev hun – kort efter sin tronbestigelse – udnævnt til Allied Colonel-in-Chief (æresoberst) i The Queen’s Regiment – senere The Princess of Wales’s Royal Regiment.

Majestæten har desuden fået tildelt Hjemmeværnets fortjensttegn, Hjemmeværnets 25-års tegn, Reserveofficersforeningen I Danmarks Hæderstegn samt Civilforsvarsforbundets Hæderstegn

Ligestillingens tidsalder inden for Forsvaret er dog ikke nået til dronningen. I modsætning til sin far, konge Frederik IX, var hun ikke admiral i Søværnet og general i de to andre værn. Det er såkaldte á la suite-titler, som tildeles en kongelig person for at sætte vedkommende i stand til at træde frem i en uniform med gradstegn på niveau med Forsvarets øverste officerer.

Derimod var hendes afdøde gemal, prins Henrik, admiral i Søværnet og general i hhv. Hæren og Flyvevåbnet.