FORSVARSHISTORIEN

Det var i 1949 eller cirka deromkring – Jutlandia i Koreakrigen 1950-1953

Mange danskere kender nok Kim Larsens sang om hospitalsskibet Jutlandia. Men kender du den sande historie bag sangen?  

Den 16. oktober 2023 er det 70 år siden at Jutlandia vente tilbage til Danmark fra Korea. Det skulle blive enden på det sidste af tre togter, med i alt 999 dage fjernt fra Danmark. Ombord var skibets besætning på 97 mand, men også 91 læger, sygeplejersker og andet sygeplejepersonale. Missionen havde haft stor ofentlig bevågenhed. Da Jutlandia sejlede afsted på sit første togt d. 23 januar 1951, var kajen tæt pakket med tusindvis af mennesker, som var dukket op for at tage afsked med skibets besætning.

Jutlandia afsejler fra Langelinje d.23 januar 1951. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Kold krig i Korea

Korea var efter 2. verdenskrig blevet opdelt i to: Nordkorea, støttet af Sovjetunionen og Kina, og Sydkorea støttet særligt af USA. Da Nordkorea i 1950 invaderede Sydkorea sendte det chokbølger gennem det internationale samfund.  FN’s sikkerhedsråd vedtog en resolution der fordømte invasionen, og organiseringen af en amerikansk-ledet FN-styrke der skulle slå nordkoreanerne tilbage blev sat i gang.  

I Danmark ville man ikke risikere at provokere Sovjetunionen unødigt. I stedet for at bidrage med soldater valgte man derfor at udruste ØK-handelsskibet Jutlandia som hospitalsskib under Røde Kors-flag, og på denne måde understøtte FN-missionen.  Skibschefen var tidligere kommandør Kai Hammerich, som opgav sin stilling som direktør for Dansk Røde Kors for at kunne deltage i togterne til Korea. 

Sygeplejerske på 16 år?

Missionen fik stor opbakning, både i den brede befolkning og blandt personalet. Til de 40 stillinger som sygeplejersker man annoncerede, modtog Dansk Røde Kors mellem 3-4000 ansøgninger. Mange har på grund af den så berømte sang måske troet sygeplejerskerne var unge kvinder. Men i modsætning til hvad Kim Larsen sang, så var de fleste af sygeplejerskerne faktisk mellem 25-40 år gamle.  Da man potentielt set skulle behandle hårdt sårede soldater, ville man ikke antage helt unge kvinder til det barske arbejde. Og faktisk var det slet ikke sygeplejerskerne men skibet som var 16 år! 

Besætningsmedlemmerne fra Jutlandia ser til under flaghejsningen ved afsejlingen d.23 januar 1951. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Togterne

På Jutlandias tre togter blev der foretaget 4360 operationer på cirka 5000 sårede og syge soldater. På sit første togt havde personalet ordrer til udelukkende at behandle soldater. Men da der ved ankomsten var relativt stille ved fronten, valgte skibets besætning at gå i land og behandle civile koreaner. Det ledte til anspændt stemning mellem FN og skibets besætning. Men efter længere tids forhandlinger mellem ekspeditionschefen Kai Hammerich og FN, lykkedes det at komme til enighed. På de efterfølgende togter fik man tilladelse til at behandle civile, og ved Jutlandias sidste hjemkomst havde man behandlet godt 10.000 koreanske civile.  En gestus som stadig mindes ved en årlig kransenedlægning på Langelinje.  

Dansk sygeplejerske med civile koreanere ombord på Jutlandia. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

På Jutlandias to første togter var man stationeret forholdsvist langt fra fronten. Men på skibets skibets tredje togt blev det stationeret ved Incheon-bugten, under 50km fra den nærmeste del af frontlinjen. Som resultat var flere af de ombordkommende sårede nu af typen med behov for akut behandling. Til hjælp for dette blev der installeret en helikopterlandingsplads på dækket inden skibet afsejlede på sit tredje togt. Helikopteren var den nyeste teknologi i disse år, og gjorde det muligt at bringe de hårdest sårede soldater fra fronten til skibet på under en time.

Amerikanske militærhelikoptere på Jutlandias helikopterdæk under skibets tredje togt, 1953. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Vil du læse mere ? bliv abonnent og vær med til at sikre forsvarshistorien

Klik HER for at komme igang.

Som abonnent på Forsvarshistorien.dk er du til at støtte arbejdet med at indsamle og dokumentere forsvarets historie. En opgave, der burde være forsvarets, men med forsvarsforliget i 2009 forsvandt forsvarets formidlingsforpligtelse.

Er du allerede abonnent? - log ind her

 

Relaterede artikler

Luftværnslotte under skydeundervisning
10. feb 2023

Skriv et svar

Bliv abonnent

Tags

Forfatter

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

Log ind og læs

Har du spørgsmål til dit abonnement? Eller ønsker du at oprette dig som abonnent, så klik her

Tjek vores FAQ her på siden for at finde svar på de fleste spørgsmål.

Kan du ikke finde svar, så kontakt kundeservice på kontakt@forsvarshistorien.dk

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.