Kvindeligt Flyverkorps var på mange måder pionerer for kvindernes deltagelse i Forsvaret. Helt tilbage i 1950’erne slog korpset det første slag for kvindernes indkvarteringsforhold. Sagen om tildeling af kommode med spejl fik i øvrigt en humoristisk udgang

Af Niels-Birger Danielsen

Omklædningsmuligheder og indkvarteringsforhold for kvinder var i årevis et centralt emne, når det gjaldt kønnenes ligestilling i Forsvaret – og er det lejlighedsvis endnu.

Første gang der blev sat fokus på spørgsmålet var i den såkaldte ’kommodesag’ sidst i 1950’erne. Den vedrørte Kvindeligt Flyverkorps, der var blevet dannet i 1953 som et korps for kvindeligt personel i Flyvevåbnet og kvindelige frivillige i tilknytning til det.

Kvindeligt Flyverkorps stod for grunduddannelsen med fysisk træning, våbenuddannelse samt grundlæggende indføring i mekanikerarbejde og signaltjeneste, inden kvinderne fik en operativ uddannelse og specifik tjeneste i Flyvevåbnet. Korpset, der blev anerkendt for sit høje militære niveau, fik især betydning i den mandskabskrævende kontrol- og varslingstjeneste.

Det var i forbindelse med den operative uddannelse, at problemerne opstod.
     ”Her krævede uddannelsen, at det kvindelige personel blev indkvarteret i tjenestestedets indkvarteringsområde, og på daværende tidspunkt var det ikke sædvane at indkvartere kvindeligt personel på forsvarets etablissementer,” skrev Jytte Green i bogen Kvindelige Flyvekorps fra 1993.
     ”Problemet var, at de tildelte kvarterer var møbleret i overensstemmelse med den for forsvaret gældende norm for værnepligtigt personel, med skabe specielt indrettet til uniforms- og udrustningsgenstande.”

Skulle fungere som toiletbord

Korpsledelsen fandt kvartererne uhensigtsmæssigt indrettet, så man henvendte sig til Flyvevåbnet og anmodede om at få nogle kvarterer specielt indrettet til kvinder.
     ”Man ønskede at kvartererne blev normeret med en kommode, der skulle have skuffer med god plads, og ovenpå skulle den være forsynet med en oplukkelig klap med spejl,” skrev Jytte Green, der selv var premierløjtnant i Kvindeligt Flyverkorps.
     ”Kommoden skulle fungere som toiletbord, når spejlet var slået op, og som bordplade, når spejlet var slået ned.”

Flyvevåbnet afslog imidlertid, fordi der ikke fandtes sådanne standardmøbler i det danske forsvar.
     ”Dette standpunkt var naturligvis ikke acceptabelt for korpset, og selv om ’kommodesagen’ ikke var en af de allerstørste mærkesager, hverken for korpset eller flyvevåbnet, så kæmpede man bravt for sagen.”

Adskillige myndigheder blev involveret, før en løsning blev fundet. Kommoderne blev specielt fremstillet.

Kommodeordenen
Sagen sluttede med et humoristisk islæt, idet Kvindeligt Flyverkorps indstiftede ’Kommodeordenen’. Jytte Green præciserede: ”Ordenens navn: KFK Kommoden – indstiftet i Vedbæk 1961.
Grad: Storkommodore.
Ordensbånd: Stribet silke i rødt og hvidt med roset, hvori kommoden indhægtes (bæres over venstre skulder). Tildeles for særlig fremragende indsats for Kvindeligt Flyvekorps. ”

Blandt modtagerne har været generalmajor Hans Jørgen Pagh (1905-1994), der senere blev chef for Flyvevåbnet, og general Knud Jørgensen (1919-1990), forsvarschef 1977-1984.

Kvindeligt Flyverkorps eksisterede til 1989. Det hørte under Hjemmeværnet, men blev – som andre særskilte kvindelige enheder – nedlagt på grund af loven fra 1988, der indførte fuld ligestilling i Forsvaret.