1. april 2024 kunne Hjemmeværnet fejre sit 75-års jubilæum. Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 er det strømmet til med nye frivillige. Men hvad er historien bag Hjemmeværnet? Og hvordan har det frivillige værn udviklet sig siden dets grundlæggelse? 

I kølvandet på 2. verdenskrig var det danske forsvar en skygge af sig selv. I årene op til krigen var der blevet sparet på forsvarsbudgetterne, og det materiel som var tilgået, blev næsten alt sammen overtaget af tyskerne. da samarbejdspolitikken brød sammen 29 august 1943.  

I befrielsesdagene var det primært modstandsbevægelsen, som havde våben. Landets politikere så dog med forholdsvis stor skepsis på store dele af modstandsbevægelsen. Under besættelsen havde det etablerede system set på med bekymring, mens den kommunistiske del af modstandsbevægelsen voksede sig stadigt stærkere både i størrelse og i popularitet blandt befolkningen. 

Efter befrielsen organiserede en lang række tidligere modstandsfolks sig i hjemmeværnsforeninger. Bevægelsen mod et statsligt hjemmeværn tog alvor fart i 1948. I foråret 1948 tog kommunisterne magten i Tjekkoslovakiet ved et kup. 

Det førte i Danmark til den såkaldte ”Påskekrise”, hvor rygter om kommunistiske kupforsøg svirrede i Danmark. Forsvaret og politiet blev sat i forøget alarmberedskab. Og i Dyrehaven nord for København patruljerede hjemmeværnsfolk, da der var gået rygter om, at sovjetiske faldskærmssoldater ville blive kastet ned netop der.  

Krisen gik over igen. Men den blev skelsættende på to punkter. For det første var den en central årsag til at Danmark blev medlem af NATO. Det kan du læse mere om her. For det andet førte den til oprettelsen af et statsligt hjemmeværn.  

Oprettelsen af et statsligt hjemmeværn skulle sikre et ensartet og effektivt hjemmeværn, som hurtigt kunne mobiliseres til at imødegå kupforsøg som det, man frygtede under påskekrisen. Og så gjorde det ikke noget, at man ved at opløse de private hjemmeværnsforeninger, også kunne få afvæbnet de kommunistiske medlemmer.  

Det folkelige forsvar  

Den kolde krig var nemlig om noget en kamp mellem ideologier. Her spillede Hjemmeværnet også en central rolle Den socialdemokratiske folketingsmand Frode Jakobsen, som havde haft en central rolle i modstandsbevægelsen, var en stor fortaler for Hjemmeværnets rolle i at opbygge forsvarsviljen i befolkningen. 

Opgaven var, med historiker Jens Ole Christensens ord, at

”bearbejde befolkningen, så den accepterede Hjemmeværnet – og forme hjemmeværnet, så det blev accepteret af befolkningen”.  

Til det udpegede man de fire første hjemmeværnskonsulenter. To af dem var særligt interessante. Charles Friis Nielsen, som havde tilknytning til fagbevægelsen og Socialdemokratiet, og Søren Vestergaard, som havde forbindelser i Venstres landbokredse, sogneråd, højskoler, o.l. Med ansættelsen af disse to stod det klart, at man ønskede at forankre Hjemmeværnet i den brede befolkning som et bolværk mod politisk ekstremisme.  

Tilsvarende var Hjemmeværnet også lagt for had blandt de danske kommunister. I årevis spiddede forfattere som Hans Kirk Hjemmeværnet i det kommunistiske blad Land & Folk. Anklagerne mod Hjemmeværnet lød på at det var et ”borgerkrigskorps” og en forlænget arm for højreekstreme kræfter. En kritik som varede ved hele den kolde krig. 

En anden vedvarende kritik af Hjemmeværnet var skildringen af Hjemmeværnsfolkene som ”weekendkrigere”, amatører og excentrikere som trak i uniform for at få lov til at bære våben og lege soldater.  

Men Hjemmeværnet fik alligevel godt fat i befolkningen. Fra et medlemsantal på omkring 20.000 ved oprettelsen steg styrketallet hurtigt til omkring 70.000 et årti senere.  I 1970’erne stod tilslutning stabilt, men med 1980’ernes fornyede koldkrig steg medlemstallet til et rekordhøjt 78.000. 

Overvågning, bevogtning og modstandskamp 

Men hvad var det, det nyoprettede Hjemmeværn så skulle kunne? Hjemmeværnets fire kerneopgaver var overvågning, bevogtning, modstand og angrebsvis indsats. 

Overvågning og bevogtning må ses som Hjemmeværnets kerneopgave under den kolde krig. Ved hjælp af overvågningsposter, kystudkigsstationer, luftmeldeposter og patruljer, organiserede man en konstant overvågning af dansk territorium. Dertil kom Hjemmeværnsfolkenes kendskab til deres lokalområde og befolkningen. Var der noget som afveg fra normalbilledet, kunne Hjemmeværnet slå alarm.  

Udover overvågningen var det særligt bevogtning af civile såvel som militære anlæg, som fyldte i Hjemmeværnets arbejdsbeskrivelse.  Det gjaldt militære installationer, kritisk infrastruktur, kommunikationscentraler og lignende. Bevogtningsopgaven var tiltænkt som modsvar overfor mindre fjendtlige styrker, men i lige så høj grad hjemlige femtekolonnefolk, som dem man havde frygtet under påskekrisen.  

Hvis krigen kom til Danmark, var Hjemmeværnets vigtigste opgave at mobilisere hurtigst muligt. For det tog tid at mobilisere den konventionelle hær. Men Hjemmeværnsfolkene, som havde lov til at opbevare våben og ammunition i hjemmet, kunne hurtigt stå klar til at imødekomme en trussel og skærme Forsvarets mobilisering.   

Den opgave skulle blandt andet ske ved angreb på ukoncentrerede fjendtlige troppenedkastninger- eller landgange, kommandostationer og forsyningslinjer. Dertil kom også specialopgaver som hindring af fjendtlig fremrykning ved at ødelægge infrastruktur som broer og jernbanespor.   

Arven fra besættelsestidens modstandsbevægelse blev også videreført, idet udvalgte hjemmeværnsfolk fik en ganske særlig opgave. I tilfælde af at Danmark skulle blive besat, var det blandt andet også hjemmeværnsfolk som skulle udøve modstands- og efterretningsarbejde i det besatte Danmark.  

Hjemmeværnet var oprindeligt tænkt primært som et hærhjemmeværn, men i løbet af 1950’erne kom også Marine- og Flyverhjemmeværnet til, som blev knyttet til deres respektive værn, hvor de bidrog til løsning af relevante opgaver.  

Danmarks Lottekorps, Kvindeligt Marinekorps og Kvindeligt Flyverkorps 

Hjemmeværnet skulle også vise sig at være pionerorganisation for kvinder i Forsvaret. Kvindeligt Marinekorps blev tilknyttet Hjemmeværnet i 1949, Danmarks Lottekorps i 1951 og Kvindeligt Flyverkorps i 1953. Lotter, kvindelige marinere og kvindelige flyvere blev frontløbere for kvinders indtræden i Forsvaret. 

Kvinderne i de tre organisationer indgik særligt i signal, sanitets- og forplejningstjeneste. Dertil kom stabs- og kontorarbejde. Personalet fra Kvindeligt Flyverkorps fik dertil også ansvar for Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste. Du kan læse mere om den ihærdige ildsjæl bag Kvindeligt Flyverkorps, Else Martensen-Larsen lige her.

En ny tid? – Hjemmeværnet siden murens fald 

Med murens fald og Sovjetunionens kollaps så det ud til, at verden var på vej mod fredelige tider. Godt nok engagerede Danmark sig nu i internationale missioner, men den eksistentielle trussel mod Danmark var forsvundet med den kolde krigs afslutning.  

I denne nye virkelighed forsvandt mange af de gamle arbejdsopgaver for Hjemmeværnet. I stedet kom nye til. Der kom øget fokus på støtten til civilsamfundet igennem blandt andet søredningstjeneste, miljøberedskab og støtte til Politiets opgaver.  

Det betød dog langt fra enden på Hjemmeværnet som militær organisation. Snarere tværtimod. Terrorangrebet d. 11. september 2001 markerede en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.  Det betød blandt andet en stigende professionalisering af Hjemmeværnet. Hjemmeværnsfolk har også været udsendt på internationale missioner til bl.a. Kosovo, Afghanistan og Irak, hvor de særligt har varetaget bevogtnings- og sikringsopgaver. 

 Men med Ruslands invasion af Ukraine, er det Hjemmeværnets traditionelle opgaver, som igen er kommet i fokus. Danmark befinder sig igen centralt i en geopolitisk stridszone. Det har også kunne afspejles i tilslutningen til Hjemmeværnet, som oplever en stor fornyet tilslutning. Når våbenhjælpen til Ukraine udskibes fra bl.a. Køge havn, er det hjemmeværnsoldater som står for bevogtningen af området.