Oberstløjtnant Peer Høegh-Guldberg beretter fra et år på Cypern i 1980’erne, hvor han havde en chefstilling i FN-hovedkvarteret i Nicosia

Af Niels-Birger Danielsen

Forholdene var i det store og hele fredelige på Cypern, da oberstløjtnant Peer Høegh-Guldberg var udstationeret et år i 1984-85 med FN’s fredsbevarende styrke UNFICYP – United Nations Forces in Cyprus.

Den grundlæggende fjendtlighed mellem grækere og tyrkere på den delte ø lurede dog til enhver tid under overfladen.
     ”Vagtposterne ved den tyrkiste check point truede os med geværerne, da vi forsøgte at vende,” skrev den danske officer i en beretning.
     ”Efter megen højtråbende palaver i skilderhusets telefon fik vi endelig tilladelse.”

Beretningen er den tredje ud af fem, som Høegh-Guldberg har stillet til rådighed for forsvarshistorien.dk om sine internationale udsendelser – heraf de fire med FN.

Den første gjaldt hans udstationering med UNEF-styrken i Gaza-striben i 1965-66. I nr. 2 fortalte han om et år med UNMOGIP-styrken i Kashmir 1975-76, hvor han havde sin hustru og to børn på 5 og 7 år med. Et år med familien på verdens tag. De kommende beretninger – nr. 4 og 5 – er fra hhv. Irak og Sri Lanka.

Også på Cypern havde Peer Høegh-Guldberg familien med. Børnene var nu ved at nå gymnasiealderen. De havde kørt hele vejen ned gennem Europa i deres sølvgrå Volvo og havde taget bilfærge fra Ancona på den italienske kyst. Efter en uge undervejs nærmede familien sig bestemmelsesstedet.
      ”(Nicosia kom) endelig til syne, den store moskes spinkle minaret dukkede op imellem de overraskende mange fleretages bygninger. Nicosia er en hastigt voksende, moderne by. Over den tørre brune slette kunne vi se Kyreniabjergenes lette, luftige konturer og de kalkgrå stenmasser i eftermiddagssolen.”

Besøg af en britisk krigshelt

Den 47-årige officer var chef for operationsafdelingen ved FN-hovedkvarteret i Nicosia, hvor syv nationer var repræsenteret i staben.
      ”Det var et spørgsmål om at lære hurtigt og tilkæmpe sig en reel kompetence i det magtspil, der altid udvises i et internationalt hovedkvarter af den type,” erindrer han.

Som et højdepunkt nævner Høegh-Guldberg en uge, hvor han var attacheret briten Brian Urquhart, undergeneralsekretær i FN og ansvarlig for FN’s  fredsbevarende missioner. Urquhart var også en dekoreret krigshelt fra Anden Verdenskrig og havde spillet en central rolle ved FN’s grundlæggelse i 1945.

Ingen genforening

Det tyrkisk-græske forhold spillede en stor rolle i næsten enhver politisk diskussion, og Peer Høegh-Guldbergs tid på øen var præget af desillusion vedr. mulighederne for en genforening.

Den tyrkisk-cypriotiske leder Raouf Denktas havde i 1983 erklæret Nordcypern for en selvstændig republik. Den eksisterer stadig, men anerkendes kun af Tyrkiet.

I de følgende år gjorde FN’s generalsekretær Javier Perez de Cuellar gentagne forsøg på at forlige parterne og tilvejebringe en genforening. Der havde været forhåbninger, indtil forhandlinger i FN-hovedkvarteret i New York mellem Denktas og den cypriotiske præsident Spyros Kyprianou i januar 1985 endte resultatløst. Den fase henviser Peer Høegh-Guldberg til i en kort bemærkning i sin beretning. 

Dansk bidrag i 28 år

UNFICYP blev oprettet den 4. marts 1964 med vedtagelsen af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 186. Formålet var at standse en borgerkrig mellem græsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter, og missionen har 60-års jubilæum næste år.

Ca. 1000 danskere deltog i den første styrke, og i alt nåede over 23.000 danskere fordelt på 57 hold at gøre FN-tjeneste på Cypern, indtil Danmark indstillede sin deltagelse i 1992. To mistede livet – begge i forbindelse med den tyrkiske invasion i 1974.

Du finder beretningen nedenfor. Du kan læse den her i din browser, eller downloade PDF’en til din computer. God læselyst!