Nulvækstslinjen fra 1970’erne og rationaliseringerne fortsatte forholdsvis upåvirket af den sikkerhedspolitiske debat. Et vigtigt element i Forsvarets virke i denne periode, var spørgsmålet om forstærkninger. I løbet af 1980’erne blev forstærkninger fra NATO-allierede en central del af forsvarsplanlægningen, og man øvede modtagelsen af disse flere gange gennem årtiet.
Til gengæld blev sikkerhedspolitikken en politisk kampplads i hidtil uset omfang. Tonen spidsede til på den internationale politiske scene, og halvfjerdsernes opblødning i forholdet mellem Øst og Vest, blev erstattet af en ny iskold stemning mellem de to blokke. Opstillingen af amerikanske missiler i Europa vakte omfattende protester og demonstrationer fra fredsaktivister.
Efter at den borgerlige firkløverregering under Poul Schlüter i 1982 var kommet til magten, slog Socialdemokratiet – nu i opposition – ind på en NATO-skeptisk kurs i form af den såkaldte ’fodnotepolitik’. Den gik ud på, at partiet sammen med Det radikale Venstre, der var en del af Schlüter-regeringens parlamentariske grundlag, etablerede et ’alternativt sikkerhedspolitisk flertal’, der i 14 tilfælde fik vedtaget beslutningsforslag, der påtvang regeringen en politik, den ikke gik ind for, og få indføjet danske reservationer i form af fodnoter under alliancens beslutninger.
Forsvarshistorien
C/O Fremfor
Klingseyvej 15B, 1. sal
2720 Vanløse
Modtag forsvarets historie og andet godt på mail.
Har du spørgsmål til dit abonnement? Eller ønsker du at oprette dig som abonnent, så klik her
Tjek vores FAQ her på siden for at finde svar på de fleste spørgsmål.
Kan du ikke finde svar, så kontakt kundeservice på kontakt@forsvarshistorien.dk
Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.