KOSOVO: En rundvisning i juli 1999 i Mitrovica-området i Kosovo med sergent Flarup fra Jydske Dragonregiment, der forberedte indsættelsen af den danske bidrag på godt 850 mand til den NATO-ledede Kosovo Force (KFOR) 

Af Niels-Birger Danielsen (udsendt som reporter til Balkan adskillige gange i årene 1996-2000) 
(med tilladelse fra Ritzau, der udsendte artiklen i juli 1999) 

Folketinget havde den 16. juni – seks dage efter afslutningen på Kosovo-krigen – vedtaget at udsende en dansk bataljon som bidrag til den 50.000 mand store Kosovo Force (KFOR), en fredsskabende styrke med et mandat, der satte den i stand til at opretholde freden med de nødvendige midler. Hærens forberedelser til udsendelsen var begyndt i april.  

KOSOVSKA MITROVICA (RB): På ét hus er taget sunket sammen, og det tidligere teglstensdække skrider – som i magtesløs apati – ud til alle sider. Nabohusets mure står ret op og ned, mens forkullede tagspær og sodsværtede partier langs vinduernes overkanter umisforståeligt tyder på ildspåsættelse. Et tredje hus er reduceret til murbrokker – måske som resultatet af en kraftig sprængladning. 
    De etnisk-albansk befolkede kvarterer i Kosovska Mitrovica i Kosovo bærer et tydeligt præg af serbiske hær- og politistyrkers systematiske fordrivelse af albanerne og ødelæggelse af deres hjem. 
    Tilsvarende ødelæggelser ses i sigøjner-kvarteret, de fattige rønner langs floden Ibar er nærmest alle som én raseret. Næsten hele sigøjner-befolkningen blev efter NATO’s luftkrig mod Jugoslavien fordrevet af de etniske albanere, fordi de mener, at sigøjnerne har støttet serberne i deres fordrivelse af kosovoalbanerne. 
    Det forholdsvis talrige serbiske mindretal på den nordlige side af Ibar er sluppet billigere fra kosovoalbanernes hævnaktioner. Men hadet mellem de to befolkninger er så stort, at kun få tør krydse floden og gå ind i ’de andres’ bydel. 
    Enheder fra den franske brigade under KFOR-fredsstyrken (KFOR står for Kosovo Force) står da også dag og nat vagt ved broen over floden, der deler byen, for at forebygge voldelige sammenstød. 

Provokationer 

Provokationer er der ellers nok af. Sergent Jacob Flarup fra Jydske Dragonregiment, der har taget Ritzaus udsendte med ud i området i en patruljebil, peger på 15-20 røde cafestole, der står med bunden i vejret lige ved broen på den serbiske side.  
     “Dér sidder meget tit en flok serbere, der prøver at provokere albanerne – bl.a. med tilråb. Og det samme sker på den anden side af broen,” siger Flarup, der tilhører en troppestyrke på 25 danske soldater, der er sendt til det franske brigadehovedkvarter i Mitrovica for at forberede indsættelsen af den danske KFOR-bataljon på ca. 850 mand. 

Slidsomt arbejde 

Det bliver en udfordring af de større for de danske ‘Jenser’ at skabe ordentlige rammer for deres hverdag. Soldaterne skal indkvarteres i to lejre, der har fået navnene Holger Danske og Olaf Rye. Og i hvert fald soldaterne i Olaf Rye kan se frem til slidsomme arbejdsdage i de kommende måneder, hvis de skal have ly for den strenge Kosovo-vinter, der begynder i oktober eller november. 
     Lejren kommer til at ligge i et område, hvor der – for tilsyneladende mange år siden – lå et speditionsfirma med lastbilværksted. Flere store vinduessektioner i værkstedshallerne er smadrede, og en uafbrudt kurren og en kvalm stank af et tykt lag ekskrementer lader heller ikke nogen tvivl om, at dette er et paradis for duer. 
   Hjulkapsler, aksler og tandhjul ligger tilfældigt spredt ud over gulvet, og mekanikernes smøregrave er fyldt med batterier, mørnede dæk, dåser og gamle fakturaer, der er sovset ind i en ajleagtig væske. 
    Vi møder to kosovoalbanske mænd, der har fundet et traktorvindue og en brugbar tang et sted i rodet. De prøver at fortælle os noget, vi ikke forstår, men som vist nok handler om, at ’serberne har ødelagt det hele’ – også denne værkstedshal. 
    På den stor plads mellem garagebygningerne står de spøgelsesagtige, rustede rester af et dusin olietankbiler, der er skrællede for alt af værdi. 

Latrinhuller 

Den anden lejr – Holger Danske – kommer til at ligge i et tidligere jugoslavisk mobiliseringsdepot.   Bygningerne er her anderledes velholdte, men en af soldaternes første opgaver bliver at grave latrinhuller. Bygningerne mangler helt toiletter og andre sanitære installationer.  
    De 850 danske soldater får ansvaret for to kommuner, Zvecan og Zlubin Potok, der ligger i den vestlige del af Mitrovica-sektoren. Flertallet af befolkningen i begge de tyndt befolkede kommuner er serbere.  

LÆS OGSÅ

Familier i telte 

Vores rundtur går ud gennem den frugtbare, bjergomkransede Ibar-dal, hvor vi kører ind til en afsidesliggende landsby, der tidligere, ifølge sergent Flarup, havde en ren etnisk albansk befolkning. Alle husene er systematisk sprængt i luften, men en stor del af beboerne er vendt tilbage fra flygtningelejrene. 
    De bor i lysegrønne telte fra UNHCR (FN’s Flygtningehøjkommissariat), der hver kan rumme to-tre familier. Både voksne og børn er i gang med at undersøge de pulveriserede rester af deres tidligere bolig, mens også løse hunde strejfer rundt i murbrokkerne. Få kilometer væk lægger en rent serbisk befolket gruppe af landsbyer, og her er husene uden spor af krigen. 
   På grænsen mellem de serbiske og albanske majoritetsområder er der placeret et fransk checkpoint på landevejen for at holde øje med optræk til konfrontationer. 
    De første 286 danske soldater ankom torsdag aften til den nordgræske havneby Saloniki, og de vil i løbet af weekenden ankomme til deres lejre. Hovedstyrken på knap 600 mand vil være i Kosovo 6. eller 7. august. 
    De krigsarrede omgivelser hindrer imidlertid ikke Jacob Flarup i at hæfte sig ved positive ting, der er sket i de to uger, hvor han har været i området. 
    I Mitrovicas centrum bliver flere og flere af murbrokkerne samlet i bunker. Byens indbyggere er ved at rydde op som forberedelse til genopbygningen af husene.  
    ”Og der går næsten ikke en dag, uden at der åbner en ny butik,” siger han og henviser til småbutikker, der er forbavsende velforsynede med et pænt udbud af dagligvarer – og også med farvelagte t-shirts og andre artikler, der rækker ud over den rene overlevelseskamp.  
    Lige efter krigsafslutningen var der ikke en eneste fungerende butik i den albanske byhalvdel, og da befolkningen blev forhindret i at handle i de serbiske kvarterer, var Mitrovicas etniske albanere helt og holdent henvist til international nødhjælp. 

Børnene vinker 

De kosovoalbanske børn – og også mange voksne – vinker glade til os, lige som de har hyldet NATO-styrkerne, siden de rykkede ind i den tidligere serbiske provins i juni. 
     Serberne er mere forbeholdne over for soldaterne fra de lande, der var Serbiens fjender under krigen. Alligevel har sergent Flarup ofte oplevet venlighed fra serbernes side – en reaktion, som han tager som tegn på, at også mange serbere ser en fordel i den NATO-ledede styrkes tilstedeværelse i Kosovo. 
 
Størrelsen af den danske KFOR-styrke blev gradvis reduceret. I 2001 lukkede den ene danske lejr og i 2010 den anden. Danmark har imidlertid lige til i dag bidraget i Kosovo med en bevogtningsdeling – ca. 30 mand.