Af Niels-Birger Danielsen (udsendt som reporter til Balkan adskillige gange i årene 1996-2000)
(med tilladelse fra Ritzau, der udsendte artiklen i april 1999)

Interviewet fandt sted, da den danske regering var begyndt at forberede indsættelsen af en dansk styrke i Kosovo efter afslutningen på den krig, der var blevet indledt med NATO’s luftoffensiv mod Serbien den 24. marts 1999 

Manden, der nu sender danske soldater til Kosovo, er en erfaren officer, der på sin egen krop kender farerne ved missioner på Balkan.
     Som FN-chef i Bihac-enklaven i det nordvestlige Bosnien var Hans Jesper Helsø i sommeren 1995 selv tæt på at blive ramt af skud, men hans livvagt kom attentatmanden i forkøbet og dræbte ham med sin pistol.
    ”Alle ved, at danske soldater er blevet dræbt på Balkan. Derfor virker det stærkt, at tusinder alligevel melder sig til Den danske internationale Brigade (DIB),” bemærker Helsø, der er generalmajor og chef for Hærens Operative Kommando (HOK).
    Han har fuld tillid til, at de 850 danske soldater, som vil blive udsendt med KFOR-styrken i Kosovo, kan gøre en god indsats.
    ”De personer, vi sender ud, er modne mennesker, der er sikre på deres færdigheder. Og de har en ’dansk’ måde at tackle konfliktfyldte situationer på, som kan blive dem til megen nytte,” siger Hans Jesper Helsø.
    Han vil i de kommende år være den person, der skal give kommentarer til medierne, når der sker vigtige begivenheder for den danske bataljon. Den bliver en del af den 50.000 mand store NATO-styrke.
    ”Geværet hænger, mentalt set, nede langs siden på danske soldater. Nok er de agtpågivende, og de kan handle resolut og professionelt. Men de ser ikke modparter som fjender – derimod som personer, som måske er galt på den, men som man vil prøve at komme i dialog med. Jeg ser det som en positiv virkning af den danske folkelige tradition for åbenhed, liberal opdragelse, medbestemmelse og foreningsliv,” siger Jesper Helsø.
    I disse dage skal han bl.a. tage stilling til de mange opsigelser fra soldater, der har skrevet kontrakt med DIB, men som nu ikke vil til Kosovo – trods det, at de mod betaling frivilligt har stillet sig til rådighed. 
    Selv om Helsø fastholder, at soldaterne er forpligtet til at tage af sted og er underlagt den militære straffelov, holder han muligheden åben for, at DIB-soldaterne, der har en ’menneskeligt rimelig’ begrundelse for at melde fra, kan få lov til at fortsætte deres tilknytning til brigaden.

Kontraktkrise
Samtidig udtrykker Helsø forståelse for, at nogle af de unge eksværnepligtige har tænkt kortsigtet, da de skrev under på kontrakten, ’som man ofte gør, når man er 19 år’. Men spørgsmålet om sanktioner for kontraktbrud – det overlader han til Forsvarsministeriets jurister.
    Og med hensyn til opstillingen af den danske KFOR-bataljon er meldingen: Ingen panik – vi skaffer folkene, også selv om flere end de 37 DIB-folk melder fra, når resultatet foreligger.
     ”Der bliver ikke tale om at tvinge folk til Kosovo og lade militærpoliti sidde sammen med ’Jens Petersen’ i en PMV (pansret mandskabsvogn, red.) for at sikre sig, at han passer sin tjeneste. Vi vil kun sende motiverede folk af sted,” fastslår Hans Jesper Helsø.
    Kosovo-missionen er en farlig opgave, men generalmajoren er glad for, at den danske hær har erfaring af trække på fra Bosnien og Kroatien.
    ”Konfliktmønstret og trusselsbilledet i Kosovo afviger ikke afgørende fra situationen i Kroatien eller Bosnien midt i 1990’erne,” mener Helsø.
    Han fortæller engageret om emnet under interviewet på hans kontor i Hærens Operative Kommando (HOK) ved Karup på den jyske hede. Og han inddrager løbende indskudte spørgsmål – som en veloplagt foredragsholder, der er i kontakt med sine tilhørere.
    HOK-chefen har også på andre punkter haft døden tæt inde på livet. Under Bosnien-krigen blev en soldat fra Kongens Artilleriregiment, hvor Helsø på daværende tidspunkt (i 1995) var regimentschef, dræbt sammen med en anden dansk soldat. Det skete, da bosnisk-serbiske styrker beskød den danske FN-styrkes bunker i Dvor i Kroatien med artilleri. Det blev Jesper Helsøs opgave at fortælle soldatens forældre og søskende om dødsfaldet.
    ”Jeg var dybt berørt af det. Og samtidig gjorde det stort indtryk på mig, at familiens reaktion – trods sorgen – var, at ’det var det, han ville’. Samtidig måtte jeg trække på den professionalisme, der fik mig til at skaffe en kiste, arrangere hjemtransport og skaffe krisehjælp til dem, der havde brug for det.”
    Han opfordrer de danske soldater til altid – på Balkan og andre steder – at skaffe sig viden om de lokale forhold, om historien og indbyggernes mentalitet. 
    ”I Bihac fandt jeg hurtigt ud af, at mentaliteten er anderledes. Serbere, muslimer og kroater lagde ikke skjul på deres indbyrdes had. Og der er ingen ’rene hænder’ på Balkan, selv om nogle befolkningsgrupper er bedre til at gøre PR for sig selv end andre. Årtiers, måske århundreders historie spiller ind, når man skal forholde sig til menneskene i dag. Selv om en spænding mellem to fjendtlige grupper på overfladen kan synes at blive mindre, vil en muslim f.eks. stadig tænke om en serbisk genbo, at ’det var Petrovic’s far, der dræbte min onkel’.
    Det ventes, at Folketinget torsdag godkender udsendelsen af de danske soldater til Kosovo. I så fald skal bataljonen være klar til at tage af sted sidst i juli.

Folketingets endelige godkendelse af etableringen af den danske bataljon som et bidrag til den  NATO-ledede Kosovo Force (KFOR) blev vedtaget den 16. juni 1999. De første danske soldater ankom – som planlagt – til den omstridte provins sidst i juli. Fra begyndelsen var den på 875 soldater. Størrelsen af den danske KFOR-styrke blev gradvis reduceret, og i 2010 lukkede den danske lejr. Danmark har imidlertid lige til i dag bidraget med en bevogtningsdeling – ca. 30 mand. Jesper Helsø, der i dag er 74 år, blev i 2000 chef for Forsvarsstaben og var i perioden 2002-08 forsvarschef. Det var under hans chefperiode, at officerer i Forsvarskommandoen udarbejdede det såkaldte ’K-notat’ (kapacitetsnotat), der blev grundlaget for en radikal omstilling af forsvaret med internationale missioner som det afgørende fokus.