FORSVARSHISTORIEN

REPORTAGE 8 FRA BALKANKRIGENE: Danske soldater i ilden

Den danske KFOR-styrke på godt 850 mand kom hurtigt på plads i Kosovo og var i begyndelsen af august 1999 klar til at tage ud på patrulje

Af Niels-Birger Danielsen (udsendt som reporter til Balkan adskillige gange i årene 1996-2000)
(med tilladelse fra Ritzau, der udsendte artiklen i august 1999)

Folketinget havde den 16. juni – seks dage efter afslutningen på Kosovo-krigen – vedtaget at udsende en dansk bataljon som bidrag til den 50.000 mand store Kosovo Force (KFOR), en fredsskabende styrke med et mandat, der satte den i stand til at opretholde freden med de nødvendige midler. Hærens forberedelser til udsendelsen var begyndt i april.

ZABARE, KOSOVO: De nyankomne danske soldater i Olaf Rye-lejren i Zabare ved byen Kosovska Mitrovica gik i går formiddag i gang med en skovl og fejekost for at rydde en stor værkstedshal på lejrområdet for et tykt lag duelort. I den modsatte ende af lejren var en tømrer ved at fjerne taget fra en træbarak, der skal være stabsbygning, når den bliver istandsat.

Og nogle af de første containere, der blev stillet op, var toilet- og brusercontainere. De seks brusere blev budt velkommen af soldaterne, der havde en 18 timer lang køretur bag sig. Mange af dem havde tilmed overnattet i soveposer på gulvet i den store værkstedshal, hvor lugten af hundrede af duers efterladenskaber var gennemtrængende.

Arbejdet med at klargøre lejren skred hurtigt frem i går, og allerede i dag begynder det danske bidrag til KFOR-fredsstyrken deres soldatermæssige opgaver. ”Vi overtager en del af vores ansvarsområde i morgen, og efter planen skal vi overtage hele området fra og med den 10. august,” oplyser oberst Torben Lund, der er chef for den godt 850 mand store bataljon, der hører under den franske KFOR-brigade.

Det danske ansvarsområde har en overvejende serbisk befolkning, og specielt byen Zvecan er almindeligt anset for at have et stort indslag af ultranationalistiske serbere. Og ifølge Torben Lund forsøgte Kosovos befrielseshær, UCK, at fordrive de serbiske indbyggere fra flere områder i den bjergrige egn. ”Hvis der er tale om ultranationalister, bliver vores opgave at dæmpe deres aktiviteter gennem patruljer. Vi skal kontrollere, at hverken serbere eller kosovoalbanere har ulovlige våbendepoter og holde øje med, om der er optræk til militsaktiviteter,” siger Torben Lund.

Danske soldater fra KFOR i Kosovo, sensommeren 1999. Foto: Forsvarsgalleriet.dk

I det danske område går der en skarp grænse mellem det serbisk dominerede område og et område med kosovoalbansk majoritet mellem landsbyerne Cabre og Zubce. Cabre er albansk befolket og næsten totalt nedbrændt efter serbisk etnisk udrensning. En del af befolkningen er dog vendt tilbage og bor i telte fra UNHCR, FN’s Flygtningehøjkommissariat. Zupce, hvor der udelukkende bor serbere, er imidlertid praktisk taget uskadt. ”Umiddelbart vurderer jeg, at den største risiko for konflikter mellem lokalbefolkningerne ligger i dette område,” siger oberst Torben Lund.

Cabre og Zubce. I forgrunden ses Zubce, mens Cabres ruiner kan ses midt i billedet. Foto: Thomas Rønn, Forsvarsgalleriet.dk

Humøret i top

I Olaf Rye-lejren var humøret i går fint blandt soldaterne, selv om der vil gå mange uger, før de ramponerede tidligere lastbilgarage- og værkstedsanlæg får fuldt udbyggede lejrfaciliteter. ”Selv om her var meget beskidt til at begynde med, tror jeg, det bliver godt, for der er god plads omkring lejren, og der er meget naturskønt,” siger overkonstabel Claus Joensen. Umiddelbart er han også glad for, at lejren ligger i et etnisk albansk område, da kosovoalbanerne tydeligt viser deres glæde ved soldaternes ankomst. Serberne er mere forbeholdne over for KFOR-soldaterne, som mange af dem oplever som fjenden under NATO’s tre måneder lange luftkrig. ”Men det ændrer sig nok, når vi kommer til at kende hinanden. Vi vil sikkert også kunne hjælpe dem med mange ting – blandt andet med at fremskaffe nødhjælpsforsyninger,” siger konstabel Søren Frederiksen.

I den anden danske lejr, Holger Danske, der ligger ved Zvecan, blev et udestående problem løst. Et område mellem to hegn var ikke blevet undersøgt for miner, men det viste sig ifølge oberst Lund, at der ikke var nogen, da en mineplejl i går eftermiddag blev kørt igennem på stedet, uden at der skete nogen sprængninger.

Størrelsen af den danske KFOR-styrke blev gradvis reduceret. I 2001 lukkede den ene danske lejr og i 2010 den anden. Danmark har imidlertid lige til i dag bidraget i Kosovo med en bevogtningsdeling – ca. 30 mand.

Skriv et svar

Relaterede artikler

Bliv abonnent

Tags

Forfatter

NIELS-BIRGER_10
Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet me...

Bliv abonnent

Vær med til at sikre forsvarshistorien og få adgang til en række fordele. Du vælger selv abonnementets størrelse

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.