FORSVARSHISTORIEN

REPORTAGE 7 FRA BALKANKRIGENE: Danske soldater er i gang med at bygge to lejre i det nordlige Kosovo

FREDSSTYRKE: De første danske fortrop til den danske Kosovo-styrke nåede frem lørdag den 31. juli 1999 – de skulle forberede ankomsten for hovedstyrken på godt 850 soldater

Af Niels-Birger Danielsen (udsendt som reporter til Balkan adskillige gange i årene 1996-2000) (med tilladelse fra Ritzau, der udsendte artiklen i juli 1999)

Folketinget havde den 16. juni – seks dage efter afslutningen på Kosovo-krigen – vedtaget at udsende en dansk bataljon som bidrag til den 50.000 mand store Kosovo Force (KFOR), en fredsskabende styrke med et mandat, der satte den i stand til at opretholde freden med de nødvendige midler. Hærens forberedelser til udsendelsen var begyndt i april.

ZVECAN (RB): Kosovoalbanske børn stod ved vejkanten og vinkede, da de første busser og militærkøretøjer med danske soldater lørdag eftermiddag ankom til Holger Danske-lejren ved Zvecan i det nordlige Kosovo. Og også efter at soldaterne var kørt ind i det tidligere serbiske militærdepot, hvor lejren skal etableres, stod børnene og fulgte med muntre tilråb de camouflage-klædte danskeres aktiviteter bag gitterporten.

To måneder efter afslutningen på luftkrigen mod Jugoslavien er det stadig tydeligt, at de etniske albanere betragter NATO-fredsstyrken KFOR (Kosovo Force) som befriere. De i alt 286 soldater, der lørdag aften gik i gang med at indrette sig i den danske bataljons to lejre, udgør et såkaldt forkommando, der skal forberede hovedstyrkens ankomst. Resten af de godt 850 mand ventes at indfinde sig den 6. eller 7. august.

Byen Zvecan i det nordlige Kosovo. Foto: Forsvarsgalleriet.dk

Danskerne skal være under kommando af den franske KFOR-brigade, der har hovedkvarter i Kosovska Mitrovica. Ud over ’Holger Danske’-lejren skal den danske styrke have base i en lejr umiddelbart sydvest for Mitrovica. Den får navnet ’Olaf Rye og indrettes i nogle forfaldne garage- og værkstedsbygninger, som for år tilbage har tilhørt et speditionsfirma. Soldaterne ankom lørdag efter næsten 18 timers landevejstransport fra den nordgræske havneby Saloniki. De holdt to timers pause syd for Skopje i Makedonien, og turen gik uden problemer, oplyser bataljonschefen, oberst Torben Lund.

Pumahelikoptere fra den franske KFOR-brigade, som det danske bidrag var under kommando af. Foto: Thomas Rønn, Forsvarsgalleriet.dk

Klargøring

Forkommandoen skal bruge den kommende uge på at gøre lejrene klar til at kunne huse hele styrken. ”Vi skal rydde op i bygningerne, der skal nyindrettes fra grunden af. Ingeniørsoldaterne skal sætte vand, el, toiletter og køkkenfaciliteter op, og vi skal have undersøgt en enkelt bygning, der ikke er minesikret,” oplyser kaptajn Jesper Thygesen, der er kommandant i ’Holger Danske’-lejren. Enkelte områder langs lejrens indre og ydre pigtrådshegn skal også undersøges med en mineplejl – et mejetærskerlignende køretøj, der kører over eventuelle miner og får dem til at eksplodere.

Selve udpakningsarbejdet kommer også til at kræve en del arbejdstimer, idet køkkenudstyr, mineralvand, vandrensningsudstyr, møbler og andre fornødenheder måtte transporteres til lejrene på ikke færre end 25 container-lastbiler. Trods arbejdet med indretningen er danskerne klar til at køre ud på patruljer i området allerede søndag, hvis de får ordre til det. Bataljonschef Torben Lund glæder sig over, at alt indtil nu er gået efter planen. ”Den franske brigade har på glimrende vis stabiliseret en meget spændt situation, og det arbejde skal vi nu deltage i,” siger han.

Torben Lund var første gang i området på et orienteringsophold sidst i juni, og han glæder sig over, at mange kosovoalbanere er vendt tilbage og er begyndt at bygge deres hjem op. Mitrovica-området er plaget af stærke spændinger mellem etniske albanere og det forholdsvis talstærke serbiske mindretal. Blandt andet er selve byen Mitrovica delt op i to bydele for hver af de etniske grupper, og serbere og kosovoalbanere kan ikke gå ind på modpartens territorium uden at løbe en stor risiko. Det danske ansvarsområde vest for Mitrovica er beboet af et serbisk befolkningsflertal.

Broen i Mitrovica som forbandt det serbiske og kosovoalbanske område. Til venstre kosovoalbansk side til højre serbisk side. Foto: Thomas Rønn, Forsvarsgalleriet.dk

Størrelsen af den danske KFOR-styrke blev gradvis reduceret. I 2001 lukkede den ene danske lejr og i 2010 den anden. Danmark har imidlertid lige til i dag bidraget i Kosovo med en bevogtningsdeling – ca. 30 mand.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Bliv abonnent

Tags

Forfatter

NIELS-BIRGER_10
Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet me...

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

Log ind og læs

Har du spørgsmål til dit abonnement? Eller ønsker du at oprette dig som abonnent, så klik her

Tjek vores FAQ her på siden for at finde svar på de fleste spørgsmål.

Kan du ikke finde svar, så kontakt kundeservice på kontakt@forsvarshistorien.dk

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.