FORSVARSHISTORIEN

Arm-amputation under artilleribeskydning – ’Operation Storm’

Den 4. august 2023 er det 28 år siden, Kroatien angreb den serbiske udbryderrepublik Krajina og bragte danske FN-styrker i krydsild. Daværende overlæge Erik Darre, leder af den danske sanitetsenhed i Kostajnica, førte dagbog og oplevede de dramatiske døgn.


Af Niels-Birger Danielsen

Ved 13-tiden den 5. august 1995 fik overlæge Erik Michael Darre ved det danske infirmeri i Kostajnica ved Una-floden i Kroatien – lige ved grænsen til Bosnien-Hercegovina – et opkald. Manden i telefonen var oberst Jørn Jensen, chef for DANBAT – den danske bataljon, der var placeret ved Una som en del af den fredsbevarende FN-styrke UNPROFOR (United Nations Protection Force) i Kroatien og Bosnien. 

Tidligt om morgenen dagen før, fredag den 4. august var en storoffensiv fra den kroatiske hær begyndt under navnet ’Operation Storm’. Den var rettet mod den serbiske udbryderrepublik Krajina, der dækkede ca. 25 pct. af Kroatiens territorium. Kroaterne stormede frem, mens serbiske soldater og civile var på hovedkulds flugt.

DANBAT var blevet indsat for at opretholde våbenhvilen mellem serber og kroater i Krajina. Danskerne var nu fanget mellem parterne i de mest omfattende landmilitære kampe i Europa i 50 år – siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Risikoen for at komme i krydsild var overhængende. 

Midt på formiddagen den 4. august indtraf katastrofen. Den 23-årge sergent Claus Gamborg ledte en dansk kontrolpost ved byen Sisak og blev dræbt af sprængstykker fra en kroatisk kampvognsgranat. Han var den første danske FN-soldat, der blev dræbt under Balkan-krigene.

Flygtningestrømme og granatnedslag

Med opringningen til Erik Darre ville bataljonschef Jørn Jensen advare overlægen om, at et nyt kroatisk angreb på Kostajnica var nært forestående.
     ”Kl. ca. 14.00 nye mortérnedslag, men ikke så tæt på; men klokken er nu 17.10, og det er ikke rigtigt blevet til mere. Der berettes om meget store flygtningestrømme over i Bosnien, specielt ved broen i Dvor,” skrev den dengang 41-årige Darre i sin dagbog, der er gengivet i værket Det militære lægevæsen 1935-2013 (Militærmedicinsk Samling, 2018).

Erik Darre var en internationalt set erfaren mand, idet han allerede én gang før – i 1993 – havde været udsendt med UNPROFOR. Tidligere havde han under 1. Golfkrig i 1991 været stabschef ved Holstebro Militærhospital.

Darre talte i løbet af eftermiddagen med Hans-Michael Jelsdorf, der var kommandolæge ved Hærens Operative Kommando i Karup (HOK). Jelsdorf lovede at ringe til Darres hustru, Lotte, og sige, at alt stod vel til.
    ”I løbet af eftermiddagen forsvandt vandforsyningen, men heldigvis har vi en ganske betydelig  reservemængde af vand,” hed det videre i dagbogen.
    ”Til aftensmad risret og pølser – meget velsmagende, men hos mange er appetitten helt forsvundet. Kl. ca. 21.30 igen granatnedslag tæt på infirmeriet, og vi trækker igen ind.”

Kirurg i hjelm og fragvest

Kort efter observerede danskerne en serbisk soldat på vej gennem pigtråden.
     ”(Han var) vågen, og (der var) voldsom destruktion af venstre albue og op ad humerus (’overarmen’),” noterede lægen.
     ”Det lokale serbiske sygehus bagved er rømmet – så efter information af TOC (Tactical Operation Center) tog vi patienten ind. Der var ingen vej udenom – vi måtte operere patienten selv – og det var ikke nogen rar oplevelse af få patienten ind til modtagelsen/OP, mens der fortsat var granatbeskydning.”

Det gik glat med at få patienten bedøvet.
     ”Og iført fragmentationsvest, hjelm og OP-kittel (dvs. steril, engangs-operationskittel) amputerede jeg venstre humerus lidt over midten,” skrev Erik Darre i dagbogen.
     ”Selv om det var 7-8 år siden sidste operation, gik det rimeligt, og jeg tror, det blev en lege artis (dvs. forskriftsmæssig) krigskirurgisk operation. Umiddelbart efter patientens opvågning blev han hentet af lokal serbisk ambulance, som kørte ham ind i Bosnien ca. 30 minutter væk.”

Erik Darre (th.) opererer den sårede serbiske soldat, der trængte ind i den danske lejr. Til venstre operationssygeplejerske Susanne Knudsen: Bemærk den kirurgiske tape på vinduesruden. Den blev sat på for at forebygge glasskår på operationsbordet i tilfælde af en eksplosion. (Foto: Det militære Lægevæsen 1935-2013)

Natligt røver-raid

Deltagerne i operationen, der var gennemvædet af sved, forfriskede sig med en dansk vand og en kop kaffe.
     ”Var til ro på min madras i spiselokalet kl. 01.30, men faldt ikke i søvn, før jeg igen blev gennet op. Fire lokale serbiske soldater (røverbande) havde henvendt sig i vagten og forlangte penge. De fik af vores litauiske læge at vide, at han først skulle tale med mig. Inden jeg nåede derud, forsvandt de igen,” skrev Erik Darre.

Danskerne havde netop atter lagt sig ned, da de samme serbere var på spil igen. FN-folkene gik nu i nærkampstilling.
      ”De afgav skud mod infirmeriet, som ramte min vinduesramme, dvs. umiddelbart hen over hovederne på vore mænd, som stod i nærkampstilling uden for døren. Mens serberne var der, kom nye granatnedslag, og vi måtte i beskyttelsesrum indendørs.”

Endnu engang forsvandt serberne, der stjal en dunk diesel på vej ud.
     ”Der var ingen fra infirmeriet, der løste et skud under episoden. Da artilleribeskydningen var færdig, var klokken blevet 05.30 – så det var jo egentlig blevet den 6/8 95 – Lottes og min bryllupsdag!” skrev overlægen.

Tre læger og tre sygeplejersker

Erik Darre var en af de ledende overlæger, der til stadighed stod i spidsen for sanitetsenheden – oftest for tre måneder ad gangen. Hertil kom ifølge Det danske lægevæsen 1935-2013 to reservelæger, hvoraf én skulle have kirurgiske kompetencer.

Ud over den lægelige bemanding var der på infirmeriet en afdelingssygeplejerske, en operationssygeplejerske og en anæstesisygeplejerske. Hertil kom en befalingsmand af lægekorpset fra Forsvarets Sanitetsskole samt menigt sanitetspersonel og ambulanceførere. 

Erik Darre blev senere generallæge – Forsvarets øverste sundhedsfaglige myndighedsperson – i perioden 2006-2013. Han er i dag 69 år og er bl.a. ekstern lektor på memory-modulet på Institut for Neuroscience på lægestudiet på Københavns Universitet. Her inddrager han egne oplevelser, bl.a. fra Balkan.

Det var de voldsomme oplevelser i Kroatien og Bosnien i sommeren og efteråret 1995 med bl.a. tre faldne danske soldater, der første gang bragte spørgsmålet om psykiske efterreaktioner for udsendt personel på internationale missioner i fokus.

’Operation Storm’ endte i øvrigt med, at den ikke-anerkendte Krajina-republik blev nedkæmpet og besat i løbet af blot fire dage. Det meste af den serbiske befolkning, der udgjorde et flertal af Krajinas befolkning, blev fordrevet.

Læs mere om Operation Storm og hør den personlige historie fra Bubby, der fortæller om dagene op til og timerne under operation Storm.













Skriv et svar

Relaterede artikler

Tags

Forfatter

NIELS-BIRGER_10
Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet me...

Bliv abonnent

Vær med til at sikre forsvarshistorien og få adgang til en række fordele.

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.