Krigssejlernes indsats, det politiske brud med tyskerne i august 1943 samt modstandsbevægelsens undergrundshær var afgørende for, at de allierede stormagter valgte at se bort fra tre et halvt års tyskvendt samarbejdspolitik. Men det holdt hårdt.
Da De Forenede Nationer (FN) begyndte sin virksomhed den 24. oktober 1945, var Danmark blandt de 51 grundlæggerlande. Det var i enhver henseende et særtilfælde.
Under Anden Verdenskrig havde United Nations været den officielle betegnelse for de lande, der kæmpede militært mod Aksemagterne – Tyskland, Italien og Japan. Det skete med ’De fire Store’, USA, Storbritannien, Sovjetunionen og Kina, i spidsen.
Danmark havde stort set undladt at gøre modstand mod den tyske besættelse den 9. maj 1940 og havde under samarbejdspolitikken ført en tyskvendt neutralitetslinje lige til besættelsesmagtens erklæring af militær undtagelsestilstand den 29. august 1943.
Først i krigens sidste halvandet år nærmede Danmark sig skridt for...
Vil du læse mere?Få adgang til alt det nye før de andre. Prøv i 14 dage!Alt hvad det koster er din emailadresse.Alt på forsvarshistorien er gratis, men vi vil gerne have mulighed for at kontakte dig direkte. Vi sender et ugentligt nyhedsbrev og håber selvfølgelig også, at du på et tidspunkt vil blive støtteabonnent og dermed være med til at sikre, at arbejdet med at samle og dokumentere forsvarets og veteranernes indsats kan fortsætte. Ingen binding, ingen skjulte abonnementer!Efter 14 dage stopper din "læst det først" adgang. Vi skriver til dig kort inden ophør, for at høre om du vil fortsætte. Vi ses på den anden side.Er du allerede abonnent på forsvarshistorien, så klik HER for at logge ind. |