Danske soldater i første skarpe  træfning siden 1943 – Den 4. april 1994 – for 30 år siden – åbnede en dansk enhed som den første i 51 år ild med dræbte soldater på den anden side til følge. Det skete under en patruljering ved Gradacac i Bosnien, fortæller Carsten Rasmussen, daværende major og chef for den danske kampvognseskadron.

Af Niels-Birger Danielsen

 I almindelighed bliver den berømte Operation Bøllebank fra 29. april 1994 betragtet som første gang efter Anden Verdenskrig, hvor danske soldater åbnede ild mod en anden styrke.  

Bøllebank blev gennemført af den danske kampvognseskadron, der var blevet sendt til Bosnien-Hercegovina en måned før som en kernedel af det danske bidrag til UNPROFOR – FN’s fredsbevarende styrke i det tidligere Jugoslavien.  

Allerede inden den 29. april havde eskadronen flere gange været under beskydning af bosniske serbere, bl.a. den 4. april under en patrulje ved byen Gradacac.  

Den officielle kamprapport fra oberstløjtnant Lars R. Møller er vedhæftet denne historie. Den har ikke noget med om dræbte, men det var der faktisk efter alt at dømme tale om. Det beretter Carsten Rasmussen, dengang major og chef for eskadronen, i dag. Derfor var det den 4. april 1994 – ikke den 29. april – at danske soldater for første gang siden den 29. august 1943 beskød en anden militær styrke.   

”Jeg gav en ordre, som jeg dagen efter fandt ud af, havde medført tre soldaters død på den anden side. Vi skød igen på nogle serbiske soldater, som skød på os, og jeg gav ordren til at skyde,”

fortæller Rasmussen i denne podcast på Udsendt af Danmark.  

”Jeg vidste, de ramte målet, for det kunne jeg se, men hvad konsekvensen var på den anden side anede jeg ikke noget om, ud over at de holdt op med at skyde på os.” 

Privatfoto – lånt fra Jydske Dragonregiments samling

På udkig efter stillinger 

Træfningen ved Gradacac skete, da tre kampvogne rekognoscerede sammen med en SISU-sanitetsvogn for at finde ildstillinger til kampvognene. Under disse bestræbelser blev den danske styrke direkte beskudt, og en granat slog ned blot 10 meter fra en af kampvognene. 

Lidt efter åbnede serberne ild med en luftværnsmaskinkanon. Det fik Carsten Rasmussen til at give sin skudorde, og den serbiske kanon blev sat ud af spillet med to brisantgranater. 

”Dagen efter fandt vi ud af via de informationer, vi fik på chatter over radioen, at tre serbere var døde,” siger den daværende eskadronchef i dag.  

I podcasten beretter han videre om, hvor uforberedte både han selv og mandskabet var på oplevelsen af at blive beskudt – og selv at skyde med det næsten sikre resultat, at nogle ville dø. 

Carsten Rasmussen er nu næstformand for Danmarks Veteraner og fhv. brigadegeneral. Hans sidste stilling var som forsvarsattaché i Moskva.  

Kilder bl.a.: 

• Michael H. Cemmensen: ’FN-eskadronerne i Bosnien 1994 genbesøgt’ på forsvarsmediet olfi.dk 25. december 2020 (første artikel ud af serie på tre).