FORSVARSHISTORIEN

REPORTAGE 14 FRA BALKANKRIGENE: NATO skal være verdens politibetjent

SIKKERHED: FN viser svaghed og handlingslammelse. Derfor skal NATO kunne løse opgaver overalt i verden, mener tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

Interviewet fandt sted tre uger efter udbruddet af Kosovo-krigen den 24. marts 1999


Af Niels-Birger Danielsen (med tilladelse fra Ritzau, der udsendte artiklen i april 1999)

NATO skal i fremtiden frigøres fra sin afgrænsede rolle som regional sikkerhedsorganisation for Europa. Militæralliancen skal kunne løse opgaver overalt i verden. 

Og USA skal ikke være en ensidig sikkerhedsgarant for Europa. De europæiske lande skal være villige til at yde mere til NATO – og til at støtte USA i konflikter, hvor amerikanerne har behov for det.

Sådan ser Uffe Ellemann-Jensen (V) – Danmarks udenrigsminister fra 1982 til 1993 – perspektiverne for NATO’s fremtid i forbindelse med 50-års jubilæet for alliancens oprettelse i 1949.

NATO ministermøde i København 6. juni 1991. (Uffe Ellemann Jensen)
NATO ministermøde i København 6. juni 1991. Yderst til højre ses Uffe Ellemann-Jensen. Foto: Forsvarsgalleriet.dk

FN ingen hjælp i Kosovo

”FN er ved at vise de samme tegn på svaghed og handlingslammelse som Folkeforbundet i 1930’erne. Se blot på Kinas veto i Sikkerhedsrådet mod at forlænge mandatet for FN’s fredsbevarende styrke i Makedonien. Dermed bliver en af de mest succesrige FN-operationer nogen sinde afbrudt, fordi Kina var utilfreds med Makedoniens anerkendelse af regeringen på Taiwan,” siger Ellemann-Jensen

Han peger desuden på, at hverken EU eller OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) har været i stand til at vise vejen i Kosovo-striden. 

”Hvis FN fortsætter med at miste indflydelse, er der åbnet for en pandoras æske – et minefelt, hvor alle mulige regionale organisationer vil prøve at spille en militær rolle. NATO har en særlig legitimitet, fordi alliancen har en demokratisk struktur og består af demokratiske lande. Derfor ser jeg gerne en udvikling, hvor NATO i stadig højere grad bliver verdens politibetjent.”


Går imod dansk politik

Den tidligere Venstre-leder så i sidste uge sit synspunkt bekræftet, da den tidligere russiske udenrigsminister Andrej Kosyrev overraskende gik imod den offentlige mening i Rusland og udtrykte støtte til NATO-aktionen mod Jugoslavien. Det gjorde Kosyrev netop med henvisning til, at ’16 demokratiske lande ikke alle kan tage fejl’.

Uffe Ellemann-Jensen håber, at NATO-landenes regeringschefer kan enes om en øget global rolle for militæralliancen, når de mødes i Washington fra den 23. til den 25. april. Her skal de blandt andet formulere NATO’s fremtidige strategiske koncept. 

Synspunktet er kontroversielt – ikke mindst i Danmark. Her har de fleste politiske partier traditionelt sat en tyk streg under FN’s rolle – og samtidig understreget, at NATO kun er en regional forsvarsalliance. Så sent som i marts gentog udenrigsminister Niels Helveg Petersen det traditionelle danske synspunkt.  

Kosovo-konflikten har vist, at USA fortsat er den indiskutable leder af NATO. Amerikanerne skal også i fremtiden være det ledende medlem, men de europæiske lande bør ifølge Uffe Ellemann-Jensen tage et større ansvar.

”Når vi kræver, at amerikanerne skal støtte os massivt i Europa, må vi også være klar til at hjælpe amerikanerne, når og hvor de har behov for det. Amerikanerne kan ikke undslå sig fra rollen som verdens eneste supermagt, selv om deres befolkning ikke bryder sig om den. De har brug for vores støtte og politiske solidaritet.”


NATO nødt til at vinde

Ellemann-Jensen mener, at det vil være en katastrofe for NATO, hvis ikke forsvarsalliancen er i stand til at sætte sin vilje igennem over for Milosevic-regimet i Kosovo-krigen.

”Når man nu har besluttet at gå i aktion mod Jugoslavien, er NATO ubetinget nødt til at vinde. Hvis vi giver op eller ender med et utilfredsstillende kompromis, vil troværdigheden være så svækket, at alliancen vil få vanskeligt ved at fungere i fremtiden,” understreger Uffe Ellemann-Jensen.

”Konsekvensen kan blive, at når NATO truer, vil truslen virke mindre afskrækkende. Derfor kan tærsklen for, hvornår man bliver nødt til at bruge militær magt, blive sænket.”

Uffe Ellemann-Jensen kritiserer, at adskillige NATO-lande i lang tid har afvist tanken om at sætte landstyrker ind mod de serbiske styrker, der er ved at fordrive den etnisk-albanske befolkning i Kosovo.

“Vi skal ikke fortælle Milosevic og hans kumpaner om vores strategiske overvejelser. Vi skal holde dem hen i bekymret uvidenhed. Når man løbende udtaler sig, giver man Milosevic lejlighed til at prøve NATO af og forsøge at spille de enkelte lande ud mod hinanden,” siger Ellemann-Jensen, der mener, at den vestlige alliance ’naturligvis skal være klar til at bruge den magt, der er nødvendig’.

Han lægger ikke skjul på, at en landkrig på Balkan kan betyde dødsofre for Danmark og andre deltagerlande i aktionen.


Nyt spor for udvikling

”Mange forestiller sig, at det at føre krig i dag er som et computerspil. Det må både amerikanerne og andre indse, at det er det ikke. Men når vi ser, hvad der sker i Kosovo, må vi gøre op med os selv, om vi kan leve med ikke at gøre noget – selv om vi ved, at vi er i stand til at hjælpe.”


Uffe Ellemann-Jensen mener, at fremtidens NATO skal holde fanen højt for demokrati og menneskerettigheder. Han erkender, at NATO-landene ikke altid har overholdt deres egne idealer. Blandt andet har USA’s politik i Latinamerika – for eksempel støtten til Pinochet-kuppet i Chile i 1973 – stået som en skamplet på USA’s forhold til menneskerettigheder.

Men den tidligere udenrigsminister mener, at udviklingen definitivt er slået ind på et andet spor i hele verdenen.


”De nye kommunikationsmidler spillede en stor rolle for omvæltningerne i Østeuropa for ti år siden. Og tænk på udviklingen i Kina frem mod massakren på Den himmelske Freds Plads i 1989. Almindelige kinesere havde i tiden forud fået en hidtil ukendt adgang til information via telefaxens udbredelse. Og selv om Kina fortsat styres autoritært, kan udviklingen ikke sættes i stå.”

Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen på broen af en enhed af WILLEMOES-klassen. I baggrunden en anden enhed af WILLEMOES-klassen.
Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen på broen af en enhed af WILLEMOES-klassen. I baggrunden en anden enhed af WILLEMOES-klassen. Foto: Forsvarsgalleriet.dk


Nu er den 57-årige Venstre-politiker på vej ud af politik, efter at det ved valget sidste år mislykkedes for ham at blive statsminister.

Uffe Ellemann-Jensen genopstiller ikke ved næste folketingsvalg. Mens han nedtrapper sine aktiviteter på Christiansborg, har han blandt andet kastet sig over bestyrelsesposter i virksomheder, der er aktive i Østeuropa, og han er stadig formand for Det europæiske liberale Parti.

Desuden er han med i Komitéen for savnede personer i Eksjugoslavien, der har den tidligere amerikanske senator og præsidentkandidat Bob Dole som formand. Komitéen leder eftersøgningen af 22.000 personer, der fortsat savnes efter borgerkrigen i Bosnien 1992-95. Langt de fleste er formentlig døde under kampe eller etniske udrensninger.


Relaterede artikler

Skriv et svar

Støt forsvarshistorien
Bliv abonnent

Tags

Forfatter

NIELS-BIRGER_10
Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet me...

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

Log ind og læs

Har du spørgsmål til dit abonnement? Eller ønsker du at oprette dig som abonnent, så klik her

Tjek vores FAQ her på siden for at finde svar på de fleste spørgsmål.

Kan du ikke finde svar, så kontakt kundeservice på kontakt@forsvarshistorien.dk

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.