En stormfuld aften i vinteren 1990-1991, mens jeg var udstationeret i den tyrkiske enklave Erenköy (Kokkina) med DANCON/UNFICYP på Cypern som FN-soldat, modtog delingen en anmodning fra den tyrkiske garnison om at hjælpe dem med at finde en robåd med to tyrkiske soldater om bord, som var forsvundet. Både de og vi frygtede, at båden kunne være drevet over på den græske side eller være kæntret.
De tyrkiske soldater gennemførte en eftersøgning inden for deres domæne langs kysten, mens vi (FN) sendte patruljer ud i bufferzonen på begge sider af enklaven. De britiske styrker i Dhekelia & Akrotiri (britisk militær enklave i det sydøstlige Cypern) sendte en Wessex-helikopter fra RAF Akrotiri for at udføre søgningen til søs. Da den nåede enklaven, kom den i direkte kontakt med T-vagten (Telefon og Radio vagten) i lejren og etablerede dermed et samarbejde. Vores Reccer, der havde vagten den aften, oplevede det som intens at deltage i og have kontrol over en RAF-helikopter.
Vi søgte også langs kysten på den græske side, men forsøgte ikke at advare de græske stillinger, hvilket faktisk var nemt, da de skjulte sig for det dårlige vejr i deres hutter. To af os blev sendt på eftersøgningspatrulje på stranden i bufferzonen mod øst, som er markeret med en stor rød pil på kortet her under.
Da vi nåede stranden, var der bælgmørkt, med kraftig vind og store bølger, der slog op på kyststrækningen. Vi var overbeviste om, at vi ikke ville finde dem i live, så hvis vi fandt en af dem, forventede vi at finde en druknet soldat skyllet op på stranden. Mens vi gik langs stranden og lyste med lommelygten fra side til side i håbet om at finde dem eller båden, ramte min lyskegle noget helt andet, der stak op af sandet. Jeg tog det op og indså straks mit held, da jeg vidste præcis, hvad det var, jeg havde fundet.
Først i 2007 fandt jeg ud af, hvor den kom fra, takket være internettet. En Karl Zetmeir fortalte, baseret på markeringerne, at det ser ud til at være en hjelm båret af en underofficer, der var tildelt kvalitetssikringsafdelingen i en A-7-eskadrille. Det “QA,” der står på begge hørerværn, betyder kvalitetssikring, så det var dem, der havde hvide T-shirts på flydækket, udførte sikkerhedsinspektioner, eskorterede VIP’er, håndterede post og blev også båret af landingssikkerhedsofficerer og lufttransportofficerer.
“VA-46,” det røde og grønne mønster samt flyprofilerne bag på hjelmen, fortæller, at den stammer fra VA-46 ‘Clansmen’ (Attack Squadron 46 (VA-46 eller ATKRON 46)), som var en af de sidste to A-7 eskadriller, der blev indsat i Middelhavet fra august 1990 til marts 1991 med CVW-3 ombord på USS John F. Kennedy som en del af koalitionsstyrken under den første Golfkrig. Eskadrillen og USS John F. Kennedy vendte tilbage til USA i maj 1991. En A-7 er et Vought A-7 E Corsair II, et amerikansk hangarskibsbaseret subsonisk let angrebsfly.
Hjelmen er i dag et af mine vigtige minder fra Cypern.
Relaterede artikler
Bliv abonnent
Tags
Forfatter
Bliv abonnent
Vær med til at sikre forsvarshistorien og få adgang til en række fordele. Du vælger selv abonnementets størrelse
Relaterede artikler
Udgiv på forsvarshistorien.dk
Bliv en del af historien!
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt.
En reaktion
Denne beretning får mig til at huske en lille episode omkring Kokkina:
Mens jeg var ADC for Force Commander general Quinn, ville han besøg lommen. Den danske styrke var en lille deling, og lederen derude var seniorsergent Hansen fra Jyske Telegrafregiment. På grund af stillingens størrelse og specielle karakter blev lederen kaldet “Kong”. Det forklarede jeg generalen på vejen derud, og det morede ham meget. Vi blev modtaget af Kong Hans og hans deling på behørig vis, og vist rundt i området, hvorefter vi blev bænket omkring et kaffebord.
Pludselig siger general Quinn: “Sig mig, Kong Hans, jeg har nu set stillingen, Kan De fortælle mig hvilke taktiske overvejelser ligger der bag placeringen af skyttehuller og andre installationer her på stedet, det vil jeg meget gerne høre noget om.”
Jeg kunne se, at Kong Hans sank en masse mundvand, inden han begyndte at redegøre for de overvejelser der lå til grund for deres placering.
Da han tydeligt lettet var færdig, sagde generalen: “Ser De, Kong Hans, det var mig der indrettede stillingen, da den blev etableret, og jeg er glad for at høre Dem fortælle mig, at det havde jeg gjort godt, og ikke havde dummet mig!”