16. august 1974 – i denne måned for 50 år siden – blev der indgået våbenhvile på Cypern efter den tyrkiske invasion. Veteraner fra den danske FN-styrkes Hold XXI, der var på øen under invasionen, og deres pårørende rejser til Cypern i september for at mindes de dramatiske uger
Af Niels-Birger Danielsen Til september går endnu en rejse af danske FN-veteraner af sted til Cypern. I marts rejste en delegation på otte tidligere udsendte til middelhavsøen i anledning af 60-årsdagen for etableringen af UNFICYP, FN’s fredsbevarende styrke på Cypern (United Nations Forces in Cyprus). Over 20.000 danskere var udsendt med den i perioden 1964-92.
I september rejser veteraner fra ’Hold XXI’ til øen. Det var det hold, der var på Cypern, da Tyrkiet gennemførte sin invasion på nordkysten den 20. juli 1974. Det førte til omfattende krigeriske begivenheder, to danske FN-soldater mistede livet, og adskillige blev såret.
Dan P. Berthelin, pensioneret politibetjent, der er formand for ’Hold XXI’ og bestyrelsesmedlem i Danmarks Veteraner, understreger, at veteranerne ikke rejser til øen for at markere 50-årsdagen for den tyrkiske invasion.
Dan Berthelin i dag, 2024
”Man fejrer naturligvis ikke udbruddet af en krig,” pointerer han.
”Men vi fejrer 50-årsdagen den 16. august for våbenstilstanden i 1974. Siden dengang har frontlinjen ikke flyttet sig én meter.”
IT-problemer
Gruppen fra ’Hold XXI’, der rejser til Cypern fra 16. til 23. september, består af 40 veteraner og 27 pårørende.
”Veteranstøtten har gennem Danske Veteraner muliggjorde rejsen med et forskud, og herfra er der også kommet et tilskud, så prisen for rejsen pr. deltager har kunnet holdes nede på 4000 kr. alt inklusive – bortset fra et enkelt måltid om dagen, som man selv skal købe,” forklarer Dan Berthelin.
”Vi har valgt et hotel af en vis standard. Vi er blevet lidt ældre, og der er pårørende med.”
Arrangementet har været en stor opgave.
”Alt er jo elektronisk baseret i dag, og det har givet udfordringer for mange. Børn og børnebørn har måttet hjælpe,” fortæller Berthelin videre.
”Vi har ringet til hver enkelt og fulgt op. Nogle stykker har vi ikke kunnet hjælpe, fordi mailboks evt. er blevet ændret, de kan være kommet til at slette vigtige mails eller andre edb-problemer. De kommer desværre ikke med. Men vi føler, at vi har styr på det.”
Deltagerne rejser fra enten Billund eller København. De, der rejser fra Billund får – særpræget nok – en dag ekstra på Cypern i forhold til dem, der rejser fra København.
”Til gengæld kommer jyderne hjem midt om natten, mens østdanskerne ankommer til København på et mere bekvemt tidspunkt,” uddyber rejselederen.
Dan Berthelin som oversergent på Cypern i 1970’er
Evakuering under farlige forhold
I 1974 var Dan Berthelin, der er 71 år og bor i Greve, oversergent på Hold XXI og næstkommanderende for styrken ved den tyrkisk befolkede Kokkina-enklave. Preben Korreborg var premierløjtnant og chef, mens Flemming Wrist-Knudsen som sergent var tredjekommanderende.
Situationen blev alvorlig for danskerne fra morgenstunden den 20. juli.
”Vi oplevede, at observationsposterne (OP’er) blev angrebet med ild fra både tyrkisk og græsk side. Om sommeren er naturen en krudttønde af meget tør vegetation. Der udbrød en større brand. På en OP var folkene tæt på at brænde inde,” erindrer han.
Der kom ordre kom fra det danske FN-kontingents hovedkvarter om at rømme posterne og rykke tilbage til kompagniets hovedlejren i byen Limnitis. Det lykkedes ved middagstid den 21. juli. På vej tilbage til samlingsstedet blev en dansk soldat alvorligt såret ved et skud bagfra af en græsk-cypriotisk soldat.
Hold XXI kom også ud i en række andre dramatiske begivenheder, og den 16. august blev ikke kun våbenhviledagen, men også dagen, da to danske soldater blev dræbt ved en mineulykke.
Dan Berthelin var udsendt til Cypern med UNFICYP i to år – fra 1973-75. Mens officerer simpelthen blev kommanderet ud for et halvt år, kunne befalingsmænd godt få forlænget deres kontrakt. Berthelins overordnede, premierløjtnant Korreborg, var f.eks. kun på øen fra maj til november 1974.
I dag mener Dan Berthelin, at maksimalt 6 måneder i sammenhæng er rigeligt. Lange udsendelser indebærer store menneskelige omkostninger.
”Hvis man har pårørende, udsætter det dem for frygt – ikke mindst når sådan noget sker som på Cypern i 1974,” forklarer han.
FN-soldaterne levede også i en isolation, som man ikke forestiller sig i dag.
”Der er en masse ting, man som ungt menneske går glip af. Dengang var der ikke elektronisk forbindelse. Vi fik, hvis vi var heldige, aviser med op til en uges forsinkelse. Jeg fandt f.eks. først rigtig ud af, hvad Watergate-skandalen handlede om, da jeg kom hjem i 1975. Den havde ellers domineret medierne i 1973 og -74,” tilføjer veteranen.
Dan Berthelin opfatter den stabile våbenhvilelinje siden 1974 som en af de største succeser for en fredsbevarende styrke fra FN efter det traditionelle koncept. Det lykkedes faktisk at få standset krigen.
”Vi må blot håbe, at det lykkes på et tidspunkt at forhandle en fredsaftale,” siger han.
Det er der nu ikke noget, der tyder på. I anledning af 50-årsdagen for invasionen den 20. juli 1974 udtalte Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan:
”Vi tror ikke på, at en føderal løsning er mulig på Cypern. Det tjener ikke noget formål at fortsætte de forhandlinger, som vi indledte i Schweiz for et år siden,” sagde Erdogan til nyhedsbureauet Reuters.
Flemming Wrist-Knudsen, der dengang var sergent på Hold XXI, har produceret dokumentarfilmen nedenunder om de danske FN-soldater ved Kokkina-enklaven
