Ambitioner og skandaler

Med det nye forsvarslig hæves forsvarsbudgettet med årlige beløb stigende til 4,8 milliarder i 2023. Det kommer gennemsnitligt til at udgøre ca. 1,4 pct. af BNP – en stigning, der blev vedtaget under indtryk af Wales-topmødets anbefalinger.
 Strømliningen af organisationen med henblik på optimering af de internationale bidrag fortsatte. Den vigtigste ambition var at opstille 1. Brigade (4000 soldater), som fra 2024 skulle være klar til med begrænset varsel at blive stillet til rådighed for NATO, når en sikkerhedspolitisk situation betingede det. Ambitionen er dog langt fra at kunne opfyldes.

I perioden har koncentrationen af uheldige sager været uhørt høj:
 – Generalmajor Hans-Christian Mathiesen, chef for Hærstaben 2014-18, blev i august 2020 idømt tre måneders ubetinget fængsel ved Vestre Landsret for grov pligtforsømmelse og embedsmisbrug, idet han blev fundet skyldig i at have ændret en instruks for optagelseskriterier på et attraktivt kursus med det resultat, at hans kæreste og senere hustru blev optaget. 
– Skandalen om Forsvarets Efterretningstjeneste brød ud med hjemsendelse af fem ledende medarbejdere i august 2020, varetægtsfængsling af FE-chef Lars Findsen i december 2021 og tiltale for overtrædelse af Straffelovens paragraf 109, der handler om røbning af statshemmeligheder og har en strafferamme på 12 års fængsel. Også fhv. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, er blevet sigtet for overtrædelse af paragraf 109. Tiltale måtte opgives, fordi et flertal i Folketinget ikke ville ophæve hans immunitet, men sagen kan tages op igen.
 – Direktøren for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse blev i oktober 2020 hjemsendt efter en advokatundersøgelse, der fulgte efter en kritik fra statsrevisorerne for dårlig økonomisk styring og to medarbejderes direkte svindel. 
– I forbindelse med Ritzaus tiltrædelsesinterview i december 2020 med den nye forsvarschef Flemming Lentfer vakte det højlydt mishag i forsvaret, at forsvarsminister Trine Bramsen understregede, at Lentfer kun er styrelseschef, og at han kun skulle udtale sig i sin ministers nærværelse.
 – I sommeren 2021 gik fire tidligere forsvarschefer offentligt ud med en fælleserklæring i protest mod manglende rettidige forholdsregler for at sikre, at tolke og andet lokalt personel, der har arbejdet i dansk tjeneste under ISAF-missionen i Afghanistan, kunne blive evakueret fra landet inden det forestående sammenbrud over for de islamistiske Taleban-styrker.

Sikkerhedspolitisk tidehverv

Da Rusland den 24. februar 2022 angreb Ukraine, indvarslede det et sikkerhedspolitisk tidehverv. Ti dage senere, den 6. marts, præsenterede statsminister Mette Frederiksen en bred politisk aftale om frem mod 2033 at bringe forsvarsbudgettets andel af BNP op på 2 pct. For første gang siden 1980’erne er territorialforsvaret atter i fokus efter at vægtningen gennem en tre årtiers forsvarsforlig er svinget mod internationale missioner. 
 I foråret 2022 sendte Danmark en kampbataljon til Letland som led i den forøgede NATO-indsats.
 1. juni 2022 vedtog 67 pct. af danskerne ved en folkeafstemning at afskaffe forsvarsforbeholdet – et af de fire forbehold, som Danmark i tre årtier har haft i EU-samarbejdet som følge af Edinburgh-traktaten fra 1993. 

Ledelsen i perioden

Forsvarsministre: Trine Bramsen (S, 2019-2021) og Morten Bødskov (S, fra 2021)
Forsvarschefer: General (Hæren) Bjørn Bisserup (2017-2020) og general (Flyvevåbnet) Flemming Lentfer (fra 2020)