FORSVARSHISTORIEN

Cypernsoldater var – til tider – på “hård mission”

Citat: fhv. brigadegeneral Carsten Rasmussen 

JUBILÆUM: Ifølge næstformanden for Danmarks Veteraner er det misvisende, at FN’s fredsbevarende UNFICYP-styrke har fået ry som en ‘badeferie’. Specielt i missionens første 10 år kom soldaterne ud i farlige situationer. På 60-årsdagen den 4. marts kan Danmark se tilbage på et troppebidrag til UNFICYP på over 20.000 mand   


60-årsdagen den 4. marts for UNFICYP, FN’s fredsbevarende mission på Cypern, er et vigtigt jubilæum for dansk forsvar. Det mener fhv. brigadegeneral Carsten Rasmussen, næstformand for Danmarks Veteraner, op til dagen, hvor Danmark bliver repræsenteret af otte mand i en parade i Nicosia, Cyperns hovedstad, med deltagelse af de nationer, der har været med i UNFICYP. 

I forbindelse med paraden bliver et mindesmærke for UNFICYP afsløret. 

”Vores deltagelse har stor betydning for både de tidligere danske udsendte og for forståelsen af, hvad fredsbevarende missioner under FN er,” siger næstformanden. 

Carsten Rasmussen, næstformand Danmarks Veteraner

“Det positive er den forskel, de fredsbevarende styrker gør – f.eks. ved at overvåge våbenhviler, udvirke humanitær hjælp og skabe rammer for, at den kan nå frem. Den negative vinkel er, at udsendelserne bliver opfattet som ’badeferier’ – relativt bløde operationer, der ikke rummer de store farer for de udsendte. Sandheden om både UNFICYP og andre fredsbevarende styrker er, at der er både hårde og bløde faser under operationerne.” 

Læs lektor Frans Ørsteds indlæg om missionen på den delte ø.

Cyperns deling 

Efter at FN’s Sikkerhedsråd den 4. marts 1964 havde etableret missionen for at hindre udbruddet af en borgerkrig, blussede fjendtlighederne mellem den græsk-cypriotiske og den tyrk-cypriotiske del af befolkningen jævnligt op det følgende årti. 

I sommeren 1974 styrtede græsk-cypriotiske kredse præsident Makarios og erklærede Cypern for forenet med Grækenland. Det udløste en tyrkisk invasion den 20. juni 1974, som resulterede i den opdeling af Middelhavsøen i en græsk-cypriotisk del på ca. 60 pct. og en tyrk-cypriotisk separatstat på ca. 36 pct., der varer ved endnu. Ca. 4 pct. er demilitariseret område under FN-kontrol. 

Den græsk-cypriotiske regering er den internationalt anerkendte, og Cypern er i sin helhed medlem af EU, mens den tyrk-cypriotiske regering kun anerkendes af Tyrkiet. Der har ikke været større kamphandlinger siden 1974 – ikke mindst på grund af UNFICYP’s tilstedeværelse. 

Indsatsen på Cypern udgør dansk forsvars historisk set mest talstærke deltagelse i en international mission. Frem mod 1992 bidrog Danmark ifølge Forsvarets hjemmeside med 23.346 udsendelser fordelt på 57 hold. En del soldater var udsendt på flere hold, så antallet af udsendte er noget mindre.  

To danskere blev dræbt og fem såret under invasionskampene i 1974. I alt omkom 24 danskere på forskellig vis under deres udsendelser gennem de 28 år. 

Deltagelse fra mange sider 

De otte, der er med ved jubilæet, repræsenterer tilsammen fire af medlemsforeningerne i Danmarks Veteraner.  

“Vi modtog indbydelsen fra FN-hovedkvarteret på Cypern via Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Desuden har vi rakt ud til en række andre foreninger, der har interesse i den danske deltagelse i UNFICYP-missionerne. Ud af dem har Politiets Blå Baretter, Dancontræf og CypernVeteranerne – sidstnævnte centreret i Nordjylland – besluttet at deltage,” oplyser Carsten Rasmussen. 

De tre nævnte foreninger tager i første omgang af sted på egen regning og har ingen garanti for at få udgifterne refunderet. 

“Det understreger, hvor mange der finder det vigtigt at være med ved jubilæet.” 

Dansk soldat på Cypern.
Foto: Forsvarsgalleriet

Forståeligt at bidraget blev afsluttet 

Det danske bidrag til den stadig igangværende Cypern-mission sluttede i 1992. Det betyder, at de yngste veteraner er i begyndelsen af 50’erne, mens de yngste officerer med en Cypern-baggrund er over 60 år. 

Forespurgt hvordan han ser på den politiske beslutning i 1992 om at trække Cypern-styrken hjem, siger Carsten Rasmussen: 

Læs tidligere Cypernveterans Jens Voigts personlige beretning fra Kokkina.

”For Danmark var det et nødvendigt valg at træffe af ressourcemæssige grunde. Man stod og skulle bruge store midler på udsendelsen af den fredsbevarende UNPROFOR-styrke til Balkan. Cypern blev valgt til at skaffe besparelserne, og det var ok at gøre.” 

1974-veteraner på særskilt rejse 

Den planlagte markering af de to årsdage i 2024 – 60-årsdagen for etableringen den 4. marts og 50-årsdagen for den tyrkiske invasion den 20. juli – er betydelig. 

”Vi har besøget i Nicosia i marts, en parade på Kastellet den 29. maj – Peacekeepers’ Day – og et veterantræf på Skive Kaserne i slutningen af september. Også andre aktører og veteraner markeret 60-året for UNFICYP – bl.a. veteransupport.dk med en parade på Kastellet midt i august,” bemærker Carsten Rasmussen.  

Endelig foretager ’DANCON Hold XXI – UNFICYP’ – en særlig forening for Hold 21, der var på Cypern under invasionskampene i 1974 – en særskilt markering. Ca. 70 veteraner og pårørende rejser i september til Cypern til et gensynstræf.  

“Danmarks Veteraner hilser de mange markeringer velkommen,” runder næstformanden af. 

“Veteranerne fra Cypern-udsendelserne spiller en stor rolle i den frivillige veteranindsats over hele landet i dag, mange af dem er aktive i foreninger og er med til at støtte yngre veterankolleger fra Balkan, Irak og Afghanistan – f.eks. som frivillige i Veteranstøtten.” 

________________________________

Den danske delegation rejser til Cypern lørdag den 2. marts og flyver hjem onsdag den 6. marts. Efter højtideligheden i Nicosia, der foregår om eftermiddagen mandag den 4. marts, tager danskerne dagen efter i en minibus på besøg ved mindesmærket for de to danske soldater, der blev minedræbt under invasionskampene i 1974.

Skriv et svar

Relaterede artikler

22. feb 2024

Bliv abonnent

Tags

Forfatter

NIELS-BIRGER_10
Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet me...

Bliv abonnent

Vær med til at sikre forsvarshistorien og få adgang til en række fordele. Du vælger selv abonnementets størrelse

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.