Beretningen fra 1955 blev skrevet på et tidspunkt, da rationeringssystemet først for nylig var blevet afviklet efter besættelsesårenes knaphed. Stabskurset gav den forsvarsaktive danske husmor blik for større forhold. 

Vi har tidligere bragt et interview med civilingeniør Peter Möller efterkommer til Ingrid Möller (født Munk Thygesen), der var aktiv i Danmarks Lottekorps i midten af 1950’erne.  

Moderen havde efterladt en håndfuld eksemplarer af medlemsbladet “De danske Lotter”. Vi bringer et antal uddrag fra bladene. Her det første, hvor en ledende kvinde fra Danmarks Lottekorps deler oplevelser fra et stabskursus i Storbritannien. 

Skribentens oplevelse skal ses i lyset af, at efterkrigstidens fænomenale velstandsstigning knap var begyndt endnu. H.C. Hansen var netop blevet statsminister, stormagterne planlagde atomkrig og Danmark oprustede uden dog helt at leve op til NATO’s krav. 

Netop i 1955 kom Forbundsrepublikken Tyskland med i NATO. Det var stadig kontroversielt  –  blot 10 år efter besættelsestidens afslutning.  

Ikke mindst var 1950’erne tidspunktet, hvor kvinderne for alvor kom ind i Forsvaret. Ingrid Munk Thygesen var såkaldt luftværnslotte og dermed pioner for, at kvinder udøvede decideret militære funktioner. Et større mængde kvinder arbejdede med kontrol og varsling i Flyvevåbnet – enten som ansatte eller frivillige. 
 
—– —– 

Af Esther Ovesen, seniorlotte, i De danske Lotter, april 1955 (nr. 3), 9. årgang: 

”Rammerne var de bedst mulige – et dejligt, stort, gammelt, hvidt ’Manorhouse’, beliggende i en stor Park med Sø, Tennisbane, Blomsterhave og flotte Udkørsler. Staten har købt denne Bygning til Formaalet og moderniseret den, saa der nu fandtes Centralvarme, varmt Vand og Badeværelser. Hver Elev havde sit eget Værelse, pænt møbleret og med en kæmpestor, god Seng. Værelserne blev holdt for os, ligesom vore Sko blev pudset og vore Uniformer pressede af vores ’Batwomen’ (Oppassere), hvoraf der var 1 til 4 Elever. Disse Batwomen er Menige i WRAC (Women’s Royal Army Corps, red.), og deres Funktion betragtes som en Tjeneste, ja, ligefrem som et Speciale. De er også trænede i at varte op ved Bordet.  

Hele Kursus var lagt an paa, at Eleverne intet skulde bestille udover at passe deres Studier, og det var jo ogsaa nok; men det var nu en dejlig Fornemmelse for en Husmor at blive vækket om Morgenen ved, at en af de søde, unge Piger i Uniform kom ind og sagde: ’Good morning, madam’, satte Ens Morgente (early morning cup of tea) paa Natbordet, trak Gardinerne fra og kom med en eller anden bemærkning om Vejret. Kl. 8.00 var der Morgenmad paa engelsk manér – og det var Skik og Brug, at der ikke mæledes et Ord udover et ærbødigt ’Good morning, Madam’ til vor skoleforstander, Oberstløjtnant Kathleen Cooper. Aviserne laa fremme paa et lille Bord, saa de fleste kunne faa et Eksemplar. Senerehen – det var måske under Indflydelse af det danske Islæt – blev det imidlertid Skik at snakke og le, men jeg hører i Breve derovrefra, hvor nu et nyt Kursus er begyndt, at man atter er faldet tilbage til den engelske Facon. 

(…) Ikke langt fra Skolen laa en Skov og et stort Areal, som Tanktropperne brugte til Øvelsesplads – der var nok af Steder at gaa hen. Landsbyen Frimley var ganske lille og hyggelig engelsk med en stor, grøn Plads i Centrum.  

Kl. 9.00 begyndte Livets Alvor. Da sad vi i vore to Klasseværelser. Vi var delt i to Hold paa hver 7 Elever, alle engelske undtagen jeg. Oberstløjtnanten kom ind, og vi begyndte ’at diskutere’, som det hed, Dagens forskellige Fag (…). Vi blev sat ind i alt Stabsarbejde, saa man senere kunde anvendes som Næstkommanderendes Næstkommanderende hos en Stabschef baade i de Sektioner, der har med Personalesager, Uddannelse, Planlægning, Transport og Forsyning at gøre. (…) Vi arbejdede ud i et Træk til Kl. 10.30 (…).  

Fra Kl. 11.00-12.30 arbejdede vi igen. Frokostpausen var fra 12.30-14.00, og hvis vi ikke skulde ud at se en Demonstration ved en eller anden Skole, sad vi igen i Klasseværelserne og arbejdede. Klokken 16.00 fik vi Te, og saa var der – saa længe det var lyst nok – Lejlighed til et Spil Tennis eller en Tur ned i Landsbyen, eller maaske nogen fandt paa, at det var hyggeligt at tage med Bussen til den nærmeste større By, Camberley, for at faa en Kop Te der. Ret ofte var der Foredrag, enten paa Skolen eller paa de mandlige Officerers Generalstabsskole i Camberley. Vi var ofte derovre, og der hørte vi mange Generaler og civile Embedsmænd tale, bl.a. var det selvfølgelig en stor Oplevelse at høre Montgomery tale i næsten 2 Timer, fuld af Liv og Personlighed. (…)  

Omklædning til Eftermiddagskjole var obligatorisk til Middagen Kl. 19.30, som bestod af 3 Retter + Ost hver eneste Dag. (…) Før Middag var der Lejlighed til at købe Drinks og Cigaretter, idet Kantinen saa var aaben. Den betjentes af Messe-Underofficeren, der også havde ansvaret for Borddækning og Servering. Jeg har faaet mig mangen en dejlig Whisky-and-Gingerale (…). Klokken 20.30 sagde man som Regel Godnat til Skoleforstanderen og trak sig tilbage til sit Værelse for at læse til næste Dag. (…) Det saas ikke gerne, at en WRAC-Officer var ‘Morakker’, man skulde kunne klare at opføre sig som et almindeligt dannet Menneske, der ikke styrtede lige fra Bordet og forsvandt, men derimod ydede sin Part af den almindelige Underholdning, saa Stemningen kunde være god, hyggelig og kammeratlig hele Tiden. (…) Klokken 22.30 var der som Regel en behjertet Sjæl blandt Eleverne, der lavede Te til os alle ude i et lille Tekøkken (…) Klokken 23.00 fik vi saa en Sluder paa Værelserne i Slaabrok (…). 

Mine Kammerater var enestaaende søde og hyggelige, de var alle udmærkede, velbegavede og nydelige Kvinder i Alderen 25-35 Aar, og jeg blev mødt med stor Venlighed af alle, ligesom man viste stor Interesse for Danmarks Lottekorps. Det var morsomt at staa derovre og holde Foredrag om Korpset og vise Filmen (…). Der er ingen Tvivl om, at det kun kan gavne alle Parter, at dette Arbejde gøres, og at det bliver kendt.”