Ingrid Munk Thygesen fandt sin mand som 20-årig frivillig i Danmarks Lottekorps i 1950’erne. Det unge par flyttede til Sverige, hvor hun boede resten af livet. En skygge fulgte hende dog. Hun kunne aldrig slippe de barske minder fra besættelsestiden, som hun oplevede som barn.
En episode i 1955 under en øvelse ved Sjællandske Luftværnsregiment i København var afsæt for en central fortælling i den 61-årige Peter Möllers familie.
Hans mor Ingrid Elholm Thygesen, dengang 20-årig københavnerpige, var – som tusinder af andre kvinder dengang – aktiv i Danmarks Lottekorps. Her var hun frivillig ved siden af sit arbejde som apoteksassistent på Sct. Johannes Apotek i Fredensgade på Nørrebro, hendes barndoms kvarter.
Peter Möllers far, 23-årige Aage Richard Møller fra Finderup ved Viborg, var værnepligtig. Han var usædvanligt teknisk begavet og havde været radioamatør, fra han var et stort barn. I værnepligtsårene opfandt han en metode til at måle, om en person var i stand til at høre eller ej.
”Familiehistorien er, at min far var ved at få radaren i hovedet, da den blev svinget rundt, uden at han opdagede det, og at min mor forhindrede, at den ramte ham. Det var den måde, de mødte hinanden på,” fortæller Peter Möller.
Peter Möller, søn til Ingrid Munk Thygesen
Som så mange andre gode historier findes den i flere versioner. En nulevende søster til Aage Møllers mener, at det var Ingrid, der blev ramt af den svingende radar, hvorved hun blev kastet i armene på Aage.
Flyttede med manden
Hvad konsekvensen blev, fremgår af et brev stilet den 15. marts 1956, som den københavnske kvinde sendte til Luftværnslotteafdelingen.
“Undertegnede ansøger om orlov fra lottekorpset (…). Som motivering (…) skal anføres, at jeg skal giftes og flytte til Stockholm. Min adresse i Stockholm under orlov bliver: c/o dr. F. Mühldorff, Invervessvägen 4, Stockholm Stocksund, Sverige.”
Hermed er grunden givet til den svenske stavemåde i sønnens navn. Tilværelsen i Sverige blev permanent. Aage Møller havde fået et tilbud fra Kungliga tekniska Högskolan (KTH) i Stockholm om at blive tilknyttet som forsker.
Hustruen arbejdede på læreanstalten som hans assistent, lige til sønnen blev født i 1962. Hun arbejdede på BESK-computer, der ifølge Peter Möller på den tid var den hurtigste datamat i verden. Derudover ledsagede hun ham bl.a. på en forskningsrejse til Michigan Institute of Technology (MIT) i USA.
Sønnen i Sydtyskland
Grunden til at vi på forsvarshistorien.dk har fået den tidligere lottes private papirer i hænde, er, at hun døde i december 2017. Hun levede alene efter at være blevet skilt fra sin mand i 1978, og Peter Möller, der er enebarn, fik først ryddet hendes bo sidste år.
“Grunden var dels mit arbejde, da jeg er bosat i Sydtyskland, dels at anden sygdom og modgang i familien lagde beslag på kræfterne, og endelig at coronakrisen fulgte umiddelbart efter,” fortæller sønnen.
Peter Möller, der er civilingeniør, arbejder som rådgiver inden for bilindustrien, hvor han tidligere også har haft faste stillinger. Han bor i Rutesheim, Baden-Württemberg, ikke langt fra Weissach, hvor Porsche-fabrikkernes udviklingscenter ligger.
Indholdet af papirerne og et fotoalbum rummede nye oplysninger for ham.
”Min mor talte ikke specielt meget om sin tid i Danmarks Lottekorps. Jeg havde kun en vag ide om, at hun havde været i militæret, indtil jeg så hendes efterladte papir,” siger Möller til forsvarshistorien.dk
En blødende mand i opgangen
Den begrænsede opmærksomhed på fortiden i lottekorpset skyldtes ifølge sønnen muligvis, at den blev overskygget af stærke minder fra besættelsestiden.
Ingrid Thygesen var 10 år ved befrielsen i 1945. Hendes familie havde lejlighed over for Assistens Kirkegård, og faderen Aksel Munk Thygesen var med i modstandsbevægelsens undergrundshær.
I det sidste halvandet år af Besættelsen var likvideringer og clearingdrab en del af dagligdagen i Storkøbenhavn.
”Min mor har set en mand ligge blødende i opgangen til familiens tandlæge. Han var blevet truffet af et skud efter selv at have stået og sigtet på nogen ud ad et vindue,” fortæller Peter Möller.
”Hun så de hvide busser komme med fangerne fra kz-lejrene. Og hun så fly drøne forbi deres ejendom på Nørrebro under luftangrebet på Shellhuset.”
Forberedt på luftangreb
Royal Air Force-angrebet på Gestapo-hovedkvarteret i det beslaglagte Shell-hovedkvarter fandt sted den 21. marts 1945. De britiske Mosquito-fly ramte målet efter planen, men luftangrebet resulterede også i det katastrofale fejlbombardement på Jeanne d’Arc-skolen på Frederiksberg (Den franske Skole), der kostede op mod 100 børn livet.
”Det var noget, hun tvangsmæssigt tænkte på resten af livet. Hun snakkede f.eks. om, at hvad nu hvis Inverness-broen i Stockholm, som min far kørte over hver dag, blev bombet?” fortæller Peter Möller.
“Dét selv om Sverige ikke havde været i krig i 150 år. Hun havde altid et stormkøkken derhjemme, så hun kunne lave mad til os under alle omstændigheder. Hun var i den verden.”
Besættelsestiden havde også været nærværende på den måde, at hendes far døde allerede som 56-årig i 1960 på grund af en krigsskade. Han led af eftervirkninger efter forfrysninger, som han havde pådraget sig, da han midt på vinteren gik i skjul på et tag gennem længere tid for at undgå arrestation af Gestapo.
Faderen blev kendt professor
Ægteskabet mellem Ingrid og Aage Møller/Möller holdt ikke. Parret blev skilt i 1978.
Aage Møller var på vej mod en stor karriere. Han havde taget den medicinske doktorgrad i 1975 på Karolinska Instituttet – også i denne fase med hustruen som en væsentlig medarbejder. Efter skilsmissen rejste han til USA, fordi han var blevet ansat på øre-, næse- og halsafdelingen på Pittsburgh School of Medicine.
Han fortsatte karrieren på flere universiteter – til sidst på University of Texas i Dallas. I tiden i USA etablerede han sig som en pioner inden for neurovidenskab. Hans kendteste opfindelse var Interoperative Neurophysiological Monitoring (IONM) – en teknik, der gør det muligt at nedsætte risikoen for alvorlige komplikationer under hjerneoperationer.
Aage Richard Møller blev gift igen i USA og døde i 2022 i en alder af 90 år. Dødsfaldet blev ikke overset på fødeegnen, idet Viborg Stifts Folkeblad bragte en stor nekrolog.
Blandt pionerer
Efter skilsmissen fik Ingrid Möller på ny ansættelse i sit gamle erhverv – som apoteksassistent. Samtidig fik hun en administrativ stilling på Karolinska Instituttet.
Selv om hendes indsats i Danmarks Lottekorps var kortvarig, var hun i 1950’erne en del af et tidens tegn for, at kvinderne var på vej ind i decideret militære funktioner i Forsvaret.
Luftværnslotterne var de første, der brød banen for kvinderne på grund af det store behov for mandskab i koldkrigsforsvarets kontrol- og varslingstjeneste.
I Ingrid Möllers efterladte papirer lå nogle udgaver af bladet ‘De danske Lotter’ fra 1955. Vi bringer i den kommende tid et antal uddrag fra bladene.