Det var et makabert job at afsløre mønstrene i massedrabene på kosovoalbanerne under NATO’s bombninger i 1999

Af Niels-Birger Danielsen (udsendt som reporter til Balkan adskillige gange i årene 1996-2000) 
(med tilladelse fra Ritzau, der udsendte artiklen i august 1999) 

Før og under Kosovokrigen marts-juni 1999 begik serbiske paramilitære styrker omfattende overgreb. Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag vedr. det tidligere Jugoslavien (ICTY) rapporterede senere, at 2788 kosovoalbanere blev opgravet fra massegrave. Uofficielt antages antallet af myrdede at være op mod 9000. Også kosovoalbanere blev tiltalt ved tribunalet for overgreb. Serberne foretog omfattende ødelæggelser af moskeer, og kosovoalbanerne ødelagde tilsvarende et stort antal serbisk-ortodokse kirker. De danske retsmedicinere og politifolk ankom umiddelbart efter indsættelsen af den danske KFOR-bataljon i begyndelsen af august 1999.

PEC, KOSOVO (RB): Retsmedicinernes assistenter breder mørnede bukser, stærkt jordslåede undertrøjer og forskellige andre tøjdele ud på græsplænen. Andre kommer med en båre, der forsigtigt bliver sat ned på jorden. 
    Det hvide ligklæde bliver – så diskret som det nu er muligt – taget til side, så nogle af de mulige pårørende kan se det halvt skeletterede ansigt i middagssolen. Endnu en assistent tager smykker, knapper og resterne af identitetskort og andre fundne ejendele ud af små plasticposer for at lette identifikationen. 
    En ældre kone holder snippen fra sit tørklæde for munden i den gennemtrængende, jordslåede stank. Hun studerer det opgravede lig, men kan tilsyneladende ikke genkende den døde, der formentlig har været nedgravet to-tre måneder. 

Barsk opgave

Danske retsmedicinere og politifolk er på en barsk opgave her på den albanske kirkegård i Pec (Peja) i det vestlige Kosovo. De knejsende, skovklædte bjerge i baggrunden er med deres skønhed en nærmest malplaceret kontrast til de makabre fund. 
    Retsmedicinerne begyndte deres arbejde i mandags, og i går middag var syv lig blevet obduceret. Graverne havde imidlertid netop taget hul på et område, hvor der så ud til at være mange flere. 
    En af de danske retsmedicinere, vicestatsobducent hans Petter Hougen, betegner billedet som forvirrende. 
     ”Der er flere døde, der helt oplagt er blevet skudt. Men vi har også gravet over 20 grave ud, som var tomme, selv om vi havde forventet at finde lig. Der er imidlertid adskillige tegn på, at der er blevet begravet mennesker der, som siden er blevet gravet op igen,” siger Hougen til Ritzau.

Sløringsforsøg

Hougen mener, at nogen formentlig er blevet fjernet af deres pårørende, mens andre lig er blevet skaffet af vejen – formentlig af serbere – for at sløre krigsforbrydelser. 
    ”Nogle af de opgravede lig har helt oplagt været genstand for sløringsforsøg. Der er f.eks. blevet byttet rundt på noget af tøjet, så nogle af de døde har tøj på med skudhuller, der ikke passer til skudsårene i deres krop,” oplyser Hans Petter Hougen. 
    Han er i Kosovo i de kommende to uger sammen med sin kollega fra Odense, Susan Sprogøe-Jakobsen, og Peter Knudsen, der er retsmedicinsk tekniker fra Rigshospitalet. 
    Alt i alt vurderer retsmedicineren, der er ansat på Rigshospitalet, at det formodede antal unavngivne, illegalt begravede personer på 150-200 personer godt kan vise sig at være rigtigt. 

Helhedsbillede

Opgravningen og identifikationen af ligene er det første led i en efterforskningsproces, der skal gøre det muligt at få formodede forbrydere dømt ved det internationale Krigsforbrydertribunal (ICTY) i Haag. Derefter følger et månedlangt, minutiøst udregningsarbejde, og her kommer de to danske kriminalbetjente fra Rigspolitiet ind i billedet.     
     ”Det er vores opgave at samle alt sammen, der kan bruges som bevismateriale, og skabe et helhedsbillede af begivenhedsforløbet. Det næste er at se, om der er kendetegn, der går igen ved et større antal forbrydelser,” siger kriminalassistent Lars Hebsgaard. 
    I et område er der for eksempel brugt en rendegraver til at grave ligene ned med på en hel række gerningssteder. På en anden egn var der en tendens til, at terrordrab især ramte ældre mennesker. Og i et tredje område i Pec-regionen, der næsten udelukkende bebos af etniske albanere, var mønstret følgende: mænd og kvinder separeres, mændene tvinges ned på knæ, fratages deres identitetspapirer, gennes ind i et hus og skydes. 
    ”Mange af massedrabene er sket langs flygtningeruter, hvor serberne (formentlig det paramilitære politi, red.) oprettede kontrolposter hver femte kilometer, hvor de kunne opfange de flygtende albanere,” tilføjer den anden danske kriminaltekniker, Kim Larsen. 

Ivrig hjælp

Lars Hebsgaard og Kim Larsen har nu været i Kosovo i en måned, og de har været ude i adskillige landsbyer for at rekonstruere gerningssteder. Og det er et problem, at undersøgelserne ofte sker to-tre måneder efter forbrydelserne. 
    ”Men beboerne er meget ivrige for at hjælpe, og de gør deres bedste for at bevare spor efter forbrydelser, indtil der har været en efterforskning. Det giver tit vigtige oplysninger, men det kan godt være svært – og bevægende – når vi begynder at trække kridtsteger og lave skudbaner. Så er der mange, der bryder sammen,” fortæller Lars Hebsgaard. 
    Blandt de vigtigste spor, som kriminalteknikerne leder efter, er patronhylstre, der kan give et godt fingerpeg om, hvilken type skydevåben der har været brugt. Og selve projektilet har fået skrabemærker, mens de roterer igennem skydevåbnets løb. Disse skrabemærker er unikke for hvert skydevåben og kan derfor give et fingerpeg om, hvorvidt de samme mordere har været på spil ved flere aktioner. 

Nok til retssager

De danske eksperter mener, at det materiale, de har at arbejde med, er godt nok til, at det vil kunne føre til retssager mod mistænkte krigsforbrydere, når resultaterne sættes sammen med vidneafhøringer. 
    ”Men det afgørende i den forbindelse er, hvordan anklagemyndigheden i Haag prioriterer – om man vil koncentrere sig om at retsforfølge de hovedansvarlige, eller om man vil satse på at ramme bredt,” bemærker Kim Larsen. 

Ved hovedprocessen i Haag blev seks serbiske militære chefer og politikere i 2009 idømt mellem 14 og 22 års fængsel som hovedansvarlige for massakrerne. Serbiens tidligere præsident Slobodan Milosevic (1941-2006) døde i fængslet før retssagens afslutning.