MILJØBOMBE: Danske KFOR-soldater deltog i sommeren 2000 i en stor amerikanskledet aktion mod bl.a. en af Europas mest forurenende virksomheder 

Af Niels-Birger Danielsen (udsendt som reporter til Balkan adskillige gange i årene 1996-2000) 
(med tilladelse fra Ritzau, der udsendte artiklen i august 2000) 
 
Et år efter den danske bataljons ankomst til Kosovo som del af den 50.000 mand store Kosovo Force (KFOR) var danskerne med i en større aktion.   

KOSOVSKA MITROVICA: Det opbud af kampklædte, maskinpistolbevæbnede danske soldater, der natten til mandag rullede ud af Holger Danske-lejren i den serbiskdominerede del af Kosovo, synede af nok til en mindre krig. ’Modstanderen’ var imidlertid ikke en anden hær – men en fabrik, et blysmelteværk, der er blandt de mest forurenende virksomheder i Europa.  

De knap 150 soldater fra det kompagni, der sammen med en fransk troppestyrke skulle tage kontrol med fabrikken, der ligger i byen Trepca, var fordelt på seks lastvogne, og en række patruljer blev sendt ud i pansrede mandskabsvogne.  Et par kilometer fra fabrikken steg soldaterne ud og gik derfra i sagte gåsegang mod den metallurgiske fabrik, mens lyden af rotorblade fra amerikanske Apache-helikoptere vedvarende trængte gennem mørket højt oppefra. 

800 mand deltog

Hele den danske Kosovo-bataljon på ca. 800 mand deltog i aktionen, der blev gennemført af en samlet styrke på op mod 5000 soldater fra KFOR (Kosovo Force).  
Der kom ikke den dramatik ud af det, som de lange soldaterkolonner kunne give indtryk af. Enkelte af arbejderne var tydeligt utilfredse, men det store flertal blandt de flere hundrede, der dukkede op til dagholdets begyndelse kl. 6, så ud som om, de tog lukningen af deres arbejdsplads til efterretning. For lettere at få budskabet til at glide ned udbetalte medarbejderne fra FN-missionen i Kosovo (UNMIK) på stedet en månedsløn på 50 D-mark til arbejderne, og de blev lovet 70 D-mark pr. måned i et ubestemt antal måneder bagefter. 
Et par unge fyre udtrykte endda glæde over, at de nu ikke – i hvert fald i et stykke tid – behøver at sætte deres helbred på spil ved at gå på arbejde. 
”Aktionen gik, som vi havde planlagt den, og jeg synes, de serbiske arbejdere reagerede, som vi havde håbet. Det springende punkt er nu, hvordan den almindelige civilbefolkning reagerer. Om de ser på lukningen af produktionen som et tegn på, at ’KFOR er ved at give fabrikken til albanerne’, eller om de ser på aktionen som det, den er: et nødvendigt indgreb for at beskytte menneskers sundhedstilstand i området,” siger den danske bataljonschef, oberst Peter Kragh Nielsen. 

Nationalistisk direktør

Han forklarer baggrunden for det meget store militæropbud med, at det har været KFOR-chefens hensigt at gå i aktion med så stor styrke, at militante serbere på forhånd ville anse det for at være formålsløst at gøre modstand. 
   ”Og vi kunne ikke vide på forhånd, hvad der ville ske. Direktøren er en radikal serbisk nationalist, og de fleste af de ansatte er bevæbnede som medlemmer af det lokale virksomhedshjemmeværn,” siger oberst P.K. Nielsen videre. 
   Stygt ser det ud, fabrikskomplekset, der er fuldt af tilsodede murflader og rustne rør – men som til gengæld næsten ikke har noget intakt vindue. Ingen af de to skorstene virker tilsyneladende. Som erstatning er der blevet brudt et hul i taget til én af fabrikshallerne, der giver den tykke, hvide røg adgang til det fri. 
    Blysmelteværket, der ud over bly bl.a. også producerer guld, er ikke den eneste virksomhed, der gør det ydre miljø i området til noget af det værste i Europa. Uden for en anden metalvirksomhed breder sig et salthvidt tæppe over flere tønder land. Det er dog hverken sne eller køkkensalt, men giftige kobbersalte, der er et spildprodukt fra en metallurgisk produktion.  
     I omegnen af Trepca-blysmelteriet ligger veritable bjerge med forskellige slags blyaffald. Nogle internationale miljøorganisationer har forsøgt at plante træer på blybjergene, men selv de, der klarer sig bedst, er små krogede, bladfattige gevækster. 

Med drop i armen

Den danske bataljon forberedte sig grundigt på aktionen. Alle deltagere, der kom nær fabrikken, fik indlagt et drop i armen, så de hurtigere og nemmere kunne være kommet under behandling, hvis de var blevet kvæstet. Og ekstra røgdykkerudstyr var blevet fløjet ned fra Danmark, så 60 røgdykkere kunne stå i beredskab, hvis noget skulle gå galt.  
   ”Her tænkte vi ikke mindst på eventuel serbisk sabotage af installationer på fabrikken, der kunne ende med udledning af giftstoffer. På Trepca-værket bruger man bl.a. cyanid til rensning af guld,” påpeger Peter Kragh Nielsen. 

Bekymring

Spørgsmålet om værkets forurening har været bragt frem i forbindelse med bekymring over, om de danske soldater bliver udsat for blyforurening på grund af røgudledningerne.    
    Metalproduktionen i Nordkosovo er et sprængfarligt emne, fordi kosovoserberne prøver at sikre deres kontrol over det nordligste Kosovo, efter at de i vidt omfang er blevet fordrevet af de etniske albanere fra resten af den krigshærgede provins. Kosovoalbanerne kan imidlertid under ingen omstændigheder acceptere en udskillelse af det nordlige område, fordi ædelmetalforekomsterne er en vigtig del af provinsens samlede økonomi.

Minekomplekset ved Trepca stod før borgerkrigens udbrud for 70 pct. af Kosovos ’nationalindkomst’, men nu – 22 år efter lukningen – er blysmelteværket stadig ikke genåbnet. Det skyldes dels de indviklede ejerskabsforhold, dels den meget store investering, det vil kræve at genetablere produktion på et miljørigtigt grundlag. Blandt de informerede skøn er 4,5 milliarder kr.