FORSVARSHISTORIEN

“Større risiko for krig” – Jørgen Lyngs afgang som Forsvarschef i 1996

“Større risiko for krig” siger general Jørgen Lyng, forsvarschef siden 1989, ved sin afsked

Af Bodil Morgenstern og Niels-Birger Danielsen
(med tilladelse fra Ritzau, der udsendte interviewet i marts 1996)

I løbet af de seneste fem-ti år er den kolde Krig blevet afløst af et mere positivt billede af den sikkerhedsmæssige situation i Europa. Berlin-murens fald åbner for mange nye visioner og muligheder. Men der er også kommet mere uforudsigelighed – mindre stabilitet.

Sådan vurderer forsvarschef, general Jørgen Lyng, situationen i Europa kort før sin afgang som det danske forsvars øverste officer. Han er netop faldet for aldersgrænsen på 62 år.
    ”Det paradoksale er, at jeg i dag føler, at der er større risiko for, at vi kan komme i krig eller blive involverede i andres krige, end der på noget tidspunkt har været, siden jeg begyndte som ung soldat i Josef Stalins tid først i 1950’erne,” siger general Lyng hen over en kop kaffe.

Vi møder ham i en stue i én af de gamle rødmalede magasinbygninger på kastellet i København. Forsvarschefens embedsbolig ligger kun få hundrede meter væk, men Jørgen Lyng er allerede flyttet ud og har overladt bygningen til sin efterfølger, viceadmiral Hans Jørgen Garde.

Jørgen Lyng(tv), grundlagde sin karriere som Jægerkorpsets første næstkommanderende, da det blev oprettet i 1961. Her ses han tv. som 27-årig premierløjtnant. Det var Lyng, der forestod den praktiske udformning af jægeruddannelsen, sådan som den i grundtræk stadig praktiseres. Han var i de forudgående år blevet uddannet hos 22. Special Air Service Regiment i England, havde taget faldskærmsuddannelse, springlederkursus og rangerkursus i USA samt været på træningsophold hos den vesttyske Luftlandeschule. (Foto fra: Peter Knud Jensen og Peter Rasmussen: Jægerkorpset. Gyldendal, 1997)

Godt klaret!

Netop fordi den kolde krigs stabilitet ikke eksisterer længere, er debatten om forsvarets struktur kommet i centrum. Hvordan skal forsvaret, hvis grundmodel blev opbygget i årene efter 2. Verdenskrig for at tilfredsstille Den kolde Krigs behov, omstilles til 90’ernes virkelighed?

En virkelighed, hvor der ikke eksisterer nogen aktuel trussel mod dansk territorium, og hvor der i stedet kan være opgaver at løse i fjerne lande i FN-, OSCE- eller NATO-regi.

Jørgen Lyng mener, at det danske militær har klaret omstillingen godt.

Jørgen Lyng på besøg hos estiske soldater, som senere skulle slutte sig til DANBAT-7-styrken som en del af UNPROFOR i Kroatien, 1995. Foto Forsvarsgalleriet.dk

Grundstruktur

Efter en periode, hvor der efter hans opfattelse ikke var sammenhæng mellem mål og midler – hvor politikerne ønskede for hurtige besparelser – vil forsvaret ved årtusindskiftet have en god balance mellem personel, materiel og aktivitet.

”Vi havde ikke noget stort forsvar. Vi har reduceret i det, efter den kolde krigs udløb. Det, vi har tilbage, udgør, hvad jeg vil kalde en grundstruktur, og den kan i slutningen af det her århundrede – hvis vi holder en spartansk husholdning og gennemfører de planlagte nedlæggelser af garnisoner – løse de opgaver, vi får pålagt, også de internationale,” siger Jørgen Lyng.

Den vigtigste opgave for den forsvarskommission, som regeringen og de konservative har aftalt nedsat i 1997-98 bliver efter Lyngs mening at vurdere konsekvensen af ’de utallige enkelttiltag og -aftaler’ i forsvaret siden begyndelsen af 90’erne.

Ikke flere besparelser

På den baggrund vil han ikke afvise yderligere ændringer. Men det bliver i småtingsafdelingen. Krav fra politikerne om yderligere besparelser over en bred kam kan forsvaret ikke bære.

”Vil man foretage noget drastisk, så er det nødvendigt at lade hele opgaver falde væk,” siger Jørgen Lyng og peger som eksempel på det internationale engagement.

”Balancen mellem mål og midler skal opretholdes – i lange tidsrum – ellers kan man ikke opretholde den kvalitet, der skal til for at rekruttere og fastholde et dygtigt personel.”

Jørgen Lyng blev forsvarschef i 1989 – en uge før Berlin-murens fald – og det har været en spændende periode, vurderer han, selv om det ikke har været behageligt at lægge ryg til personalereduktioner og flytning af hele familier.

Fanget i en klemme

Langt fra alle i og omkring forsvaret er enige i, at forsvaret har fundet en størrelse og struktur, som svarer til den sikkerhedspolitiske udvikling.

Jørgen Lyng vurderes bredt som en yderst kompetent officer, der har været en god mand for forsvaret. Men også som en mand, der har været tilbageholdende med at ændre fundamentalt på militærvæsenets opbygning.

”Han er efter min mening ikke opmærksom nok på den udvikling, der sker i verden omkring os,” lyder vurderingen fra folketingsmedlem Jørgen Estrup, forsvarsordfører for Det radikale Venstre, der traditionelt er et forsvarsskeptisk parti.

”Forsvaret er blevet fanget i en klemme med et stort apparat, som tiden er løbet fra. Lyng er lovlig konservativ og har været utilbøjelig til at gennemføre grundlæggende ændringer.”

Fire gyldne skulderstjerner

Som modstykke til den nuværende struktur har én af de meget aktive faglige organisationer – Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) – for eksempel foreslået at afskaffe værnepligten og basere forsvaret udelukkende på professionelle soldater. Desuden skal opretholdelsen af hjemlige kaserner prioriteres lavere, mens der skal uddannes elitestyrker til internationale opgaver i større omfang end i dag.

Jørgen Lyng henviser til, at disse spørgsmål er politiske. Han efterlyser gode begrundelser for en professionel hær.

”Jeg synes, den blanding, vi har i dag mellem værnepligtige og professionelle, fungerer godt,” siger generalen, hvis uniform – som den eneste i det danske forsvar udover Prins Henriks – har fire gyldne stjerner på skulderen.

Forsvarschef Jørgen Lyng, med fire stjerner på skulderen. Foto: Forsvarsgalleriet.dk

Kender alle systemets afkroge

En imponerende faglig dygtighed og en stålsat, lidt hårdhændet målbevidsthed går igen i flere karakteristikker af Jørgen Lyngs indsats i forsvarets top. For eksempel siger en embedsmand med tæt tilknytning til forhandlingerne om flere forsvarsforlig:

”Hans arbejdsdage er lange, og der er næppe den afkrog af forsvaret, som han ikke kender. Han er meget respekteret, og hans analytiske evne er skarp. Han kan bedst lide at træffe beslutninger selv, og han er tilbøjelig til hurtigt at feje argumenter af bordet, som han ikke er enig i eller finder irrelevante.”

Embedsmanden mener – i modsætning til HKKF – at det i høj grad er lykkedes Jørgen Lyng som forsvarschef at gennemføre de nødvendige strukturændringer.

Ny tone

Levnene fra fortidens kadaverdisciplin har flere gange været fremme i medierne i de seneste år.

En skrivelse fra Hærens chef, generalmajor Ole Kandborg, lagde for to år siden op til en ny omgangstone. Her blev sergenternes traditionsrige ’stueeftersyn’ afskaffet, og ’eder og ukvemsord’ og ’nedsættende bemærkninger om personer eller præstationer’ blev forbudt.

Imidlertid har der den seneste tid været oplysninger om, at bestemmelserne ikke har haft den store virkning på hverdagen i Hæren.

”Min holdning til det spørgsmål er, at hvis der er kontante og konkrete problemer, så skal de løses. Helst på det lavest mulige niveau – på den enkelte kaserne,” siger den afgående forsvarschef.

”Det tager tid at ændre noget så fundamentalt som omgangstonen, og der er sikkert problemer nogle steder. Men jeg er overbevist om, at det kun drejer sig om et mindretal af tjenestesteder,” fortsætter han.

Ritualer med måde og fornuft

En af de disciplinære sager, som også har nået avisforsiderne i Jørgen Lyngs forsvarschef-tid er sagen om ulækre ’dåbsritualer’ på Flådestation Grønnedal i Grønland. Sagen resulterede i to ’næser’ til den kommanderende admiral på flådestationen. Forsvarschefen vil ikke kommentere detaljerne i sagen, fordi den ligger hos ombudsmanden, men han siger:

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg var ked af det, der kom frem, og jeg fandt billedmaterialet fra ritualerne yderst ubehageligt. Ring skal bruges med måde og fornuft – også ritualer. Man skal holde sig fra det outrerede og i særdeleshed fra det vamle.”

Enkemand og alenefar

I den seneste måned har han besøgt et stort antal kaserner, flådestationer og flyvestationer for at tage afsked. Han har også været på visit hos de 800 soldater fra den danske internationale Brigade i Bosnien-Hercegovina.

”Det har været vemodigt, for der er præsteret et fantastisk stykke arbejde over hele linjen i det danske forsvar. Det bliver ikke mindst sat i relief, når det bliver nødvendigt at arbejde under fremmede forhold,” siger han.

Jørgen Lyng glæder sig også over det militære samarbejde med Polen og de baltiske lande, hvor danskere har fået lejlighed til at optræde som undervisere – og dermed prøve egne kvaliteter af.

Generalen er ikke i tvivl om, at det bliver en stor omvæltning at trække sig tilbage efter at have været vant til en lang arbejdsuge. Ved siden af arbejdet har han, siden han i 1979 blev enkemand, været alenefar til tre børn. Hans yngste datter er netop flyttet hjemmefra – på kostskole.

”Jeg holder meget af at gå på jagt, så det vil jeg bruge mere tid på. Og så håber, jeg, at der dukker et spændende civilt job op. Men jeg beder i min aftenbøn om, at det ikke kommer til at tage 65-70 timer om ugen som den post jeg forlader,” slutter Jørgen Lyng.

Skriv et svar

Relaterede artikler

Tags

Forfatter

NIELS-BIRGER_10
Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet me...

Bliv abonnent

Vær med til at sikre forsvarshistorien og få adgang til en række fordele.

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.