FORSVARSHISTORIEN

Livgarderens sidste mission – Hans Engell og forsvarspolitikken

Forskrift: I dag, torsdag den 30. januar 2024, har Hans Engell som politisk kommentator skrevet en kritisk kommentar i Altinget om Forsvaret, efter at det er blevet afsløret, at formentlig 14 libyske civilister i 2011 blev dræbt i et luftangreb af den FN-godkendte, internationale flystyrke, der havde vægtig deltagelse af danske FN-fly.

Inden sin overgang til medieverdenen var Engell gennem to årtier en hovedaktør i forsvarspolitikken – bl.a. som forsvarsminister i Schlüter-regeringen 1982-87. Nedenstående interview fra 1999 fandt sted under forhandlingerne om det sidste forsvarsforlig, han deltog i, inden han i 2000 blev chefredaktør på Ekstra Bladet.


Af Kim Kristensen og Niels-Birger Danielsen
(med tilladelse fra Ritzau, der udsendte artiklen i marts 1999)

Hans Engell kalder det for sin ’sidste tjenestepligt’ at få lavet et nyt forsvarsforlig. Med konservative fingeraftryk vel at mærke.

”Jeg går ud fra, at med de meningsmålinger, som Poul Nyrup Rasmussen (S) har for øjeblikket, venter han nok et par år med at udskrive folketingsvalg. Så jeg forestiller mig, at dette år for mit vedkommende vil blive præget af drøftelserne om et nyt forsvarsforlig. Og så vil jeg bruge det sidste år på at rydde op på mit kontor. Som I kan se, vil det være et større, selvstændigt projekt,” siger Hans Engell og slår ud med armen mod væggene på kontoret på 2. sal på Christiansborg.

Ud over en større pibesamling og et udvalg af fine tobakssorter på skrivebordet er den tidligere livgarders kontor prydet af krumsabler, splitflag, sjældne våbenskjolde og andre martialske indslag – tilsammen et museum over en politisk karriere med forsvaret som omdrejningspunkt.

”Alle tingene er fra min tid som forsvarsminister (1982-87, red.). jeg havde forbud mod at tage dem med hjem, så derfor har de hængt på mit kontor siden. Så det bliver lidt af et problem, når jeg nu holder op på Christiansborg. Jeg går ikke ud fra, at den, som skal overtage kontoret, vil overtage dem,” siger Hans Engell, som daværende statsminister Poul Schlüter ’opfandt’ i 1982 ved overraskende at forfremme den da 33-årige leder af den konservative pressetjeneste på Christiansborg til forsvarsminister.

Hans Engells beslutning om at rydde kontoret og forlade dansk politik ved næste valg kom sidste august efter endnu et sammenbrud i den skrøbelige interne våbenhvile hos de Konservative. En våbenhvile, som har hersket, siden en beruset Hans Engell i februar 1997 torpederede en betonblok på Helsingør-motorvejen.
 
På Christiansborg spekuleres der da også i, at dette måske kan få Hans Engell til at holde den konservative fane unødigt højt under de kommende forhandlinger for på denne måde at forlade dansk politik på en effektfuld måde.
    ”Overhovedet ikke,” lyder det imidlertid indigneret fra Hans Engell til denne påstand.

Trods de Konservatives reducerede mandatstyrke er Hans Engell dog alene i kraft af sin store viden sikker på at få en hovedrolle i forligsforhandlingerne. Ikke mindst fordi forsvarsminister Hans Hækkerup (S) tilsyneladende har lagt sig fast på at søge forlig til højre i Folketingssalen.

Hans Engell som ung forsvarsminister, 1982. Foto: Forsvarsgalleriet.dk



Milliard-slagsmål

Den midlertidige tilbagevenden til en politisk nøgleposition passer da også åbenlyst Hans Engell fint.

I den seneste tid er han nærmest genopstået på tv-skærmen i den velkendte selvsikre og slagfærdige stil, når medierne har bedt om kommentarer til SR-regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig. Det nuværende fireårige forlig mellem regeringen og V, K, Kr.F og CD udløber med årets udgang.

”Men forsvarsforhandlingerne er startet mere dramatisk end nødvendigt, fordi regeringen er startet med et udspil, som er meget vidtgående. Det er ikke nogle få hundrede millioner kroner, som skiller os. Det er milliarder,” siger den tidligere forsvarsminister.

Hans Hækkerup foreslår således at spare 3,7 milliarder kroner over de næste fire år. Men derudover foreslår han en række engangsudgifter i den samme periode på yderligere 3,7 milliarder kroner til for eksempel nye redningshelikoptere. Dertil kommer flytteudgifter og udgifter i forbindelse med fyringer, der nødvendigvis følger med nedskæringerne. Disse udgifter skal ifølge Hækkerups oplæg afholdes inden for forsvarets almindelige budget.

Over for dette står de borgerlige partiers ønske om at køre videre med et uændret forsvarsbudget. Et ønske, der stort set følger anbefalingerne fra Forsvarskommissionen. Kommissionen af politikere og militæreksperter afleverede i november sin endelige rapport om det danske forsvars fremtid efter flere års arbejde.

Hans Hækkerup og de borgerlige partier var enige om, at hvad der kan spares på nærforsvaret, skal bruges på det internationale opgaver.

De radikales forsvarspolitiske ordfører Jørgen Estrup distancerede sig derimod fra kommissionens anbefalinger. Det Radikale venstre kom med en særudtalelse, hvori der blev krævet betydelige nedskæringer af forsvarsbudgettet.

Opgaver i udlandet

Hans Engell kalder da også SR-regeringens udspil for et ’knæfald for Jørgen Estrup’.

”Forhandlingerne bliver vanskelige, fordi vi denne gang er uenige om den grundlæggende struktur. Den internationale profil bliver svækket ved, at regeringen i så markant grad lægger op til reduktioner af Flyvevåbnet og især Søværnet,” siger Hans Engell.

Han mener, at det – ikke mindst af hensyn til de internationale opgaver, som et stort flertal støtter – er vigtigt at holde alle tre værn intakt.

”Udsendelse af hærstyrker er kostbart. Det er dyrt, fordi det drejer sig om mange personer, fordi man er nødt til at have mange på rådighedskontrakt, og fordi en hærstyrke har brug for meget tungt materiel for at være effektiv,” argumenterer han.

”Hvis regeringen i fremtiden vurderer, at vi af politiske eller militære grunde skal være med i en bestemt aktion, vil det kunne gøres billigere med et par F-16 fly eller med en flådeenhed – ikke mindst fordi kun fastansatte bliver involveret i missionen. Den valgmulighed skal vi fortsat have.”

Hans Engell på besøg under NATO-øvelsen Bold Ganett i 1984. Foto: Forsvarsgalleriet.dk


Bag gardinerne

Regeringen foreslår samtidig som en konsekvens af besparelserne på norforsvaret nedlæggelse af syv kaserner.

Hans Engell er kendt som én af de politikere, der er stærkest imod kasernelukninger. Men i denne forhandlingssituation nedtoner han de følelsesmæssige argumenter – for eksempel kasernernes betydning for forsvarsviljen – til fordel for en mere pragmatisk argumentation.

”Når vi er nået frem til den økonomiske ramme, skal vi spørge: Hvor mange regimenter skal vi have? Hvis der så viser sig at være god økonomi i at nedlægge eller sammenlægge regimenter, kan vi gå ind for det,” siger den tidligere partileder.

”Men jeg forventer, at når nu de egentlige forhandlinger begynder i denne uge, så bliver gardinerne rullet rimeligt ned. Og så vil forhandlingerne foregå i en lukket kreds. Og uden, skal vi så sige… som alle andre forhandlingsforløb… uden at vi render rundt…. og diskuterer åbent med hinanden. Diskussionerne vil komme til at foregå bag lukkede døre,” er den formulering hans Engell endelig finder frem til.

Forsvarskommissionens arbejde skulle også efter planen være foregået i fortrolighed, men anonyme kilder lækkede ustandselig oplysninger fra forhandlingerne til pressen.

Foreløbig har Hans Engell foråret og sommermånederne til det, han kalder sin sidste tjenestepligt. Lykkes det ikke Hækkerup og de forsvarspolitiske ordførere at blive enige, ryger forsvaret ind i efterårets forhandlinger om en ny finanslov.

Så bliver det med Mogens Lykketoft (S) på den ene side af bordet i Finansministeriet og de finanspolitiske ordførere på den anden.

Uden Hans Engell.

En af de mest dramatiske øjeblikke i Hans Engells tid som forsvarsminister, var sagen om generalløjtnant G.K. Kristensen. Den kan du læse mere om her:

Skriv et svar

Relaterede artikler

Tags

Forfatter

NIELS-BIRGER_10
Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet me...

Bliv abonnent

Vær med til at sikre forsvarshistorien og få adgang til en række fordele.

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.