FORSVARSHISTORIEN

Danmarks FN-missioner – Et overblik  

Danmark var med fra starten

D. 29. maj er det 75 år siden, at Danmark deltog i sin første FN-mission: UN Truce Supervision Organization (UNTSO). Det skete, da man i 1948 sendte observatører til Palæstina, hvor de sammen med FN-styrker fra andre lande skulle observere våbenhvilen mellem den nyoprettede stat Israel og dens arabiske naboer. 

Siden har Danmark deltaget i en lang række FN-missioner verden over. Nogle mere kendte end andre. Mange kender nok missionerne på Balkan i 1990’erne. Men danskere har været udsendt til brændpunkter over hele verdenen. Her følger en kort oversigt over de mange missioner, som igennem årene har sendt danskere til verdens brændpunkter. Oversigten er kronologisk opdelt efter de enkelte missioners startår, men flere af missionerne har strakt sig over flere årtier. 

Observatører og den første fredsbevarende mission

1949-2009: UNMOGIP/UNCIP: Allerede året efter udsendelsen til Palæstina blev danske observatører sendt til grænsen mellem Indien og Pakistan. Begge lande havde for nyligt opnået selvstændighed fra Storbritannien, men man var nu i konflikt over regionerne Kashmir og Jammu. FN-observatører blev sendt afsted, for at forhindre yderlige stridigheder. Det blev begyndelsen på et engagement i regionen, som for dansk vedkommende først blev afsluttet i oktober 2009. 

Dansk FN-observatør i nærheden af Astor på den pakistanske side af “Line of Control” i Kashmir februar 1998, næsten halvtreds år efter missionens start. Foto: Emil Frederiksen/Forsvaret.

1951-1953: Jutlandia til Korea: I 1951 begyndte en af Danmarks måske mest kendte FN-missioner. Det skete da hospitalsskibet Jutlandia afsejlede fra København for at deltage i FN’s militære aktion i Koreakrigen. Danmarks bidrag blev et civilt-humanitært bidrag, da man ønskede at bidrage uden at provokere Sovjetunionen. Det skulle ende med at blive til tre togter til den koreanske halvø, hvor man nåede at behandle 4981 FN-soldater. Ifølge skibschef Kai Hammerich var antallet af civile koreanere som blev behandlet endnu større, da ikke alle blev registereret.  

Jutlandias første afsejling fra Langelinje d.23 januar 1951. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

1956-1967 UNEF: I 1956 deltog Danmark i FN’s første fredsbevarende mission. Det skete da FN i 1956 sendte en fredsbevarende styrke til Egypten. UNEF(United Nations Emergency Force) som styrken blev kaldt blev sendt til Sinai-området i Egypten. Formålet med missionen var at opretholde fred og sikkerhed i regionen efter Suez-krisen, hvor Israel, Frankrig og Storbritannien havde angrebet området omkring Suez-kanalen.Missionen varede indtil 1967og i alt 11.000 danskere nåede at gøre tjeneste i UNEF.  

1958: UNOGIL: I 1958 deltog man i UNOGIL-missionen i Libanon. Her var den primære opgave at sikre der ikke blev smuglet våben ind til oppositionsgrupper fra nabolandene, da dette kunne være med til at forstærke konflikterne i landet. Missionen blev afsluttet allerede samme år, da en ny regering blev udpeget som inkluderede oppositionen.  

Danske soldat fra UNEF-styrken i Gaza, 1966-67. Foto: Per Broch Pedersen/Forsvarsgalleriet.dk

Det danske engagement stadfæstes

Allerede i løbet af 1950’erne havde Danmark vist sig som en aktiv deltager i FN-missionerne. Dette forholdsvis store danske engagement i FN-missioner forsatte op gennem 1960’erne, og betød at man d.1 april 1964 vedtog en folketingsbeslutning om at stille en permanent dansk militærstyrke til rådighed for FN.  

1960-1964: ONUC: I 1960 blev det besluttet at sende danske soldater til ONUC-missionen i Congo. Det oprindelige fredsbevarende mandat bestod i at opretholde lov og orden i det nyligt selvstændige land, samt at uddanne den Congolesiske regering og dens sikkerhedsstyrker. Men på grund af en i stigende grad blodig konflikt, blev mandatet i februar 1961 udvidet til et fredshåndhævende. Danmarks bidrag forblev dog primært stabs- og logistikstyrker.

1963-1964: UNYOM: I 1963-1964 deltager 11 danskere i UNYOM-missionen i Yemen. Yemen var plaget af en borgerkrig mellem royalister og republikanere, hvor de to stridende parter blev støttet af hhv. Saudi Arabien og Egypten. Mandatet var mere begrænset end andre missioner, og man forsøgte primært at observere om de to eksterne parter trak sig ud af konflikten. 

1964-1992: UNFICYP: I 1964 blev danske FN-soldater sendt til Cypern. Det blev startskuddet på Danmarks længstvarende og største FN-mission. Igennem årene har over 20.000 danskere været på Cypern som en del af FN’s mission. Den mission kan du læse mere om lige her: https://forsvarshistorien.dk/missionen-paa-den-delte-oe/ 

Dansk Ferret-mandskabsvogn på patrulje på Cypern, 1969. Foto: Forsvarsgalleriet.dk

1965-1966: UNIPOM: Selvom UNCIP-missionen i Indien og Pakistan forsat var i effekt, blev den i 1965 suppleret med UNIPOM-missionen i Kashmir-regionen. Årsagen var at der samme år var udbrudt kampe mellem de to lande over regionen. FN-styrkerne ankom i september, og var med til at håndhæve våbenhvilen indtil fredsaftalen i marts 1966.  

FN-missionernes storhedstid

Som det ovenstående har vist, var Danmark fra starten en aktiv deltager i FN-missionerne. Med murens fald i 1989 kom der endnu større fokus på de internationale missioner, og Danmark deltog i en lang række missioner verden over. Det følgende afsnit giver en kort oversigt over de mange FN-missioner Danmark deltog i fra slutningen af 1980’erne til og med 2000’erne. 

1988-1991: UNIIMOG: I slutningen af firserne bidrog man til en række observationsmissioner. I 1988 blev danske observatører sendt til UNIIMOG-missionen på grænsen mellem Irak og Iran. Efter 8 års blodig krig mellem de to lande var der endelig opnået en våbenhvile, og danske observatører overvågede tilbagetrækningen af de respektive landes styrker indtil 1991.   

Det internationale samarbejde ved UNIIMOGs sektorhovedkvarter i Sulaymaniyah i Irak, 1988. Til højre ses en af danske FN-observatører. Foto: UN Photo.

1988-1992: UNGOMAP/OSGAP: Afghanistan var i 1979 blevet invaderet af Sovjetunionen, som trak sig ud igen i landet 1989. Over de foregående ti år havde en blodig krig hærget, som også trak spor ind i nabolandet Pakistan. De to FN-missioner var et forsøg på at dæmpe pakistansk intervention i Afghanistan, samt senere at forhindre den afghanske borgerkrig i at sprede sig. Særligt den sidste opgave blev til sidst umulig at løse, og missionen blev afsluttet før tid. 

1990-1991: Operation Faraway i den persiske golf: I August 1990 invaderede Saddam Husseins Irak Kuwait. Danmark besluttede kort efter at sende korvetten Olfert Fischer til Golfen, hvor den deltog i FN-blokaden af Irak og bidrog til andre flådeoperationer i området. Hør mere om korvettens tur til golfen fra pensioneret kommandørkaptajn Gustav Lang, som var med korvetten i golfen, lige her: https://www.spreaker.com/user/14660410/olif-i-golfen 

Korvetten Olfert Fischer passerer gennem Suezkanalen på vej til den Persiske Golf, 1990. Foto: Forsvarsgalleriet.dk

1989-1990: UNTAG: 1990’erne skulle også blive årtiet hvor FN for alvor engagerede sig i Afrika. Danske FN-soldater og observatører ankom i 1989 til Namibia i det sydlige Afrika. Landet var for nyligt blevet uafhængigt fra Sydafrika, som kun modvilligt havde indvilliget efter pres fra FN. FN-styrkerne skulle sikre landets sikre overgang til selvstændighed.  

1991-1999/2003: UNGCI & UNIKOM : Efter afslutningen på den første Golfkrig indsattes i regionen to missioner for at sikre freden. De to FN-missioner i hhv. Irak og Kuwait. Udover overvågning af sikkerhedssituationen og grænsekontrol, havde man især på UNGCI-missionen bl.a. også fokus på beskyttelse af kurdiske flygtninge og FN’s civile udsendte som administrerede diverse nødhjælpsprogrammer.  

Danske FN-soldater i Kuwait i 1991. De er udsendt på UNIKOM-missionen. Foto: Forsvarsgalleriet.dk

1992-…: Missionerne i Eksjugoslavien:   I årtier havde lederen Josep Broz Titos personligt holdt sammen på de mange folkeslag i det kommunistiske Jugoslavien. Men ved Titos død i 1980 begyndte statens fundament at slå revner. I halvfemserne begyndte en serie blodige konflikter mellem især Bosnien, Serbien og Kroatien, som skulle hærge regionen resten af årtiet. Danmark har deltaget i en lang række FN-missioner i regionen som af pladshensyn ikke alle er nævnt her.

De tre største FN-missioner i FN-regionen er de tre UNPROFOR-missioner i hhv. Kroatien, Bosnien og Makedonien. FN-soldaterne oplevede dog ofte at det begrænsede mandat gjorde det svært at forhindre konflikt mellem de stridende parter, og i 1995 blev NATO-styrken IFOR indsat for at håndhæve Dayton-fredsaftalen. Udover disse har der også været danskere udsendt på en lang række andre FN-missioner i regionen.

Her kan nævnes danskere fra Politiet, Skat, Beredskabsstyrelsen, valgobservatører m.fl.  

Danske FN-soldater ved UNPROFOR i Kroatien. Foto: Jørgen Lynge / Forsvarsgalleriet.dk

1993-2002: UNMOT: 20 danskere deltager som observatører i den ekssovjetiske republik som havde været hærget af borgerkrig. D. 20 december 1996 bliver en dansk FN-observatør taget som gidsel af en oprørsgruppe, men løslades efter forhandlinger. Missionen afsluttedes i 2002, da en fredsproces var undervejs. 

1993-2012: UNCHR & DFH: Beredsskabsstyrelsen havde i en periode løbende stillet personel til rådighed til FN’s flygtningekommission UNCHR. Danskere har været udsendt for kommissionen til en række lande, bl.a: Rwanda 1996-1997, Sudan 1998 og Eritrea og Kosovo 2000. 

1994-2016: TIPH Hebron: Efter en israelsk massakre på palæstinensiske civile i byen Hebron, blev der indsat en international observationsstyrke indsat i byen. Ca. 105 danske betjente har igennem årene været med til at sikre stabilitet og fred samt anspore til økonomisk vækst i Hebron. 

1996-2009: SHIRBRIG: Som reaktion på den manglende internationale reaktion på folkedrabet i Rwanda, tager Danmark initiativ til oprettelsen af en stående FN-styrke til indsættelse i internationale brændpunkter. Styrken havde hovedkvarter på Garderkasernen i Høvelte, men havde soldater fra en lang række lande. Styrken kunne indsættes med 15-30 dages varsel, og blev bl.a. indsat i Eritrea, Liberia, Elfenbenskysten, Sudan, Somalia og Tchad. 

Forsvarsminister Hans Hækkerup (S), FN’s generalsekretær Kofi Annan og brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen ved en pressekonference i anledning af SHIRBRIG’s indvielse på Høvelte kasserne, 1997. Foto: Forsvarsgalleriet.dk

1998-2001: UNSCO: Danske politibetjente udsendes til Palæstina, for at assistere i opbygningen og uddannelsen af det palæstinensiske selvstyres politistyrker. 

1999-2005: UNAMSIL: 14 danske observatører, primært fra Hæren, deltager i FN’s mission i Sierra Leone, hvor de bidrager til at overvåge våbenhvilen mellem regeringen og diverse oprørsgrupper. Borgerkrigen slutter officielt i 2002, men det danske bidrag vedblev nogle år endnu. 

FN-observatører på patrulje. Foto taget i forbindelse med den danske FN-observatør Ib Nordentoft Andersens udsendelse til FN-missionen i 2000. Foto og billedtekst: Forsvaret.

1999-2005: UNAMET/UNTAET/UNMISET: Østtimor stemte for uafhængighed fra Indonesien i 1999. En beslutning som Indonesien officielt anerkendte i oktober samme år. Alligevel vedblev pro-indonesiske militsgrupper i årevis at terrorisere civilbefolkningen i Østtimor. Danmark bidrog af flere omgange til de fredsbevarende missioner på øen, både med soldater og observatører. 

Soldater fra FALINTIL – Øst Timors væbnede styrker – bliver undervist af en FN-observatør. I baggrunden ses den danske stabsofficer Jørn Nielsen. FN ydede assistance i forbindelse med processen hen i mod selvstændighed, ved blandt andet at optræne det Østtimorske sikkerhedsapparat. Foto: Jørn Nielsen/Forsvaret.

2000-2008: UNMEE: I 1998 udbrød der kampe mellem Etiopien og Eritrea. I 2000 blev en FN-styrke indsat for at sikre freden. Danmark bidrog med ca. 400 soldater, størstedelen af disse fra SHIRBRIG. Efterfølgende var der hovedsageligt observatører i landet, som i 2008 måtte trække sig ud pga. Manglende støtte fra Eritrea. 

PMV’er fra UNMEE i Eritrea. Det danske bidrag var stationeret ved byen Asmara. Det var SHIRBRIG’s første opgave. Foto: Forsvarsgalleriet.dk

2000-2010: MONUC: Congo var endnu engang målet for en FN-mission i 2000. En blodig krig mellem stridende etniske- og nationale parter havde kastet Congo ud i kaos. I 1999 indviede de stridende parter i en FN-observeret våbenhvile. Det danske bidrag varede hovedsageligt fra 2000-2005, men Congo er den dag i dag forsat plaget af uroligheder, og en FN-tilstedeværelse er stadig nødvendig. 

2002-2017: UNAMA: Sideløbende med den NATO-ledede militære indsats i Afghanistan, bidrog Danmark også til FN’s civile mission i Afghanistan. Opgaverne spændte bredt over bl.a. støtte til den afghanske regering, nødhjælp og træning af politi- og sikkerhedsstyrker. 

2003-2016: UNMIL: Danskere har i flere omgange deltaget i FN-missionen med observatører og stabsofficerer Liberia, som er en af verdens fattigste lande, og som i over et årti havde været hærget af en blodig borgerkrig. På trods af de mange udfordringer ved at operere i et så konflikthærget land, har missionen været en succes, og FN har gradvist kunne overlade opgaver til landets egne sikkerhedsstyrker. 

Dansk officer udsendt til FN-missionen UNMIL i Liberia, 2013. Foto: Lars Bøgh Vinther / Forsvarsgalleriet.dk

2004-2010: UNAMIS/UNMIS: Siden Sudans uafhængighed har spørgsmålet om Sydsudans mulige uafhængighed. Borgerkrige har flere gange hærget landet, og flere FN-missioner har været udsendt til det afrikanske land. Det danske bidrag til FN-missionen i Sudan har både inkluderet soldater og politibetjente.  

FN-køretøj sidder fast i mudderet i det sydlige Sudan, i samme område de danske soldater var på observatøropgaver. Danske soldater fra SHIRBRIG var også med til at etablere UNMIS’ hovedkvarter. Foto: Forsvarsgalleriet.dk.

2005-2007: MINURSO: Befolkningen i Vestsahara har længe ønsket uafhængighed. Det har dog ledt til konflikt med en række nabolande. Heriblandt særligt Marokko, som påkalder sig de territoriale rettigheder til hele regionen. Både civile og militære danske FN-udsendte har bidraget til at håndhæve våbenhvilen mellem oprørsgruppen Polisario og den marokkanske regering. Forsøg på en folkeafstemning for befolkningen i Vestsahara er dog endnu ikke lykkedes.  

2006-2007/2009-2011: UNIFIL I & II: Den første FN-mission udsprang af israelske angreb på militsgruppen Hizbollah i Libanon. UNIFIL havde til opgave at opfordre det israelske militær til at trække sig ud, samt forhindre tilførslen af våben til Hizbollah. Danmark bidrog med i alt fire skibe til FN-blokaden. I 2009 blussede konflikten i landet op igen. Denne gang sendte Danmark soldater og folk fra Beredsskabsstyrelsen til Libyen. Det danske bidrag fokuserede primært på logistik- og transportopgaver.


SKADENs besætning på fordækket af VIBEN på vej til UNFIL-missionen. Danmark bidrog med tre mindre skibe af Flyvefisken-klassen, inklusiv VIBEN OG SKADEN, samt korvetten PETER TORDENSKIOLD
. Foto: Forsvarsgalleriet.dk

2007-2018: UNMIN: Danmark bidrager med i alt 10 observatører i perioden. Udsendte fra Politiet var også med til at træne det nepalesiske sikkerhedsapparat for at forhindre brud på menneskerettighederne, som tidligere havde pustet til konflikten. 

2008-…: UNCMAC: Danmark har siden 2008 bidraget til overvågningen af den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea, som er verdens mest minerede område. Udover overvågningen har man også ansvar for at tage imod og sikkerhedskontrollere nordkoreanske afhoppere som forsøgte at flygte til Sydkorea. 

2012: UNSMIS: I 2012 forsøgte FN og den Arabiske Liga at forhandle en våbenhvile mellem Syriens diktator Bashar al Assad og diverse oprørsgrupperinger. En række danskere blev sendt til landet, men måtte samme år trækkes hjem da kampene igen blussede op i intensitet.  

2012-2020: UNMISS: I 2011 opnåede Sydsudan selvstændighed. Danske stabsofficerer bidrog til at uddanne det nye lands politistyrker, blandt andet i bekæmpelsen af bander som i stor stil bedrev kvægtyveri fra civilbefolkningen. Udover dette har danske betjente bidraget til at uddanne sydsudanesere i politiopgaver, heriblandt administration og luftfartskontrol. 

Danske FN-observatører på patrulje i 2013. Først var FN’s opgave at støtte landets myndigheder efter selvstændigheden, men efter uroligheder skiftede fokus til overvågning af våbenhviler og fredsaftaler. Foto: Lars Bøgh Vinther/Forsvaret.

2013-2022: MINUSMA: Et enstemmigt folketing vedtog i 2013 at bidrage til FN’s mission i det vestafrikanske land Mali. Missionen var en af de mest varierede af de danske FN-missioner, og det danske bidrag har inkluderet støtte i form af bl.a.: transportfly, soldater fra Jægerkorpset, logistik-, efterretnings-, støtte-, beskyttelse og bevogtningspersonel. Missionen var planlagt til at forsætte i 2023, men Malis militærjunta der havde taget magten ved et militærkup krævede det danske bidrag trukket hjem i 2022. 

Fly Away Security Team ved den danske Hercules, som var udsendt til FN-missionen MINUSMA i Mali. Det otte mand store hold stod for sikkerheden omkring flyet, når det står på jorden og talte bl.a. to finskytter. Foto: Anders Fridberg / Forsvarsgalleriet.dk 

2013-2014: RECSYR: Danmark står i spidsen for en international flådestyrke, som assisterer FN i fjernelsen og destruktionen af kemiske våben fra konflikten i Syrien.  

2016-…: UNDP & ONSA: Siden 2016 har Danmark bidraget med en politimission i Irak. Fokusset på missionen er opbygning af det irakiske politi- og retssystem.

2019: UNMHA: Yemen, som i forvejen er regionens fattigste land, har i en årrække været plaget af blodig konflikt. Udover interne stridigheder har en lang række lande, her især Saudi Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Iran ført stedfortræderkrig i det hærgede land. FN-missionen har hovedsageligt fokuseret på havnebyen Hudayhah. Byen er ansvarlig for 80% af landets fødevarer import, men har gentagende gange været blokeret af Saudi Arabien under påskud om at forhindre våbenimport. FN håndhæver også en våbenhvile som, på trods af sporadiske skudvekslinger, forsat holdes ved.  

Relaterede artikler

Amerikanske og Sovjetiske kampvogne ved Checkpoint Charlie under Berlin krisen 1961

Skriv et svar

Bliv abonnent

Tags

Forfatter

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

Log ind og læs

Har du spørgsmål til dit abonnement? Eller ønsker du at oprette dig som abonnent, så klik her

Tjek vores FAQ her på siden for at finde svar på de fleste spørgsmål.

Kan du ikke finde svar, så kontakt kundeservice på kontakt@forsvarshistorien.dk

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.