Uddrag af Den danske flådes fysiske historie gennem 500 år. Af Søren Nørby og Jakob Seerup
Danskerheld. Et begreb, som blev til under det danske forsvars indsats i Irak, Afghanistan og ved Afrikas Horn i 00’erne. Det dækker over en række episoder, hvor de marginaler, der ofte betyder forskellen mellem liv eller død i en kampsituation faldt ud til dansk fordel.
Et skoleeksempel på dette fandt sted ud for den somaliske kyst den 19. april 2011. Her ønskede støtteskibet Esbern Snare at gennemføre en undersøgelse – kaldet en boarding – af et fiskefartøj, der blev mistænkt for at være et såkaldt piratmoderskib. Sådanne skibe blev brugt af de somaliske pirater, der i de år opbragte et større antal vestlige handelsskibe og derpå krævede løsepenge for skib og besætning.
I kraft af Danmarks stilling som verdens 5. største søfartsnation, målt på tonnage, sendte danske politikere i årene 2008-2012 gentagne gange danske orlogsskibe til farvandet ud for Somalia for at bekæmpe piratuvæsenet.
Her kom det flere gange til sammenstød med piraterne, når soldater fra Frømandskorpset forsøgte at gennemføre boardinger af mistænkte fartøjer på havet ud for Somalia.
Det skib, som den 19. april 2011 skulle undersøges, var dagen før var stået til søs fra den somaliske havneby El Hur, der var kendt som en af de somaliske piraters baser.
Boardingen foregik i mørket før solopgang. Da Frømandskorpsets RHIB med otte frømænd og to mand til at styre båden sejlede frem mod det formodede piratmoderskib, var man klar til kamp. Piraterne var bevæbnet med både pistoler, automateværer og raketstyr, og havde ved tidligere lejligheder vist, at de ikke stod tilbage for at bruge deres våben mod de vestlige soldater, der forsøgte at komme pirateriuvæsenet til livs.
Alt så dog indledningsvis tilforladeligt ud, idet hovedparten af besætningen om bord i det formodede piratmoderskib stod med hænderne i vejret, det internationale tegn på overgivelse. Men da RHIB’en kom helt hen til piratmoderskibet tog piraterne pludselig hænderne ned. Frem kom deres våben, og det fik de danske Frømænd til at åbne ild.
EN AF FRØMÆNDENE OM BORD I RHIB’EN FORTÆLLER:
”Vi var tæt på skibet, da der blev åbnet ild. Vi havde lige sat stigen til at kravle op til lønningen, der befandt sig 1-2 meter over os, men gudskelov var ingen af os begyndt at kravle op endnu. Vi skød mod skibet, mens vi straks sejlede væk. Det var kaos, for vi var tæt på. Vi kunne fra vores RHIB ikke se, hvad der foregik på dækket af piratmoderskibet, men der blev skudt fra bl.a. dens bro og vi returnerede ilden.”
Kort inden episoden den 19. april havde man måttet udskifte motorerne på Frømandskorpsets RHIB. På grund af risikoen for brand havde man udskiftet dens hidtidige benzindrevne 250 HK-motorer med to ”multi-fuel”-motorer, der kun var på 180 HK. For mændene om bord i RHIB’en var forskellen i motorkraft tydeligt, og det gik ”alt for langsomt med at komme væk”. En kort byge af skud fra piratmoderskibet traf nu RHIB’ens skrog, den ene motor og hjelmen på en af frømændene.
Han fortæller:
”Det sidste af projektilerne var et lyssporprojektil, og det ramte mig på min hjelm. Mens vi var sejlet hen mod piratmoderskibet, havde jeg haft den opgave at affyre en række lysgranater, hvis hvide lys skulle oplyse nattemørket. Jeg troede først, at det var en af lysgranaterne, der var eksploderet mod mit ansigt, men det gik så op for mig, at lyset under min hjelm var rødt og ikke hvidt. Jeg husker, at jeg råbte, at der var ild i min hjelm, mens jeg hurtigt fik den af. Kort efter var vi uden for piraternes rækkevidde, og jeg kunne fokusere på om jeg var blevet såret. En undersøgelses viste, at mit hår var svitset i den ene side og mit ene øjenbryn ligeså, men ud over det var jeg uskadt.”
Den pågældende frømands hjelm efter at have taget kuglen. Hjelmen er i dag i frømandens privateje. Foto: Søren Nørby.
Det tog lidt over et minuts sejlads, før RHIB’en var uden for piraternes rækkevidde. Støtteskibets Lynx-helikopteren rykkede derpå ind og beskød piratmoderskibet med dens 12,7mm tunge maskingevær, indtil ilden herfra ophørte.
Piratmoderskibet fik nu lov til at stikke af og sejlede efterfølgende helt ind på stranden ved den somaliske kyst. Her blev den dagen efter angrebet af Esbern Snares helikopter, der ved hjælp af dens maskingevær ødelagde fartøjet, så det ikke igen kunne bruges som i jagten på vestlige handelsskib ud for Somalias kyst.
Esbern Snares boardinghold fotograferet om bord i Frømandskorpsets RHIB (rigid-hull inflatable boat) under en øvelse i 2011. (forsvarsgalleriet)
Tak fordi du vil være en del af teamet bag Forsvarshistorien. Efter succesfuld registrering, sender vi en email med yderligere instruktioner. I tilfælde af at du ikke modtager email, venligst kontroller spam-boks. Du er logget ind med det samme, og kan kommenter og indsende bidrag.
