FORSVARSHISTORIEN

Klimaet og arktis i fokus – Forsvarsforligene 2010-2017

Forsvarsbudgettet stabiliseres

En forsvarskommission blev nedsat i 2008 med tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup som formand. Det danske engagement i Afghanistan toppede på dette tidspunkt; det samme gjorde tabene i form af dræbte og sårede. Med SF som undtagelse var medlemmerne stort set enige om anbefalingerne, der kom til at danne grundlag for forliget.
  For første gang i 20 år indebar det ingen større lukninger af tjenestesteder. Satsningen på at være i stand til at opretholde udsendte kapaciteter svarende til 2.000 soldater videreførtes. Nye fokusområder var klimaudviklingen og udfordringerne i Arktis i lysning af iskappernes afsmeltning. Grønlands Kommando og Færøernes Kommando lagdes sammen til Arktisk Kommando i Nuuk. En Computer Networks Operations-kapacitet etableres under Forsvarsministeriet til at specialisere sig i forsvar mod cyber-angreb. Forsvarsbudgettets andel af BNP for den planlagte forligsperiode var uændret 1,4 pct. Det var den første stabilisering af budgettets niveau målt som andel af bruttonationalproduktet (BNP) efter 57 år med uafbrudte fald, siden forsvarets andel toppede med 3,4 pct. i 1953.


 I foråret 2010 afslørede en kulegravning af Forsvarets Interne Revision et omfattende overforbrug i forhold til bl.a. rejse- og repræsentationsreglerne foretaget af Forsvarets øverste officerer – 13 admiraler og generaler. Det gjaldt bl.a. den nu afgåede forsvarschef Tim Sloth Jørgensen. Forsvarschef Knud Bartels krævede ethvert uretmæssigt beløb – selv mindre – tilbagebetalt.  
 I marts 2011 vedtog et enigt Folketing efter mandat fra FN’s Sikkerhedsråd at udsende danske F-16-fly til deltagelse i en international flystyrke, der skulle gennemføre bombeangreb i Libyen for at beskytte oprørske folkemasser motiveret af Det arabiske Forår mod diktatoren Moammar Gaddafis forsøg på at slå dem ned. De danske fly var meget aktive.

Danske F16-fly på Sicilien under operationerne mod Gadaffi. Foto: Michael Aagaard, Forsvarsgalleriet.

Prestigefyldt NATO-post til Danmark

I de samme måneder brød den blodige borgerkrig i Syrien ud. Og den 2. maj 2011 nåede USA et mål, man i dybeste hemmelighed havde arbejdet frem mod i flere år, da kommandostyrker den 2. maj 2011 dræbte Osama bin Laden, al-Qaeda-organisationens leder, i hans skjul i Abbottabad i Pakistan.
 I efteråret 2011 gik forsvarschef Knud Bartels af før tid, fordi han den 17. september – som den første dansker nogensinde – blev valgt til formand for NATO’s Militærkomité. Valget var bemærkelsesværdigt, fordi Danmark samtidig besad posten som NATO’s generalsekretær i skikkelse af Anders Fogh Rasmussen. At samme land på samme tid besad begge de to øverste poster var uhørt, og at det var et lille land som Danmark var helt exceptionelt. Årsagen var i høj grad Danmarks dengang høje anseelse i NATO som følge af de markante danske bidrag – og tab – i internationale stabiliseringsoperationer. 
 Forsvarsminister Nick Hækkerup valgte ved ansættelsen af Knud Bartels’ afløser en opsigtsvækkende fremgangsmåde, idet han så bort ved de hævdvundne procedurer i forsvaret og ganske enkelt foretog et offentligt opslag af stillingen. Den nye forsvarschef Peter Bartram kom fra en position som oberst med midlertidig grad af brigadegeneral – et lige så markant springavancement som G.K. Kristensens i 1977. 

Departementet tager kontrol – Forsvarsforliget 2013-2017

Tillægget til forsvarsaftalen for 2010-14 skete for at opnå besparelser på den offentlige økonomi. Det skete ikke mindst ved sammenlægning af en række enheder og etablissementer. Men vigtigst blev Forsvarskommandoen integreret i Forsvarsministeriets departement under navnet Værnsfælles Forsvarskommando. Det indebar at de tre værns operative kommandoer blev nedlagt. Mens forsvarsledelsen blev placeret i ministeriet, blev værnsstabene samlet på Flyvestation Karup.
  I øvrigt blev udviklingslinjerne fra de to tidligere forlig bekræftet. Rationaliseringen bevirkede, at forsvarsbudgettet målt som andel af BNP med under 1,3 pct. nåede et absolut bundniveau.
 Meget kontroversielt blev forsvarschefen frataget sit helhedsansvar og fik position som styrelseschef. På materielområdet blev Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) etableret med direkte reference til departementet. Her markerede forsvarsminister Nick Hækkerup – som han også havde gjort ved den utraditionelle fremgangsmåde for ansættelse af forsvarschef i 2012 – en klar vilje til at styrke den politiske kontrol med forsvaret.
 I februar 2014 blev det storpolitiske fokus afgørende ændret, da Rusland erobrede Krim fra Ukraine og annekterede halvøen samtidig med at russisk-orienterede separatister indledte kamphandlinger for at løsrive dele af Østukraine fra centralregeringen. 

Uidentificerede pro-russiske soldater på Krim, 2014. Foto: Wikimedia Commons


 På NATO-topmødet i Wales i september 2014 blev en erklæring vedtaget med opfordring til medlemslandene om at standse ethvert fald i forsvarsudgifterne, arbejde frem mod senest i 2024 at bruge 2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret og vise vilje til at bidrage med materiel og styrker til missioner. Siden 2017 har Danmark i rotation med Frankrig sendt et styrkebidrag til en britisk ledet kampgruppe i Estland som led i NATO’s Enhanced Forward Presence (eFP), dvs. forøget fremskudt tilstedeværelse i de mest udsatte lande med grænser til Rusland. 
 I perioden 2014-16 gav danske F-16-fly det hidtil mest omfattende luftmilitære bidrag til en international mission, da de blev sat ind under en NATO-ledet koalitions luftoffensiv mod Islamisk Stat i Syrien.
I 2015 greb Rusland ind i den syriske borgerkrig, og med fly- og missilangreb bidrog Vladimir Putins militær væsentligt til, at diktatoren Bashar al-Assad bevarede magten. I 2017 lavede Rusland en baseaftale med Syrien.

Soldater fra Gardehussarregimentet øver som forberedelse til deltagelse i NATO’s eFP i Estland. Foto: Martin Jørgensen, Forsvarsgalleriet.

Ledelsen i perioden

Forsvarsministre: Gitte Lillelund Bech (V, 2010-2011), Nick Hækkerup (S, 2011-2013), Nicolai Wammen (S, 2013-2015), Carl Holst (V, 2015), Peter Christensen (V, 2015-2106) og Claus Hjort Frederiksen (V, 2016-2019)
Forsvarschefer: General (Hæren) Knud Bartels (2009-11), generalløjtnant Bjørn Bisserup (2011-12), general (Hæren) Peter Bartram (2012-2017)  og general (Hæren) Bjørn Bisserup (2017-2020).

Skriv et svar

Relaterede artikler

En frømands hjelm efter at have taget en kugle

Tags

Forfatter

NIELS-BIRGER_10
Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet me...

Bliv abonnent

Vær med til at sikre forsvarshistorien og få adgang til en række fordele.

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.