FORSVARSHISTORIEN

Libanon – et kronisk splittet land

Baggrunden for UNIFIL:

’Mellemøstens Schweiz’ var engang tilnavnet for det lille, frugtbare land med stærke handelstraditioner tilbage til oldtiden. Fra midten af det 20. århundrede har etniske og politiske splittelser dog sønderslidt landet. Et utal af FN-missioner har flere gange trukket danske soldater til.

Af Niels-Birger Danielsen / redigeret af Peter Skautrup

Den danske deltagelse i FN’s fredsbevarende operation i Libanon 2006-11 huskes blandt andet for en tragisk ulykke den 9. januar 2010 med en bjærgningsvogn, der førte til, at den danske bjærgningskommandør blev dræbt. Vi bringer en omtale af hændelsen i den kommende uge. På tidspunktet for ulykken, der fandt sted ved landsbyen Qantara, havde den danske deltagelse varet i tre år.

Billederne er taget af en kollega på selve dagen umiddelbart efter ulykken (offentliggøres 09.01.2024)

UNIFIL-styrken – United Nations Interim Force in Lebanon – havde eksisteret siden 1978, men den blev udvidet og styrket efter den korte, intensive krig juli-august 2006 mellem Israel og den iransk-støttede Hizbollah-milits med baser i Sydlibanon. Israel var rykket over grænsen for at gengælde angreb fra Hizbollah mod nordisraelske mål.

Ifølge resolution nr. 1701 af FN’s Sikkerhedsråd fik missionen et udvidet mandat, så den skulle hjælpe den libanesiske regering med at få kontrol over og afmilitarisere Sydlibanon. Samtidig blev sømilitære kræfter for første gang tilknyttet en fredsbevarende aktion under FN, idet krigsskibe skulle patruljere ud for Libanon for at hindre indsmugling af våben.

Danmark bidrog indledningsvis med missilfartøjerne Glenten og Ravnen. Opgaven var farvandsovervågning, og den logistiske base lå på Cypern. Patruljefartøjet Viben og korvetten Peder Tordenskjold deltog også i missionen. Libanon – UNIFIL (forsvaret.dk)

VIBEN fører an i formationssejlads skarpt forfulgt af 4 fregatter. Foto: Forsvarsgalleriet

Dansk logistikkompagni

I 2008 trak Danmark krigsskibene hjem, og da Polen kort efter trak sit logistikkompagni hjem, meldte Danmark sig klar til at afløse polakkerne.

Flyvevåbnet fik opgaven at sammensætte kompagniet til en mission, der tegnede en del mere fredelig end Afghanistan, der i de år spillede hovedrollen i det danske forsvars internationale indsatser.

Trafikken tegnede til at blive en alvorligere trussel mod de danske soldater end kamphandlinger. Et råd fra de polske chauffører til de ankommende danskere lød ifølge en deltager i missionen:

”Undgå øjenkontakt, ellers tror de, du holder tilbage, kør mere råddent end dem og brug hellere hornet to gange end én.”

Tætsluttede konvojer

Danskernes opgave var at transportere soldaterne mellem lufthavnen og Camp Naqoura ved den libanesisk-israelske grænse, hvor UNIFIL havde/har hovedkvarter, når de enten ankom eller skulle forlade missionen. Bustransporterne foregik af sikkerhedshensyn ofte om natten. En konvoj til eller fra Beirut kunne typisk bestå af to MP-vogne (militærpoliti), en halv snes busser og lastbiler samt en håndfuld såkaldte ECM-vogne – biler, der udsender kraftige radiobølger, som ’jammer’ radiosignaler til eventuelle vejsidebomber.

I visse tilfælde var der konvojer på op mod 30 køretøjer. Sikkerheden krævede, at alle holdt tæt formation, så civile køretøjer ikke kunne presse sig ind imellem.

Inden Thorning Schmidt-regeringen trak det danske bidrag hjem i 2011, bidrog Danmark med fem hold à ca. 150 mand. I alt 1066 danske soldater til lands og vands gjorde UNIFIL-tjeneste i årene 2006-11.

En konvoj af lastbiler, busser og ECM-vogne på opgave. Foto Rune Dyrholm, Forsvarsgalleriet.

Kontrol af muldyr på pionermission

Det var ikke første gang, danskere havde været på FN-tjeneste i landet.

Danmark deltog, da FN allerede i 1958 indsatte observatørmissionen UNOGIL – United Nations Observer Group in Lebanon – på anmodning fra Libanons regering. Libanon – UNOGIL (forsvaret.dk)

Et væbnet oprør af landets arabisk-muslimske befolkning var brudt ud, fordi landets kristne-maronitiske leder Camille Chamoun erklærede, at han ville ændre landets forfatning for at gøre det muligt for sig selv at blive genvalgt som præsident.

Det blev set som et brud på den delikate balance mellem landets etniske og religiøse grupper, der blandt andet indebærer, at præsidenten altid skal være en maronit, mens premierministeren skal være en sunni-muslim og parlamentsformanden en shia-muslim.

UNOGIL blev etableret for at kontrollere, om der skete udenlandsk indblanding i Libanons forhold i form af soldater eller våben. Det var et kritiske spørgsmål i disse år, idet Egyptens præsident G.A. Nasser var politisk i offensiven med sin panarabiske nationalisme, der havde vind i sejlene.

Danmark bidrog med officerer til observatørgruppen og logistikfolk til vedligeholdelse af missionens køretøjer. De var på noget af en opgave, da ingen af dem kunne et ord arabisk.

Danskerne udførte deres hverv så godt som muligt ved at kontrollere køretøjer og muldyr, og UNOGIL endte med at konkludere, at der i hvert fald ikke fandt nogen massiv intervention sted udefra. Allerede i september 1958 var situationen stabiliseret så meget, at observatørerne kunne vende hjem.

Sammenbruddet

På trods af de etniske og religiøse spændinger kunne Libanon fortsætte med renommeet som ’Mellemøstens Schweiz’ 1960’erne igennem og med hovedstaden Beirut som ’Mellemøstens Paris’.

Libanon blev sammen med Israel kategoriseret som de eneste to frie og demokratiske lande af det amerikanske Freedom House.

Udbruddet af den 15 år lange Libanesiske Borgerkrig i 1975 ændrede imidlertid alt. Den kostede ca. 150.000 dræbte, og sekterismen har lige siden præget alle niveauer i det politiske og administrative system. Kilde: Den Libanesiske Borgerkrig | lex.dk – Den Store Danske

I de seneste år er Libanon blevet hårdt presset af borgerkrigen i nabolandet Syrien med en millionstor flygtningebefolkning til følge. Over halvdelen af befolkningen i det tidligere velhavende land lever i dag under fattigdomsgrænsen. Engang blev landet kaldt Mellemøstens Schweiz. I dag er Libanon i færd med at køre sig selv i sænk | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)

Sat ind for at overvåge israelsk tilbagetrækning

UNIFIL blev oprettet den 19. marts 1978 som følge af Resolution nr. 425 og 426 af FN’s Sikkerhedsråd. Missionen skulle bekræfte israelsk tilbagetrækning fra Sydlibanon, som israelerne havde invaderet fem dage før.

Dermed skulle den libanesiske regerings effektive autoritet i området genoprettes. Den vigtigste baggrund for invasionen var oprør i de palæstinensiske flygtningelejre i Sydlibanon og den libanesiske borgerkrig.

Mandatet blev justeret efter først den israelske invasion i 1982 med besættelse af Beirut og 18 år senere efter den israelske tilbagetrækning fra Libanon i 2000.

Efter krigen i 2006 blev mandatet som nævnt udvidet. Det kom nu til at omfatte overvågning af ophør af fjendtlighederne efter krigen mellem Israel og Hizbollah, ledsagelse af og støtte til de libanesiske væbnede styrker, mens de genetablerede sig i det sydlige Libanon og udvidet assistance til arbejdet for at sikre humanitær hjælp til civilbefolkningen og til at sikre adgang for flygtninge til frivillig tilbagevenden.

Mandatet er blevet fornyet en gang om året – senest 1. september 2023. UNIFIL består af ca. lidt over 10.000 FN-soldater fordelt på 46 nationer.

Skriv et svar

Relaterede artikler

Tags

Forfatter

NIELS-BIRGER_10
Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet me...

Medforfatter

Peter Skautrup

Bliv abonnent

Vær med til at sikre forsvarshistorien og få adgang til en række fordele.

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.