To unge CS’ere, Søren-Emil Bendtsen og Nana Burdel Hansen, har sejlet med inspektionsskibet Vædderen under dette års Cold Response-øvelse i Norge, hvor mere end 30.000 NATO-soldater deltog.

Af Anders Højer Rømeling

(bragt i CS Bladet nr. 2, april 2022)

Fra midten af marts til start april agerede Norge vært for 27 NATO-lande og over 30.000 deltagere til vands, til lands og i luften under den nationale øvelse Cold Response.

Fra dansk side deltog fregatten Peter Willemoes og inspektionsskibet Vædderen, og ombord på sidstnævnte var overkonstabel Søren-Emil Bendtsen på 24 år og konstabel Nana Burdel Hansen på 21 år.

Halvvejs inde i øvelsesdagene dukkede de to op på en grynet videoforbindelse for at fortælle CS om de mange indtryk, der allerede havde sat sig.

”Det er en kæmpestor oplevelse. Vi startede med at sejle i formation med de andre skibe, heriblandt et britisk hangarskib og en amerikansk destroyer,” siger Nana Burdel Hansen, som er med for første gang på en øvelse af dette omfang.

Hun fortsætter:

”Vi er et af de store skibe i vores gruppe, men da vi lå sammen med de andre, var vi det lille. Det er en superfed oplevelse at sejle i formationer med andre enheder og andre lande. Det lyder måske som en kliché, men man føler endnu mere, at man er en del af noget større.”

Søren-Emil Bentsen tilføjer:

”Vi vil klart anbefale andre at tage af sted, hvis man får chancen. Det er lærerigt og spændende at arbejde sammen med andre nationaliteter.”

Sejler taktisk med de andre

Til daglig hører Søren-Emil Bendtsen og Nana Burdel Hansen til 1. Eskadre i Frederikshavn. Under Cold Response har de begge funktion af kampinformationsgaster, fortæller Søren-Emil Bendtsen:

”Vores opgave er at hjælpe med at skabe awareness omkring skibet. Konkret følger vi med på skibets radarer og systemer og samler ind fra de andre skibe, så vi kan bygge et fuldt billede til vagtchefen på broen. Det gør, at vagtchefen og resten af skibet hele tiden har forståelse og et overblik over, hvad der sker omkring os.”

Nana Burdel Hansen supplerer:

”Vi kører en såkaldt ’to tørns-vagt’, som betyder, at den ene af os arbejder seks timer, mens den anden sørger for få spist og sovet, trænet eller socialiseret med de andre ombord.”

”Vi har kørt på sådan, siden øvelsen gik i gang. Man gør det også på fregatterne, og vi havde godt hørt, at det er hårdt. Men ret hurtigt kommer man ind i en rytme, hvor man, når man har fri, sørger for at gøre det, der giver én energi. Det er sjovt at prøve, også fordi vagten betyder, at vi taktisk sejler med de andre skibe.”

Under interviewet befandt Vædderen sig i Nordnorge, uden at de to kunne sige hvor præcist, da øvelsen stadig var i gang.

Ét minuts stilhed

Interviewet fandt sted næsten præcis fire uger efter Ruslands invasion af Ukraine. Selvom NATO og det norske forsvar har gjort en dyd ud af skrive, at Cold Response intet havde med kamphandlingerne i øst at gøre, og at Rusland blev adviseret om øvelsen adskillige måneder i forvejen, spurgte CS Bladet, hvad krigen gjorde af indtryk på dem?

”Man tænker over det. Det tror jeg, man gør, uanset om man er i Forsvaret eller ej. Det er ikke fordi, det går ubemærket hen, men vi er trods alt også gået ind i Forsvaret, og der er risikoen for krig en reel mulighed,” siger Nana Burdel Hansen.

Søren-Emil Bendtsen fortsætter:

”Vi er vant til at patruljere ved Færøerne og lave suverænitetshåndhævelse og SAR (eftersøgning- og redningsopgaver, red.), så vi ved, hvad vi har signet op til.”

Cold Response har dog stadig vist sig fra sin mere alvorlige side: Nogle dage inden interviewet styrtede et Osprey-transportfly ned under øvelsen med fire unge amerikanere ombord. Ingen overlevede.

”Det sætter sig i én,” lyder det fra Nana Burdel Hansen.

Hun fortsætter:

”Få dage tidligere havde vi siddet på skibet og set Osprey-flyene lette og lande i horisonten. Det var stort at opleve, ikke mindst fordi Osprey’en er sådan en særlig blanding af helikopter og fly. Da jeg kom på vagt den nat og beskeden tikkede ind, fik jeg en klump i maven.”

”Vi holdt et minuts stilhed for de omkomne. Ulykken skete langt væk fra os, men det føltes alligevel tæt på, fordi vi jo alle sammen – danskere, amerikanerne og alle de andre nationer – var en del af øvelsen.”