Hvorfor ser relativt få kvinder Hæren som en karrierevej? Hærstaben har tilknyttet erfaren kvindelig officer for at gå i dybden med spørgsmålet
Selv om premierløjtnant Anna Mars er tilfreds med sit arbejdsliv i Hæren, har hun i nogle sammenhænge oplevet en skævhed. Det drejer sig om en endimensional fokusering på og værdsættelse af de klassiske soldaterfærdigheder som militær fysisk træning og skydning.
Der er mange forskellige aspekter af opgaver. Det er ikke i alle stillinger, at det er lige vigtigt, hvor langt man løber på en Cooper’s test, eller om man får max points på skydebanen. Her mangler der ofte en differentiering i vores bedømmelse og fokus,
siger hun.
F.eks. er kompetencer i sociale interaktioner og empati svære at måle på.
Er man god til at få alle med? Er man god til at se, når én er i problemer og hænger efter? Det er et område, hvor jeg har erfaret at kvinderne typisk står stærkere end mændene,
siger Anna Mars, der påbegyndte officersuddannelsen i 2017 efter at være blevet bachelor og kandidat i International Business and Politics på CBS i København.
Vi skal erkende at de sociale kompetencer får større og større betydning for vores opgaveløsning, f.eks, m.h.t. efterretning og konfliktløsning. Får din kommunikation f.eks. en konflikt ned eller op?
Selv om interviewet tager udgangspunkt i Forsvarets vanskeligheder med at fastholde det kvindelige personel ud over få år, understreger premierløjtnanten, at man bør se bredere på spørgsmålet end som en mand/kvinde-dimension.
Der er kvinder der er bedre til at skyde og løbe end mænd og der er mænd der er bedre til de menneskelige relationer end kvinder. Derfor skal det ikke handler om kønnet men måden vi værdsætter, bedømmer og fokuserer på soldatens kompetencer på, så vi får hele paletten med.
Anna Mars pointerer, at hun fuldstændig går ind for, at fysiske grundkrav og kravene til soldaterfærdigheder skal være fælles for alle.
Det ser jeg en klar værdi i. Jeg sætter jo også som delingsfører en ære i at kunne gå forrest. Det kan man godt gennemføre uden at presse nogen ud i det ekstreme,
siger hun og tilføjer, at hun ikke personligt har oplevet et sådant pres.
Skabt af mænd – for mænd
I Hærledelsen har man besluttet at gå i dybden med spørgsmålet om, hvad der står i vejen for at få kvinderne til at blive. Oberstløjtnant Anne Christiane Castenschiold Bill, der i 2019 gik på pension fra Forsvaret, er blevet tilknyttet som konsulent ud fra sin erfaring fra 40 år i Hæren.
Hun vurderer, at årsagerne til den manglende fastholdelse stikker dybt.
Hvem har defineret gode og mindre gode egenskaber – f.eks. fysisk overskud, mod, udholdenhed som maskuline kerneværdier? Jeg tror, vi er nødt til at tage udgangspunkt i forskningens resultater: at der er forskel,
siger Anne Castenschiold Bill.
Vi må undersøge til bunds, om det er de samme ting, der stimulerer mænd hhv. kvinder? Er det de samme ting, der hæmmer? Hvordan oplever hhv. mænd og kvinder det sprog, de værdier, de normer, der udtrykkes i Forsvaret? Vores forsvar er et produkt af noget, der er skabt af mænd og for mænd. Vi må erkende, at vi er nødt til at tale køn.
For oberstløjtnanten er mekanismerne så indgroede, at hun først de seneste 5-10 år er blevet bevidst om, at hun til tider i løbet af karrieren har tilsidesat sine egne værdier.
De subtile mekanismer
Ifølge Anne Bill har MeToo-bølgen haft stor betydning.
Den yngre generation finder sig ikke i nær så meget. De chefer, jeg kender, tager MeToo virkelig alvorligt.
Derfor er åbenlyse, grove udtryk for diskriminering formentlig i tilbagegang. Udslagene af sexisme er for det meste mere subtile.
Meget handler om, at noget ikke opleves som sexisme af afsenderen, selv om det er det. F.eks. hvis man har en upassende jargon, hvis man sætter kvinderne og andre ‘feminine’ til de lidt trælse opgaver, fordi man ikke anser kvindelige soldater som lige så gode. Det opfattes bare som ‘det almindelige sprog’ i militæret, fordi miljøet altid har været maskulint,
vurderer Anne Castenschiold Bill.
Normer om loyalitet kan gøre det svært at fremsætte kritik – selv i anonyme undersøgelser.
For tænk hvis du bliver identificeret som den, der sladrer om gruppen. Og hvis du gør det alligevel, bliver du mindet om, at du ikke rigtig hører til.
For kvinderne gælder det, at den enkelte er mere eksponeret, fordi de er en minoritet.
Hvis en mand ikke er så god rent fagligt, taler vi ikke så meget om det,
siger premierløjtnant Anna Mars.
Det gør vi mere, hvis kvinder underpræsterer – men til gengæld også, hvis de klarer sig rigtig godt.
I den slags mekanismer ligger en stor udfordring.
Hvis vi skal ændre praksis, er det vigtigt, at budskabet om hvorfor kvinder og andre minoriteter har vanskeligere vilkår forstås helt ude i de spidse ender. Vi skal respektere hinandens forskellighed – forstå, hvordan det påvirker folk,
pointerer Anne Castenschiold Bill.
Hun køber ikke den gængse forklaring på, at færre kvinder lader sig ansætte efter basisuddannelsen end mænd: At unge kvinder angiveligt tidligt er meget målrettede og ved, hvad de vil.
Med den antagelse risikerer vi at føre årsagsforklaringer væk fra noget, der måske handler om Forsvaret selv,
siger Anne Bill.
Til samtale hos chefen
Hertil kommer spørgsmålet om, hvilke kompetencer, der reelt bliver værdsat og belønnet.
Det er nemt at konstatere, hvem der er bedst i skydning eller idræt, men empati, evne til at skabe relationer m.v. er svære at måle på,
konstaterer konsulenten.
De principielle rammer om forfremmelsessamtaler i Forsvaret er udmærkede, men systemet er ikke bedre, end den konkrete chef, der bedømmer.
Anna Mars er enig i, at medarbejdersamtaler og –bedømmelser har stor betydning for, hvilke kriterier der bliver lagt til grund for gode karrieremuligheder.
Den chef, der bedømmer, former, hvad der er vigtigt. Hvis gode sociale kompetencer skal tælle i regnskabet, skal der være en udtalelse fra en chef, der tillægger det værdi. Forsvaret har indtænkt nogle af de her aspekter, men det bliver ikke brugt nok.
Hjælp fra ny lov
Anne Bill mener, at den nye barselslov vil styrke kvindernes muligheder. For så vil de måske få mere plads til at dokumentere deres kompetencer på et tidspunkt, hvor mændene hidtil har haft mulighed for at lægge sig i overhalingsbanen.
Det vil også få stor betydning, hvis det lykkes at få en 50-50 pct. fordeling af værnepligtige, som det allerede i dag er tilfældet i Flyvevåbnet,
siger hun.
Anna Mars er enig i, at den nye lov gør det lettere for kvinder at tage nogle karrierevalg, uden at få dårlig samvittighed.
Men jeg tror ikke den løser den udfordring som Forsvaret har i forhold til fastholdelse og rekruttering,
siger hun og tilføjer, at hun tillægger bedømmelsessystemet stor betydning.
Tænk alternativt
Anna Mars kommer ind på andre årsagsforklaringer, der slet ikke er subtile.
Forsvaret skal til at vænne sig til, at der kommer flere kvinder. Specielt i uddannelsesbataljoner, hvor der længe har været mange, er det en selvfølge, at der er omklædningsrum og toiletter til kvinder, men det er det stadigvæk ikke alle steder, hvor kun få kvinder kommer,
bemærker hun.
For nylig blev Anna Mars mindet om, hvad en afgørelse skillevej ofte er, da hun var til sammenkomst med kvinderne fra sin årgang.
Det er når de stifter familie og har små børn. Der er spørgsmål om hente-og-bringe og i det hele taget megen logistik, der er vanskelig i forhold til længerevarende øvelser og, især, i forhold i at blive udsendt i perioder på seks måneder,
fremhæver hun.
Mange af Hærens ansatte har tjenestested i Jylland, og man kan kun tage føringskurset i København – på Hærens Officersskole. Derfor må mange tage stilling til, om de skal rykke familien op og flytte til København.
Premierløjtnanten tror ikke, udfordringen med forbedret fastholdelse er uløselig.
Det bliver nemmere at tænke de rigtige løsninger, hvis der kommer flere kvinder ind i Forsvarets øverste ledelse,
mener hun.
Det er nødvendigt at tænke alternativt: måske åbning af et føringskursus i Jylland, måske mere online-undervisning, måske mulighed for udsendelser i 2-3 måneder i stedet for altid 6 måneder. Jeg mener, det vil være praktisk muligt, for folk i Forsvarets er som typer omstillingsparate.
Se et interview med Anna Mars her.