At den kommende kong Frederik X med stor sandsynlighed får en firestjernet generalsuniform ligesom forsvarschefen, er naturligvis af ceremonielle hensyn. Men ellers har kronprinsen arbejdet sig til de grader, han har erhvervet gennem sin karriere i Forsvaret.  

Af Niels-Birger Danielsen 

Med kronprins Frederiks tronbestigelse på søndag, den 14. januar, får Danmark en monark, der har militære færdigheder og sport som en central del af sit offentlige omdømme. Hans kaldenavn ’Pingo’ fra tiden i Frømandskorpset og hans præstationer som maraton-løber er kendt af enhver dansker. 

Hans karriere har dog været mere alsidig end som så. Han tilbragte et år som sagsbehandler i Forsvarskommandoen i 2002-03. Det var under Afghanistan-krigen og i den fase, hvor omstillingen fra mobiliseringsforsvar til et forsvar skræddersyet til internationale missioner var i støbeskeen. Fra 2003 var han i en periode lærer ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. 

Altså en ca. 20 år lang aktiv karriere. Markant – også i sammenligning med, at alle monarker af Huset Glücksborg, der har regeret siden 1863, har fået en militær uddannelse. 

Lederuddannelse efter frømandstiden 

Kronprins Frederik, der har været tronarving, siden han var 3 år, begyndte sit militære forløb i Den kongelige Livgarde efter sin 18-års fødselsdag i 1986. I 1988 blev han løjtnant af reserven og delingsfører ved Gardehusarregimentet. Derpå gik han ind i Søværnets Frømandskorps, hvor han fuldførte uddannelsen som premierløjtnant i 1995. 

I 1997 blev han kaptajn af reserven i Hæren og kaptajnløjtnant af reserven i Søværnet. Efter uddannelse på Flyveskolen i 2000 blev han ligeledes kaptajn i Flyvevåbnet. 

I de følgende år gennemgik kronprinsen videreuddannelsestrin II for ledere ved Forsvarsakademiet. Det gav ham graderne major og orlogskaptajn, inden han påbegyndte perioden i Forsvarskommandoen. 

Derpå fulgte successive udnævnelser frem til graderne som kontreadmiral i Søværnet og generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet i 2015.

Hvis traditionen følges, får Frederik X grad som firestjernet general/admiral. Det er i så fald en à la suite-grad, der bevirker, at kongens distinktioner er på niveau med forsvarschefens. Om det bliver tilfældet havde Kongehuset imidlertid få dage før tronskiftet endnu ikke meldt ud. 

Glücksborgernes ubrudte tjeneste 

Selv om dronning Margrethe voksede op i en tidsalder, hvor kvinder ikke kunne får en officersuddannelse, har også hun en solid militær baggrund. Den fik hun gennem 12 års frivillig tjeneste i Kvindeligt Flyverkorps, hvis uddannelse og træning var krævende og velrenommeret. Hun sluttede som major.

Kong Frederik IX (1899-1972) gjorde tjeneste i Søværnet i hele mellemkrigstiden. Han gennemgik Søværnets Kadetskole og blev sekondløjtnant i 1921. I 1927 fik han sin første chefpost på  torpedobåden Søhunden. Han avancerede støt op gennem 1930’erne.  

Af den dokumentariske dramaserie ’Frederik IX’ fra 2019 fremgik det, at han ved Anden Verdenskrigs udbrud ønskede at få en operativ kommando til søs og foreslog artilleriskibet Peder Skram. Svaret fra viceadmiral Hjalmar Rechnitzer, Søværnets øverstkommanderende, gik dog ud på, at det ikke var så god en ide, at landets kronprins eksponerede sig på den måde. Kronprins Frederik måtte bidrage på anden måde. 

Frederik IX’s valg af Søværnet var en slags generationsopgør med hans autoritære og gammeldags far, Christian X (1870-1947), der var hærmand. Han blev officersuddannet i Den kongelige Livgarde og gjorde en årrække tjeneste ved forskellige regimenter.   

Selv om Frederik VIII (1843-1912) var udpræget civil i sin stil og sine præferencer, var der ingen mangler i den militære baggrund. Han deltog i øvelser på Landkadetakademiet (forløberen for Hærens Officersskole) fra konfirmationsalderen og fik derpå officersuddannelse i infanteriet. Under Anden Slesvigske Krig i 1864 gjorde han stabstjeneste i et felthovedkvarter.  

Den tyskfødte Christian IX (1818-1906), dynastiets grundlægger, havde en fremtoning og væremåde, der var udpræget militært præget. Efter hans far, hertugen af Glücksborgs, tidlige død i 1831 kom han som mindreårig til København, hvor kong Frederik VI blev hans formynder. 

Han fik sin officersuddannelse på Landkadetakademiet, og gjorde derefter tjeneste i Livgarden til Hest.  

Sidste konge på kampplads i 1676  

Under Enevælden var det ikke en selvfølge, at kongerne blev militært uddannet. Flere af 1700-tallets konger kom på tronen uden denne personlige erfaring. 

Den sidste danske konge, der har ført en dansk hær i krig, var Christian V, der kæmpede med den danske hær mod svenskerne i Slaget ved Lund den 4. december 1676. Det endte med et dansk nederlag, der blev afgørende for, at forsøgene på at genvinde Skåne, Halland og Blekinge måtte opgives.