Iben Bjørnsson, Forsvarsakademiet, ser dog ingen større fare for krig i Danmark. Det siger hun i anledning af, at den svenske forsvarschef åbent har talt om risiko for krig. Forskellen mellem den måde, man forholder sig til beredskabet på i de to lande er stor. 

Niels-Birger Danielsen 

En udtalelse fra den svenske forsvarschef forleden om, at landets befolkning bør forberede sig mentalt på, at der kan komme krig i landet, får dansk forsker til gå i brechen for, at Danmark ruster sig mod gråzonekrigsførelse.  

”Det handler bl.a. om beskyttelse af kritisk infrastruktur, foranstaltninger mod misinformation og mod sabotage. Truslen er høj; her holder jeg mig til vurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Vi er ikke helt så forberedte, som vi kunne være,” siger adjunkt Iben Bjørnsson, Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.   

Hun anser det imidlertid ikke for sandsynligt, at der vil komme krig i Danmark inden for overskuelig tid.  

”Det er et svært spørgsmål: Der er en balance mellem at sørge for at befolkningen er informeret, men på den anden side at undgå at opskræmme,” siger Bjørnsson. 

Forsvarshistorien har ligeledes spurgt forsvarsminister Troels Lund Poulsen, hvorvidt han deler synspunkter med den svenske forsvarschef Micael Byden, og hvorvidt ministeren mener, at Danmark er i samme situation som Sverige. I et svar til Forsvarshistorien.dk forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at ”Vi følger løbende det nationale risikobillede og truslerne mod Danmark. Jeg hæfter mig ved, at FE vurderer, at der ikke er en direkte militær trussel mod Danmark. Vi står imidlertid over for et mere sammensat trusselsbillede end tidligere. Derfor har vi i regeringsgrundlaget lagt op til at styrke organiseringen og prioriteringen af samfundsberedskab, krisestyring, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed. Og partierne bag forsvarsforliget er enige om, at der senere i år skal indgås en aftale, der styrker det danske beredskab”. 

Foreningen Folk & Sikkerhed er klar med pjece 

En af dem, der tager den svenske udmelding alvorligt og som længe har fulgt såvel den svenske forsvarsdebat, men også de svenske tiltag, er foreningen Folk & Sikkerhed. De har de sidste ni måneder arbejdet for at færdiggøre en dansk pjece, der som den svenske pjece ”Om Kriget eller Krisen kommer”, giver den danske befolkning praktiske råd til, hvorledes man forholder sig, hvis en uventet og kritisk situation opstår. Den danske pjece, som Foreningen Folk & Sikkerhed udgiver under titlen ”Hvad nu hvis?” understreger, at man som borger bedst hjælper andre ved at sikre, at man kan klare sig selv og hjælpe sine nærmeste. På den måde kan statslige og kommunale myndigheder fokusere på dem, der har mest brug for det – bl.a. syge, svage og ældre. Foreningen Folk & Sikkerheds mål er, at den danske befolkning kan klare sig selv uden hjælp i en uge. Derigennem medvirker man som borger til at styrke Danmarks robusthed og modstandskraft. 

Pjecen, der udgives af Folk & Sikkerhed, giver praktiske anbefalinger til danske borgere om, hvorledes man skal forholde sig, hvis en uventet og kritisk situation opstår. Baggrunden for pjecen er, at man i de seneste par år har oplevet, at danskernes dagligdag pludseligt ændrer sig, som eksempelvis under Covid pandemien, de mere ekstreme vejrforhold og samtidig har situationen i Ukraine og Israel bragt krig og konflikt meget tættere på, understreger formanden for Folk & Sikkerhed. 
 
Pjecens første oplag bliver uddelt til en række udvalgte personer om områder, men alle vil kunne downloade en PDF- version via Folk & Sikkerheds hjemmeside.  

Stærk svensk centralledelse 

Forskellen mellem Sveriges og Danmarks prioritering af beredskabet er markant. I Sverige har beredskabet en samlet ledelse, Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB), der har et tusind ansatte.  

Iben Bjørnsson ser forskellen mellem Sverige og Danmark vedr. den offentlige kommunikation på beredskabsområdet som noget, der bl.a. har rødder i landenes forskellige stilling under Den kolde Krig.  

”Sverige var et væbnet neutralt land og i virkeligheden et meget mere militariseret samfund end det danske. Der er også en velfærdsstatslig tankegang i den markante offentlige kommunikation – det at man skal kunne passe på sine borgere,” siger forskeren.  
 
”Danmark var medlem af NATO, og man holdt sig først og fremmest til alliancens sikkerhedsgaranti. I øvrigt var Civilforsvaret dengang væsentligt mere udbygget.” 

Den danske sektoropdeling 

Danmark fik sin første civile beredskabslov i 1959, og siden dengang har området været sektoropdelt i regioner.  

”Men der var et centralt regeringsudvalg vedr. det civile beredskab, der havde myndighed til at udstede ordrer, hvis man f.eks. mente, at forberedelserne i en bestemt region ikke var tilfredsstillende, og man havde et presseberedskab,” pointerer hun.   Udvalgets autoritet bundede i, at det stod direkte under regeringen, men på et tidspunkt kom beredskabet tilbage under Civilforsvarsstyrelsen (i dag Beredskabsstyrelsen). 

”Men her har man ikke samme mandat til at stille krav, som regeringsudvalget tidligere havde,” siger Iben Bjørnsson. 

I tilfælde af en stor katastrofe i dag vil Den Nationale Operative Stab (NOST) have den samlede kommando over beredskabet – ligesom det var tilfældet under Corona-epidemien. 

Tilbageholdende dansk tradition 

Da den stadig berømte pjece ’Hvis krigen kommer’ blev husstandsomdelt i 1962 og ledsaget af en statslig informationsfilm, skete det især, fordi NATO havde indskærpet, at man burde gøre noget for at informere befolkningen.  

”Men jeg er ikke sikker på, at man ellers ville have valgt at gå så massivt ud. Da myndighederne i 1983 udsendte pjecen ’Om at overleve’, blev den ikke husstandsomdelt, selv om spørgsmålet om atomkrig i høj grad var oppe i tiden. Det var en pjece, som interesserede kunne rekvirere. Det taler lidt ind i en tradition i Danmark for at nedtone den offentlige kommunikation om krigsberedskab,” konkluderer Iben Bjørnsson. 

Det er i højere grad en tradition i Sverige at debattere disse spørgsmål åbent. 

”I 2018 blev pjecen ’Hvis krisen eller krigen kommer’ husstandsomdelt – en titel, der trods alt markerer, at man anser kriser for mere sandsynlige end krig,” bemærker hun.