Med Vietnamkrigen som bagtapet – ‘Det lille forsvarsforlig’ 1966-68

Besparelser og samfundsomvæltninger

I midten af tresserne bortfaldt den amerikanske våbenhjælp, som indtil da havde bidraget med store mængder materiel udrustning til det danske forsvar. Tidligere forsvarsforligs budgetter var forhandlet udfra det præmis at våbenhjælpen fortsatte. Med våbenhjælpens bortfaldelse måtte der derfor indgås et nyt forlig, som skulle forsøge at tilpasse Forsvaret til de nye vilkår. Konsekvensen blev draget af bortfaldet af den amerikanske våbenhjælp, uagtet at forsvarsbudgettet uændret var på ca. 2,5 pct. af BNP. Konsekvensen blev at tjenestetiden i Hæren og Flyvevåbnet blev reduceret, alle genindkaldelser blev aflyst og erstattet af korte mønstringer, og dækningsstyrken reduceret. Forsvarsforliget indebar desuden, at Danmark fortsat siden NATO’s oprettelse havde ligget under alliancens styrkemål, også selvom dansk sikkerhedspolitik var afhængig af medlemskabet af alliancen.

På trods af besparelser forsøgte man i Forsvaret at modernisere udstyr og træning. Her i 1968 øves Hærens nye doktrin”bevægelig forsvarskamp”, som var afhængig af de nye motoriserede enheder. Foto: Forsvarsgalleriet.

Seksdages-krigen i Mellemøsten 1967, Vietnam-krigens kulmination under den nordvietnamesiske såkaldte Tet-offensiv 1968 samt den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet samme år satte den internationale ramme. Det samme gjorde de omfattende kulturelle og politiske rystelser, som Ungdomsoprøret fra 1968 påførte de vestlige samfund og etablerede normer.
Den 21. januar 1968 styrtede et amerikansk B-52-bombefly bevæbnet med fire 1,1 megaton brintbomber ned i nærheden af Thule-basen. Det skete to dage før et folketingsvalg og udløste en kraftig debat om, hvorvidt USA respekterede den danske politik, der afviste kernevåben på dansk territorium i fredstid. 31. maj 1968 indgik USA og Danmark en aftale, hvori amerikanerne garanterede ikke at ville oplagre atomvåben på Grønland eller overflyve grønlandsk luftrum med atombevæbnede fly.