FN-fredsstyrke fanget i krigsudbrud – UNEF-missionen på Sinai-halvøen 1967

15 soldater fra den fredsbevarende styrke UNEF blev dræbt på Sinai-halvøen, da krigshandlingerne begyndte mellem Israel og Egypten i 1967. Helt tilfældigt var kun få danske soldater til stede, idet en dansk-norsk bataljon (DANOR) kort før var blevet udskiftet med en svensk.

Det var et tilfælde, der gjorde, at de danske fredsbevarende FN-styrker i på Sinai-halvøen og i Gaza ikke blev involveret, da FN-styrkerne kom i klemme i forbindelse med udbruddet af Seksdageskrigen den 5. juni 1967 – i dag for 56 år siden.

Egypten havde i maj forlangt den fredsbevarende styrke fjernet som led i en militær optrapning mod Israel. Israelerne slog imidlertid først med et samtidigt overraskelsesangreb mod Egypten, Jordan og Syrien og vandt på mindre end en uge en knusende sejr.

Pause efter 21 dansk-norske FN bidrag

Danmark havde sammen med Norge i over 10 år stillet en fælles bataljon (DANOR) til United Nations Emergency Force (UNEF). Den blev oprettet i november 1956 efter våbenhvilen i Suezkrigen mellem Israel og Egypten og en samtidig fransk/britisk intervention ved Suez-kanalen, der var rettet mod det nationalistiske styre i Egypten under general Gamal Abdel Nasser (1918-1970).

Som led i en nedskæring af UNEF holdt Danmark og Norge fra foråret 1967 en pause efter 21 halvårsperioder med dansk-norske bataljoner. I stedet blev en svensk bataljon indsat fra den 19. april.

Den fik imidlertid kun lejlighed til at virke i de normale rutiner i mindre end en måned. Den 16. maj om aftenen fik chefen for UNEF, den indiske generalmajor Indar Jit Rikhye, en opfordring fra den egyptiske øverstkommanderende, general Mohamed Fawzy, til at trække alle FN-styrker bort fra deres observationsposter.

Egypterne krævede enkelte poster evakueret samme nat. Det afviste general Rikhye, idet han henviste til, at han kun modtog ordrer fra FN’s generalsekretær U Thant personlig.

”Det kom nu til en række episoder, hvor egyptiske tropper infiltrerede de jugoslaviske posteringer i Sinai. Samtidig protesterede (…) U Thant, kraftigt mod Egyptens krav,” skrev oberst Carl Engholm i en beretning i bogen L.M.K. Skern: Danmark i FN’s fredsstyrke (Edvard Henriksens Forlag, 1976).

Engholm havde fra 1956 været den første chef for DANOR, der havde dansk og norsk chef på skift.

*Svenske FN-soldater tager markeringen med ved en FN-kontrolpost på vejen mellem Faza og Tel Aviv. Det skete efter, at den egyptiske præsident G.A. Nasser havde beordret FN-folkene ud af landet.*
*Foto: FN*

15 FN-soldater dræbt

UNEF stod i en svag position. I 1956 havde den multinationale styrke været på ca. 6.000 mand med enheder fra 11 lande – ud over Danmark/Norge fra Sverige, Finland, Canada, Indien, Indonesien, Jugoslavien, Colombia og Brasilien. Nu var styrken næsten halveret.
”Den 18. maj kom Egyptens officielle opfordring til generalsekretæren om at trække FN’s styrker ud af Egypten (og dermed Gaza) så hurtigt som muligt,” skrev Engholm.

Nasser-styret henviste til FN-resolutioner, der fastslog, at FN-styrker kun kan stationeres på og operere i et territorium med det pågældende lands godkendelse.

”Efter konsultation med sine rådgivere og repræsentanter for de lande, der opstillede styrker til UNEF, måtte generalsekretær U Thant derfor den 19. maj 1967 give ordre til en ’ordnet tilbagetrækning af FN-styrken’. Tilbagetrækningen skulle påbegyndes den 22. maj 1967 og gå frem efter en nøje udarbejdet tidsplan,” skrev Carl Engholm.

”Den blev imidlertid afbrudt, da det atter kom til åben krig (…). Under disse kampe blev 14 indiske og 1 brasiliansk soldat dræbt, medens 20 indere og 1 brasilianer blev såret. Først den 17. juni 1967 kunne de sidste FN-styrker udskibes fra den israelske havn Ashoda.

Enkelte danskere involveret

Ingen danske tropper var med i den FN-bataljon, der blev evakueret i maj/juni 1967.
”Men det fremgår af FN’s rapporter om begivenhederne, at nogle danskere var knyttet til UNEF’s hovedkvarter. Danmark var således alligevel repræsenteret i UNEF lige til det sidste,” bemærkede oberst Engholm.

Efter Seksdageskrigen holdt Israel Sinai-halvøen, Gaza-området, Vestjordanlandet (Vestbredden) og Golan-højderne i Syrien besat. Et egyptisk/syrisk angreb på Israel den 6. oktober 1973 førte til Yom Kippur-krigen (Oktoberkrigen).

Forsøget på at tilbageerobre de besatte området mislykkedes. Israel slog igen og var ved at løbe både egypterne og syrerne over ende, da supermagterne USA og Sovjetunionen fik sat en stopper for krigen.

Som følge af Camp David-fredsaftalen i 1978 mellem Egypten og Israel fik egypterne Sinai-halvøen tilbage. I 1994 sluttede Israel og Jordan fred. I den forbindelse opgav Jordan Vestbredden. Israel annekterede Golan-højderne i 1981, og der er fortsat krigstilstand mellem Syrien og Israel, ligesom spørgsmålet om et hjemland for palæstinenserne – Palæstinas arabiske befolkning – i 2023 fortsat er uløst.