Mens Kong Frederik 10.´s tid i Den kongelige Livgarde og Frømandskorpset hyppigt er blevet skildret, er næsten intet offentligt kendt om den daværende Kronprins Frederiks år som opklaringsdelingsfører ved Gardehusarregimentet. Her fortæller Niels Hartvig Andersen, hans daværende eskadronchef historien.

Af Niels-Birger Danielsen

I de første måneder af 1988 begyndte det på Gardehusarkasernen i Næstved at forlyde, at en særlig person snart ville være at finde blandt regimentets officerer. Det satte gang i overvejelser hos de lokale chefer. Det var Kronprins Frederik, der skulle ankomme efter at have afsluttet uddannelsen på Løjtnantskolen i Oksbøl. 

En af officererne var den 33-årige kaptajn Niels Hartvig Andersen. Han var netop blevet udnævnt til chef for 5. Opklaringseskadron under Gardehusarregimentets III Opklaringsbataljon. 

”Jeg tænkte, at det nok var en måde at få ham lidt væk fra ’verdenspressens’ søgelys på. I den retning var han mere udsat hos Livgarden på Høvelte Kaserne end hos os langt nede sydpå i Næstved,” siger han i dag. 

Niels Hartvig Andersen er 70 år, pensioneret oberst og var formand for Danmarks Veteraner, indtil han gik af i foråret 2024. Som alle andre embedsmænd, der har haft ledelsesansvar for de kongelige, har han en slags tavshedspligt, men han fortæller her forsvarshistorien.dk om kronprinsens tid som 20-årig løjtnant og delingsfører hos eskadronen. 

”Den daværende Kronprins Frederik var en virkelig ung mand – og mandskabet i 5. Opklaringseskadron var nogle af Hærens mest erfarne folk,” beretter han.  

”Opklaringsbataljonen var omtrent den mest avancerede enhed, han kunne komme i. Spørgsmålet var, om soldaterne ville acceptere ham – ja, det ville de selvfølgelig under alle omstændigheder have gjort, men altså: være i stand til at respektere ham.” 

Spydspids-rolle 

Opklaringsstyrker – også kaldet spejderenheder – anvender lette køretøjer i deres opgaveløsning. De bruges som finskytter og lægger stor vægt på enkeltkæmperfærdigheder. Med andre ord nogle af de kompetencer, der også prioriteres i f.eks. Jægerkorpset. 

Som illustrativt for ånden i Opklaringsbataljonen fremhæver Niels Hartvig Andersen: 

• Mottoet: ’Se uden selv at blive set’ 
• ”Man parkerer altid sit køretøj med næsen fremad” (dvs. for at kunne reagere med kortest muligt varsel og undgå at skulle bruge tid på at bakke ud, hvis fjenden pludselig dukkede op) 
• ”I Opklaringen har man den tradition, at den, der nu engang er bedst til en bestemt opgave, også har kommandoen uanset rang.” 

Særligt for opklaringsenheder er, at de – selv på delingsniveau – skal være i stand til at kæmpe selvstændigt en vis tid. Delingerne har derfor både egen ildstøtte og egne sanitetsfolk. Opklaringsenheder er ofte blevet sat ind som spydspids i områder, hvor Danmark har deltaget i skarpe missioner. 

Gardehusarregimentets III Opklaringsbataljon eksisterer stadig – nu blot på Almegaards Kaserne på Bornholm. Den består dog kun af tre eskadroner. 

Du, Frederik… 

Den første ting, der skulle tages stilling til, før det kunne besluttes, om en fortsættelse i Næstved af Kronprinsens militære uddannelse var betimelig, var ret følsom. Ville Hoffet acceptere, at alle var dus i 5. Opklaringseskadron? 

”Jeg var få år før kommet hjem fra FN-tjeneste på Cypern, hvor alle var dus. Derefter fik jeg det indført i eskadronen, men i resten af Gardehusarregimentet var menige og officerer stadig Des,” fortæller Niels Hartvig Andersen. 

”Og når vi én gang havde indført du i 5. Opklaringseskadron, ville det være umuligt at gå tilbage til De, fordi kronprinsen kom.” 

Et spørgsmål, der dengang blev stillet internt for at sætte emnet på spidsen var:  

”Hvis du møder den soldat, der er kører for dig, nede i byen og spørger, hvad klokken er, siger du så du eller De?” 

Det endte med, at Hoffet accepterede, at Kronprinsen kunne være dus med alle i eskadronen. 

Den erfarne sidemand 

Regimentschefen, oberst Ole Nørring overvejede også sammen med Hoffet, hvordan man skulle forholde sig til udsigterne for, hvordan den helt nyudnævnte løjtnant – betegnet som ’delingsfører 2’ – ville klare sig over for sine erfarne undergivne.  

”Kronprinsens tid hos GHR skulle være en succes, og konklusionen blev, at der ville være for stor risiko for, at han dummede sig, hvis han alene blev fører for denne avancerede opklaringsdeling,” beretter den daværende eskadronchef.  

”Derfor havde han en ældre delingsfører som kører og bodyguard. ’Vil du sende delingen højre eller venstre om den bakke, der ligger foran os?’ kunne være et spørgsmål, den ældre delingsfører stillede. Det gav Kronprinsen mulighed for at gennemtænke mulighederne og drøfte dem med ham, før han gav ordren til delingen over radioen.” 

Hans kaldetal på eskadronnettet var 2.5, og det var ofte komplicerede ting, han skulle formidle. Delingen på ca. 35 mand havde en motorcykelordonnans, to M41-kampvogne og ildstøtte i form af en middeltung mortér.  

”Når man som fører skal køre sin enhed, er det afgørende at vide, om delingens kampvogne kan skyde to eller tre kilometer. Den middeltunge morter har en rækkevidde på ca. 3,5 kilometer. Det er en viden, man skal have for at kunne træffe det rigtige valg, hvis man f.eks. beslutter at åbne ild.” 

Den ældre delingsfører var premierløjtnant Morten Fløe Henriksen, der med afsæt i samarbejdet blev en personlig ven. Da kronprinsen efter tiden ved GHR skulle på vinkursus i USA bad han om at få ham med som ledsager. 

Rigelig adgang til alkohol 

Den nuværende kong Frederik X havde to bodyguards fra politiet under sin tjeneste i Næstved.  

”Men når han var på kasernen, boede de på hotel. Vi stod for Kronprinsens fysiske sikkerhed på kasernen og på øvelser. Vi var rigtigt meget på øvelse, og under dem havde de to delingsførere, der kørte med ham, hver en skarpladt pistol,” beretter Niels Hartvig Andersen.

”Kronprinsen boede på Gardehusarkasernen, hvor han havde sit eget værelse ved siden af Casino (officersmessen). Han måtte af og til give kvajebajere i Casinoet som alle øvrige officerer. Her var der ingen nåde eller forskel.”   

Otte-ti kammerater boede på kasernen – især officerer, der var ungkarle. Det betød, at der gik fest og farver i den stort set hver aften. 

”Det var en anden tid, hvis man sammenligner med Forsvaret i dag, og ved husarerne var der dengang rigelig adgang til alkohol. En fødselsdag begyndte med Gl. dansk om morgenen. Øl og snaps til frokosten og en fyraftensøl… Under øvelser var det mere reglen end undtagelsen.” 

Kom til tiden – du er i Hæren! 

Alle vidste, at der var en grænse for, hvordan man kunne fare frem over for kronprinsen, men han fik en del skideballer som alle andre under oplæring. Det kom bl.a. ind i billedet, at præcision ligger i ryggen på Forsvarets folk. 

”Kl. 12 er kl. 12, og her stod 35 konstabler og kunne ikke forstå, at deres delingsfører ikke var kommet til tiden. Det er at lære det på den hårde måde,” siger Hartvig Andersen, der i øvrigt senere i karrieren blev først chef for III Opklaringsbataljon og derefter stabschef for Gardehusarregimentet.  

Tonen var nu fri nok. 

”Der var en ældre soldat med kaldenavnet Frederik, så de var hhv. ’Gamle Frederik’ og ’Frederik’. Når H.M. Dronningen ringede til sin søn, kunne kontorordonnansen på kommandokontoret råbe ud ad vinduet: ’Frederik, din mor er i telefonen’. Så måtte de tilstedeværende selv gætte sig til, hvem det drejede sig om. I øvrigt fik han mit kontor til rådighed til det officielle arbejde, når han var rigsforstander under H.M. Dronningens udlandsrejser.” 

Også på det sociale plan var der en god balance. 

”Vi andre var bedre til tovtrækning, fodbold og håndbold, men Kronprinsen var god til at spille tennis, hvad kun få af os andre havde prøvet,” uddyber Niels Hartvig Andersen. 
 

Omhu for sikkerhed 

Efter den daværende eskadronchefs vurdering klarede Kronprins Frederik den samordning, der var hovedopgaven i delingsførerstillingen fremragende. 

”Vi var vant til at have reserveofficerer i eskadronen, men ikke med det helhedsansvar, som Kronprinsen fik. Senere i karrieren kom han ved Frømandskorpset til at opleve, at flere folks liv i nogle situationer afhænger af, at han kunne holde niveauet. Det var takter, han viste allerede som delingsfører hos os.”  

Ledelsens overvejelser om ’delingsfører 2’s’ særlige samfundsmæssige stilling førte også til foranstaltninger for at gøre sikkerheden bedst mulig. 

 ”Ved de risikable ting, vi laver som soldater – f.eks. rappelling – gav vi det altid en ekstra tanke, om noget kunne gå galt. Og som delingsfører skulle han køre den kraftige Mercedes Gelände-Wagen. Han lærte den lidt mere grundigt at kende end så mange andre, før han kom ud at køre i den selv,” eksemplificerer Niels Hartvig Andersen. 

Også en god rytter 

Gardehusarregimentet blev i 1700-tallet etableret som et let kavalleriregiment, og ridning er stadig en del af uddannelsen for officererne. Her var der ingen mulighed for at give kronprinsen nogen særlig sikring.  

”Det er altid risikabelt at ride, og især når det ikke var hoftjeneste, skete det med fuld fart på og ofte i et terræn, man ikke kender på forhånd. Den daværende kronprins var en god rytter,” erindrer Hartvig Andersen.  

”Han havde lært ridning som barn og blev gennem den militære rideuddannelse ved GHR i stand til at være estandardløjtnant – den officer, der under en eskorte har kommandoen over den gruppe ryttere, der fører Gardehusarernes estandard (fane), mens han holder tømmerne på hesten med én hånd.” 

Under en genindkaldelse i efteråret 1988 mødte Kronprins Pavlos af Grækenland, Kronprins Frederiks jævnaldrende fætter op for som britisk officer at overvære mønstringen. 

”De to prinser udvekslede militær erfaring, så på udstyr og indtog en fælles frokost i messevognen. Besøget blev afsluttet med en efterfølgende vanskelig og særdeles udfordrende ridetur i terrænet.” 

Frikvarter fra offentlig eksponering  

Dronning Margrethes søn blev oplevet som en ung mand, der vidste, hvad han havde med at gøre. 

 ”Konstablerne godkendte ham for hans måde at være husar på – og som menneske. Jeg husker rigtig mange gode oplevelser, da vi havde Frederik med,” siger den pensionerede officer.  

”Ved en øvelse på ’Sydhavsøerne’, hvor Opklaringsbataljonen var den onde fjende (Orange styrker), blev der taget regulære krigsfanger. I hans deling havde de køller, bl.a. baseballbats med som en forholdsregel, for – som det blev sagt – ’Vores kronprins skal de ikke tage til fange!’ ” 

Mange har i tidens løb ønsket at bruge tronarvingen som blikfang, men tiden i GHR blev i nogen grad et frikvarter fra den intensive offentlige bevågenhed. Det var ikke vanskeligt at gennemføre, for regimentets øvelsesterræn var lukket for offentligheden. I kronprinsens periode i regimentet var der kun åbent for presse i forbindelse med nogle få øvelser.  

”Det var f.eks. da Dronning Margrethe var på besøg, men ellers var der ingen adgang for pressen. Dronningen holdt en fin tale under sit besøg og sagde bl.a.: ’Vejen til en moders hjerte er, at sønnerne har det godt’. 

Den daværende kronprins dummede sig ifølge Niels Hartvig Andersen ikke i sin tid hos Gardehusarregimentet.  

”Og hvis han havde gjort det, ville der ikke være blevet talt om det. På samme måde med eventuelle uheldige billeder. Den samhørighed, vi har, er på det vilkår, at vi altid er omhyggelige med at spørge internt: ’Dette billede – hvor går det hen?’,” understreger han.  

”Hvis der havde været nogle ubehagelige ’røverhistorier’, ville de ikke være kommet ud. Det sker vel vidende, at hvis der kom uheldige oplysninger eller fotos ud, så stopper det venskab.” 

Modtaget på Amalienborg 

Som kronprins stod Frederik X i reserven hos Gardehusarregimentet i en årrække, og han har holdt lejlighedsvis kontakt – især ved festlige lejligheder. Det første udtryk for en varig samhørighed kom allerede i hans tid som delingsfører, da han åbnede en udstilling om Gardehusarregimentets historie, som Historisk Samling i Næstved havde arrangeret – både i Næstved og i Slagelse. 
 
Han får indbydelser til arrangementer i Ritmesterforeningen, der som medlemmer har officerer i GHR med grad af mindst major, og han har en gang imellem været med. Ligeledes bliver han inviteret, når GHR har fødselsdag hvert år i november. 

”Han er også selvskreven til at blive inviteret til den næste fødselsdag. Hvis han kommer, vil det formentlig blive i hans søofficersuniform, selv om det er hos GHR,” skønner Niels Hartvig Andersen.  

”Der er ingen tvivl om, at han har sin primære militære identitet fra sin tid i Søværnet. Men i hærsammenhæng tror jeg, at han føler sig som husar. Vi er selvfølgelig spændt på at se, om det nye kongepar kommer.” 

Kongen er Æresmedlem nr. 1 i Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening (GHRVPK). 

”Og han er det vigtigste medlem af 5. OPKESK, the real thing, hvor tidligere (nu gamle) tjenstgørende personel af alle grader mødes og mindes de gode gamle dage. Han har i mange år modtaget indbydelser, når vi har haft gensynstræf, og han har ind imellem deltaget, når tjeneste har tilladt det.” 

Et sådant træf holdt veteranerne fra 5. Opklaringseskadron sidste år i København. 
”Under vores besøg på Amalienborg, inviterede Kronprinsen os inden for i sit palæ og trakterede os med lidt godt til ganen, inden vi selv fortsatte bagefter. Det var helt sikkert dette års største og bedste oplevelse for os alle. Han kan bare det der med at være nærværende, og hans fortællinger om udsmykningen tryllebandt os alle,” fortæller Niels Hartvig Andersen og erklærer: 
 
”Vi er der, og vi ved, at han er der, så vi er klare, hvis han sender bud efter os.” 
 

Herunder en overordnet Tidslinje over Kong Frederiks militære karriere:

• 1986 – 1988: Den kongelige Livgarde (LG)  
• 1888 – 1989: Gardehusarregimentet (GHR) 
• 1989: Jægerkorpset (JGK) 
• 1995 – 1997: Frømandskorpset (FKP)  
• 2000: Slædepatruljen Sirius 
• 2000: Flyveskolen 
• 2001 – 2002: Forsvarsakademiet (FAK) 
• 2002 – 2003: Forsvarskommandoen (FKO)
• 2003 – 2004: Forsvarsakademiet (FAK)

Resten kan opleves på Livgardens Historiske samling.

—– —– 

 
Niels Hartvig Andersen 

Født 1954 i Aarhus 

• 1974: Værnepligtig i Den kongelige Livgarde – derefter Sergentskolen og Løjtnantskolen. 
• 1977 – 1981: Hærens Officersskole. Valgte derefter Gardehusarregimentet (GHR) 
• 1985: FN-tjeneste hos den fredsbevarende styrke UNFICYP – United Nations Forces in Cyprus 
• 1988 – 1989: Eskadronchef hos 5. Opklaringseskadron under III Opklaringsbataljon, GHR 
• 1990 – 1991: Generalstabskursus, Forsvarsakademiet 
• 1991 – 1994: Lærer i taktik på Hærens Officersskole 
• 1994 – 1997: Stabsofficer ved NATO-hovedkvarteret i Rendsborg 
• 1997 – 1999: Chef for III Opklaringsbataljon, GHR 
• 1999 – 2001: Stabschef hos Gardehusarregimentet 
• 2001 – 2002: Chef for det danske bidrag til Kosovo Force, Hold 5 
• 2002 – 2004: Chef for Struktursektionen, Forsvarskommandoen 
• 2005: Assisterende stabschef ved Multinational Division, Central South i Irak 
• 2005 – 2008: Chef for Struktursektionen ved Hærens Operative Kommando 
• 2008 – 2009: Næstkommanderende ved KALA, Forsvarets Materieltjeneste  
• 2009 – 2014: Assisterende stabschef ved NATO-hovedkvarteret Multinational Corps Northeast (MNC NE) I Stettin, Polen 
• 2010: Assisterende stabschef ved CJ5-staben (langtidsplanlægning) i hovedkvarteret for International Security Assistance Force (ISAF) i Kabul, Afghanistan  
• 2014: Formand for Danmarks Veteraner (tidligere De blå Baretter) og Veteranstøtten) 
• Siden 2014 formand for Gardehusarregimentets Veteran Panser – og Køretøjs Forening (GHRVPK) 
•